Solskin ombord, men tæt på at drukne i succes

Corona-sommerpakken gav gratis færgeture til de danske øer. Det var danskerne vilde med, og det var færgerne og øerne sådan set også, men det var ikke problemfrit. I Færgesekretariatet, der varetager de kommunale færgers interesser, ønsker man sig i stedet en fuld indførelse af landevejsprincippet, der betyder billigere færgebilletter hele året.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Det er svært at sige nej tak til en gave. Nogle gange er det dog rart, at man kan bytte den til noget andet.

Det kunne kommunerne dog ikke, da regeringen og Folketinget i sommer besluttede at understøtte danskernes ’staycation’ ved at tilbyde dem en sommerpakke med gratis færgefart til de danske øer i sommerferien. Ordningen blev forlænget til og med september.

En sympatisk tanke, men ikke uden udfordringer for færgerne og øerne. Især fordi danskerne i den grad tog gaven til sig.

– Det var en gave, som det var svært at sige nej til. Det var jo også fint, men vi kunne godt have brugt lidt mere tid til at forberede os. Jeg talte med overfartslederen på Livø, der fortalte, at den 30. juni var der 50 passagerer. Dagen efter var der 398 passagerer. Vi fik 27 timer til at omstille os til opgaven, siger Lars W. Hansen, der er overfartsleder på Orøfærgen, der er Orøs godt 1.000 indbyggeres vigtigste livslinje til fastlandet, nærmere bestemt Holbæk.

Færgen er en af i alt 25 kommunale ø-færger, der drives af 18 kommuner og er organiseret i det fælleskommunale Færgesekretariat, der arbejder for at fremme driftsoptimering og kommunalt samarbejde på færgeområdet.

Fra vugge til askespredning

– Vi er en vigtig del af livet på øen. Vi er med fra vugge til grav, fortæller Lars Hansen, der er en del af Færgesekretariatets styregruppe.

Det med vugge til grav er helt bogstaveligt. Overfartslederen fortæller, at der er omkring tyve askebisættelser fra færgen om året. Det er åbenbart ikke bare en lokal trend. På Nekseløfærgen, der drives af Kalundborg Kommune, fortæller chefskipper Jesper Schwartz, at de sidste år var oppe på 50 bisættelser. Her er man begyndt at lave specielle ture til askespredning.

– De fleste foregik på en almindelig overfartssejlads, men vi blev nødt til at sætte en grænse for det, fordi det godt kan støde de almindelige passagerer, at de pludselig er så tæt på en bisættelse, forklarer Jesper Schwartz. 

Sultne turister

Tilbage til sommerpakken, der ikke gik helt stille af. Ved færgelejet står der et nyt stort køleskab. Ligesom alle andre danskere bestiller øboerne varer på nettet. Det har bare nogle lidt andre logistiske udfordringer og her spiller færgen en afgørende rolle, når udbringningsfirmaerne ikke nødvendigvis vil tage færgeturen selv. Øboernes almindelige gøremål og ærinder kom også under pres, da det væltede ind med folk.

– Danskerne er vilde med alt, der er gratis. Også selvom prisen i forvejen er meget lav for gående og cyklende, så stimlede folk til. Og nogle folk bliver hurtigt vrede, hvis de ikke kan komme med. Jeg er blevet kaldt nazist og andet. Og på øen havde de svært ved at skaffe forplejning, siger Lars W. Hansen.

Selvom de fleste øboere tog det pænt at blive udsat for den store opmærksomhed, så var de også pressede, når færgen hele tiden var pakket med turister.

At det gav udfordringer, kan ejeren af Orø Havnekiosk, Simon Drost, bekræfte. Stedet er en slags grill og iskiosk. Han vil nødig brokke sig, for det reddede årets omsætning.

– Men det var ikke kun positivt. Vi havde ikke kapacitet nok på øen. Der var folk, der kom herover og ikke kunne få noget at spise. Vi var pressede. Jeg havde medarbejdere, der måtte tage 60 timer om ugen, for ikke at nævne mine egne arbejdstider. Det var fantastisk, men det havde været fint, hvis vi havde fået bedre tid til at forberede det lidt mere kontrolleret, siger Simon Drost. 

##ContentBoxStart##259581##ContentBoxEnd##

Et beskedent ønske

Leder af Færgesekretariatet Jan Fritz Hansen mener, at sommerens oplevelser og erfaringer bør bruges til at få løftet øerne og færgernes ønsker og interesser.

– Sommerpakken gav færgerne og øerne udfordringer. Men vi tog jahatten på. Overordnet var det en succes, som gav god opmærksomhed og kæmpe fokus på øerne og færgerne, siger han.

I Færgesekretariatet mener man, at Christiansborg nu burde benytte anledningen til at bevillige penge til en fuld og permanent gennemførelse af landevejsprincippet. Landevejsprincippet betyder, at man kan komme til øerne til samme pris, som det koster at køre eller gå de tilsvarende kilometer på landevej. Det er et gammelt ønske. Med de penge, der er bevilliget tilbage i 2016, er man ifølge Færgesekretariatet kommet to tredjedele af vejen, og for et meget beskedent beløb kunne man komme hele vejen.

– Det er et meget mindre beløb end det, man nu har brugt på sommerpakkerne. For de kommunale ø-færgers vedkommende drejer det sig om mellem 10 til 15 millioner kroner årligt. For ø-kommunernes færger (Ærø, Læsø, Fanø etc., red.) drejer det sig måske om 40 millioner kroner, siger Jan Fritz Hansen.

At det ikke er fuldt gennemført betyder for eksempel, at der fuld takst i sommerhøjsæsonen – altså i normale år.

– Det er en belastning for færgedriften at skifte takster fire gange om året, nye takstblade og så videre. Indførelsen af landevejsprincippet er vigtigt for øerne. Efter 2016 har det givet 20 procent mere aktivitet på øerne. Det har givet vækst og er til glæde for erhvervet på øerne. Det kan betyde, at købmanden overlever. Det holder i det hele taget hånden under de små samfund. Det er små beløb, der giver store effekter, så lad os nu få gjort det permanent hele året, siger Jan Fritz Hansen.

I 2015 indførte man godstakstrefusionsordningen og i sommeren 2016 vedtog man Landevejsprincippet for øerne. • tkn@kl.dk