Borgmester om automatisk nedlukning: "Good on paper - shit on grass"
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
På papiret ser det måske nok godt ud, men i virkelighedens verden er der stadig noget at arbejde med. Det er Herningborgmester Lars Krarups (V) vurdering af de første par dages erfaringer med Folketingets model for automatisk nedlukning på sogneniveau ved høje smittetal.
Herning fik nemlig som den første kommune lov til at prøve modellen på egen kommune, da Hedeager Sogn mandag – samme dag som modellen trådte i kraft – blev påbudt at lukke ned dagen efter af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den nye model betyder, at der gennemføres en automatisk nedlukning af uddannelses- og fritidsaktiviteter i sogne, hvor der over de seneste syv dage har været mere end 400 smittede per 100.000 personer, er mere end 20 smittetilfælde samt mindst to procent af de udførte tests er positive. Først når sognet i mindst syv dage ikke opfylder mindst et af de tre kriterier, kan institutionerne genåbne.
Automatikken og fokus på mere lokale nedlukninger har Herningborgmesteren ikke noget problem med.
– Jeg er stor tilhænger af den model, samfundet lige nu udruller, hvor vi i stedet for at nedlukke hele Nordjylland forholder os til smittetal ned på sognegrænser. Og agerer derefter, skriver Lars Krarup på sin facebookside.
Men i virkelighedens verden viser det sig, i hvert fald i Hernings tilfælde, at modellen for automatisk nedlukning fungerer mindre hensigtsmæssigt. Kommunen er nemlig mandag blevet påbudt at lukke to skoler – blandt andet en kristen friskole hvor der ikke har været nogen smittetilfælde siden jul.
– Sagen er bare den, at de voldsomme smittetal i det aktuelle sogn alt, alt overvejende gælder for en befolkningsgruppe med en anden kulturel baggrund end dansk. Men nu er vi så pålagt at lukke den kristne friskole. Hvis man kan sige en eneste ting om den skole, så er det nok, at de ingen elever overhovedet har fra den aktuelle befolkningsgruppe, skriver Lars Krarup og fortsætter:
– Lige nu er det "good on paper - shit on grass".
En beskrivelse hentet fra fodboldens verden brugt til at beskrive en plan, der var god på papiret, men viser sig at fungere rigtig dårligt ude på fodboldbanen.
Den automatisk nedlukningsmodel blev vedtaget i forbindelse med den seneste genåbningsplan for at sikre en ensartet model for nedlukning af områder med høj smitte.
Regeringens referencegruppe, en gruppe eksperter der rådgiver regeringen om nedlukninger og genåbninger under coronaepidemien, har ikke anbefalet en automatisk nedlukning. Det har medlem af referencegruppen Jakob Stoustrup, professor i anvendt matematik, fortalt til TV2.
– Det har været et politisk ønske. Vi anerkender selvfølgelig behovet for enkelthed og gennemskuelighed, men det kan man godt lave uden at lave stop and go-politik. Det er klart, at referencegruppen har fuld forståelse for, at man har behov for at lukke ned, når smitten stiger. Men hvis man gør det per automatik, får man ikke skabt proportionalitet mellem, hvor smitten rent faktisk er, og hvor man lukker ned, siger han.
Og det er præcist tilfældet i Herning, mener Lars Krarup.
– Vi synes, at skolerne Brændgaard, Vestervang og Lundgaard lige nu skal være under lup. For det er der, vi kan se, at børnene fra det aktuelle sogn går i skole. Og det er også de skoler, vi har smitteregistreringer på, skriver han.
På Christiansborg forsvarer Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, den automatiske nedlukningsmodel.
– Det har været et stort ønske fra erhvervslivet men også fra Christiansborg, at der skulle være en automatik og en forudsigelighed i nedlukning, så man vidste, hvad man havde at forholde sig til. Vi må hele tiden kigge på, om det kan gøres smartere og bedre, men det er ikke sikkert, vi nogensinde finder den perfekte løsning, siger han til TV Midtvest.
Tirsdag fik Herning Kommune igen påbud om at lukke en række institutioner, da der også i Fredens Sogn i kommunen er et højt smittetal. Det betyder, at endnu en folkeskole, en friskole og en række ungdomsuddannelser og foreninger skal lukke. jki@kl.dk.