Svage ledige indvandrere har brug for mere hjælp til at få job
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Virksomhedspraktik og almindeligt arbejde samme sted er det bedste værktøj til at få ledige ikke-vestlige borgere i arbejde. Det viser en ny rapport, som VIVE netop har offentliggjort.
Rapporten viser dog også, at der blandt de ledige ikke-vestlige borgere, som er kommet til landet for nyligt, er andre problemer end ledighed. Ringe danskkundskaber, faglige kvalifikationer og manglende kendskab til det danske arbejdsmarked kendetegner ifølge rapporten størstedelen af de nyankomne flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det kræver derfor en bredere indsats at få dem i arbejde.
– Kommunerne har en stor og kompleks opgave med at få denne gruppe af ledige i arbejde. Her skal virksomhedspraktikken foregå i tæt samspil med sprogundervisning, kurser og andre tiltag som eksempelvis en mentorordning. Der er også brug for en bedre forståelse af, hvem i målgruppen der reelt har mulighed for eksempelvis fleksjob eller deltidsjob, siger seniorforsker i VIVE, Frederik Thuesen, der står bag rapporten.
Rapporten er baseret på en kortlægning af kommunernes indsats for at få flygtninge og indvandrere i arbejde eller uddannelse. Kortlægningen viser, at kommunerne oplever, at den virksomhedsrettede indsats også er bedst, når det drejer sig om på kort sigt at få ledige ikke-vestlige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Men på længere sigt skal der en mere tværfaglig indsats til. Især for kvinderne i målgruppen kan der udover manglende sprogkundskaber og faglige kvalifikationer også være brug for at få hjælp til at få styr på dårligt helbred, lav motivation for at få arbejde, social kontrol og balance mellem arbejdsliv og familieliv, viser kortlægningen.
KL: Vi bruger det, der virker
VIVE finder i sin analyse af beskæftigelsesindsatsen frem til, at der er stærk evidens for, at virksomhedspraktik kan have positive beskæftigelseseffekter. Og kortlægningen viser, at det i høj grad også er det værktøj, kommunerne hiver frem, når de skal hjælpe ikke-vestlige borgere i arbejde.
– Kortlægningen giver os et rigtig grundigt indblik i flygtninge og indvandreres udfordringer og kommunernes indsatser for at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og så maner den i den grad den sejlivede myte om, at der findes et væld af ineffektive og kostbare integrationsprojekter i kommunerne, til jorden, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
Han noterer sig også, at der for nogle grupper af ledige skal flere værktøjer i brug.
– Skal man begå sig på en dansk arbejdsplads, er en væsentlig forudsætning, at man kan det danske sprog. Både for at kunne løse arbejdsopgaverne, men også for noget så simpelt som at kunne grine med i kantinen eller tage en snak om weekendens fodboldresultater. Derfor er det afgørende, at vi får sat endnu mere fokus på flygtninge og indvandreres sprogkundskaber, også selvom de har været i landet i flere år. Det skal ikke være på bekostning af virksomhedskontakten, men som en integreret del af indsatsen. Det kan for eksempel gøres ved at sikre en endnu stærkere erhvervsretning i danskuddannelserne og flere fleksible virksomhedsrettede forløb, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Rapporten er lavet på initiativ af Finansministeriet og KL, der i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 blev enige om at kortlægge indsatsen. Den er baseret på interview med ressourcepersoner på integrationsområdet, en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre og casestudier i kommunerne. jki@kl.dk