
Lokalt samarbejde skal bane de unges vej tilbage til fællesskabet efter corona
Det seneste år har været særligt for os alle, men især børn og unge har lidt et stort afsavn i pandemiens skygge. Et år uden fællesskabets fagligt og socialt udviklende rammer. Uden skolen, vennerne og friheden til at kunne gøre det, man har lyst til og drømmer om.
Desværre er der ikke en snuptagsløsning, som kan gøre, at det tabte indhentes hverken socialt eller fagligt. Der vil være et efterslæb, som kræver en indsats fra såvel det offentlige, civilsamfundet og fra de unge selv.
For at komme tættere på de konkrete udfordringer og mulige løsninger afholdt KL et ungerundbord med deltagelse af unge fra kommunale ungeråd, repræsentanter fra ungeorganisationer og KL’s formand Jakob Bundsgaard for bordenden.
De unge kom vidt omkring og berørte emner som uddannelses- og erhvervsvejledning, eksamenstræning i gymnasiet, sofasurfere og sundhed. Men særligt tydeligt fremstod en bekymring for unges trivsel og savnet af gode fællesskaber.
På ungerundbordet stod det klart, at genåbning af skoler og institutioner er en del af løsningen. Her er et naturligt fællesskab for mange, og her går den faglige og sociale trivsel hånd i hånd. Men det er langt fra nok. Kommuner og institutioner skal være ekstra opmærksomme på unge, som kommer tilbage med tegn på mistrivsel, og iværksætte tiltag, som både retter sig mod grupper og individer. Det er en bunden opgave.
Fællesskaber opstår dog mange steder. Fællesskaber og følelsen af at høre til opstår i sportsklubben, i de frivillige foreninger, til festerne, i klasserne, ja nær sagt alle steder, hvor unge opholder sig. Kommuner og civilsamfund skal sammen åbne sig mod hinanden og de unge, ligesom de unge skal hjælpe hinanden med i fællesskaber.
Mange ting er allerede i gang. Blandt andet har KL sammen med Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund opfordret til lokalt samarbejde om at forlænge tilbud, ligesom KL er gået med i et partnerskab, der har formuleret en ensomhedsstrategi med den ambition at nedbringe ensomheden blandt børn og unge i Danmark.
Der er en kæmpe opgave foran os – en fælles opgave, som kræver lokale drøftelser om udfordringer og muligheder. Heldigvis er det vores klare fornemmelse, at det ikke skorter på vilje.
Belært at vores erfaringer fra ungerundbordet skal der herfra lyde en stor opfordring til lokalt at inddrage unge og civilsamfund i at skabe gode løsninger og let adgang til fællesskaber. Det er lokalt, at fællesskaber lever og ånder, og det er de unge, der er eksperter i deres eget liv. Deres stemmer er afgørende nu. •