Operation Corona skabte en handlekraftig offentlig sektor

Coronakrisen har skabt en offentlig sektor, der kunne tage hurtige beslutninger og føre dem ud i livet på uhørt kort tid. Grøftegravning blev erstattet af brobygning i nye samarbejdsformer mellem kommunerne, regionerne og staten. Det skabte en udviklingskraft, de involverede håber kan leve videre efter epidemien.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig holdt tale til kommune til det kommunale topmøde, som er KL’s generalforsamling, sagde hun, ”Det er i krisetider, man viser, hvilket stof man er gjort af. Vi bad jer om det umulige. I klarede det umulige”.

Når skoler, daginstitutioner og plejecentre og samfundet som sådan skal lukkes ned eller åbnes op, når borgerne skal testes og vaccineres, så har kommunerne været dem, der skulle føre tingene ud i praksis. Ofte med meget kort varsel og inden blækket var tørt på nye regler og bekendtgørelser fra sundhedsmyndighederne.

Hvordan klarer man det umulige? Man kunne sige, at coronakrisen har vist en offentlig sektor, der er lavet af det rette stof. Okay, der har der været bump på vejen, men lad os i denne sammenhæng ikke dvæle ved minksagen og vaccinekaos og i stedet hæfte os ved, at der overordnet set er udvist handlekraft og stor evne til hurtig omstilling.

Udover de efterhånden kendte ansigter på regeringens pressekonferencer, så er der mange coronahelte, der har arbejdet hårdt for at få den offentlige sektor til at levere og eksekvere i den usædvanlige tid.

##ContentBoxStart##263168##ContentBoxEnd##

KL som hovedkvarter

For kommunerne har KL været hovedkvarteret, der fungerede som bindeleddet mellem kommunerne, regeringen, ministerier, sundhedsmyndighederne og regionerne. De væsentlige retningslinjer og informationer er løbende blevet samlet, fortolket og udlagt til kommunerne med anbefalinger.

Det er som sådan også KL’s rolle, når der ikke er epidemi, men forskellen er hastigheden og graden af autoritet, hvormed man klart udlagde regler og bekendtgørelser. Normalt vil KL overlade et større rum til lokal fortolkning under hensyntagen til det kommunale selvstyre. 

Administrerende direktør i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Gitte Østergaard oplevede det som et markant gearskifte, som hun godt kunne tænke sig satte sig spor i tiden efter epidemien.

– Når der under corona bliver lavet nationale aftaler, så har KL lavet anbefalinger til os allesammen. Havde KL ikke lavet dem, så skulle vi alle sidde og udlægge en bekendtgørelse. Det ville vi have brugt meget tid på. Her siger man, det har KL en mening om. Hvis kommunerne følger den, så er vi nogenlunde home free, siger Gitte Østergaard. 

Hun uddyber, hvordan det afviger fra normalen.

– Normalt ville kommunaldirektøren, direktører, konsulenter og så videre sidde i den enkelte kommune og omsætte, hvad der står i aftaletekster. Den proces kan jeg godt blive lidt træt af. Det er nemmere og tidsbesparende, at KL kommer med en klar anbefaling. Man kan jo stadig lokalt vælge, om man vil følge eller variere. Men man kan konstatere, at når vi ser på, hvad de 98 kommuner normalt har valgt at gøre med en aftale, så er det alligevel som regel altid ensartet. Jeg tror, det kunne være godt for vores måde at arbejde på, hvis vi viderefører noget af det. En god og reflekteret behandling af emnet, et 360 grader syn på sagen, baseret på samarbejde og input fra kommunerne, og så meld et klart budskab ud. Det passer mit temperament, siger Gitte Østergaard.

Hun har under pandemien siddet med i en baggrundsgruppe, som KL har nedsat, og som mødes hver uge – i starten mødtes de dagligt. Her sidder direktører fra seks kommuner, KL og repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed og indimellem Sundhedsministeriet. Ideen er, at det er et forum, hvor myndighederne kan få et hurtigt bud på, hvad retningslinjer og anbefalinger vil rejse af spørgsmål og udfordringer ude i den kommunale virkelighed. Man kan også få hurtige tilbagemeldinger på, hvordan det så virker, når bekendtgørelser og retningslinjer er indført, og om der skal laves tilretninger.

##ContentBoxStart##263169##ContentBoxEnd##

Direktørmailen er livlinen

Vi skal lige se lidt nærmere på corona-kommandovejen i KL. Her har den såkaldte direktørmail en helt særlig funktion. Det er informationskanalen ud til krise-staben i kommunerne. Den indeholder alt, hvad kommunerne skal vide, i forhold til at håndtere situationen. Den udsendes efter behov, men i praksis har det i lange perioder betydet dagligt.

Kontorchef i Center for Sundheds- og Socialpolitik i KL Hanne Agerbak har haft ansvaret. Hver dag skriver hendes coronateam ud til KL’s fagkontorer og spørger, om der er relevante informationer, der skal med i direktørmailen. De samler sammen og behandler, og sidst på dagen har den været forbi direktionen og sendes derefter ud til til krisestaben i hver af de 98 kommuner. I dag er der formentlig ingen med ledelsesansvar i kommunerne, der ikke kender direktørmailen. I disse dage runder teamet mail nummer 300, siden den første blev sendt afsted den 27. februar sidste år.

– Går vi tilbage til start, handlede direktørmailene meget om værnemidler, som vi dårligt vidste, hvad var på det tidspunkt. Og hvordan skaffede vi dem? Også besøgsrestriktioner på plejehjemmene var en sag, der fyldte virkelig meget i kommunerne, siger Hanne Agerbak.

I ugen, hvor Nyhedsmagasinet Danske Kommuner taler med Hanne Agerbak, er den automatiserede nedlukning lige trådt i kraft, og den er et varmt emne, der rejser en række spørgsmål og problemer. Kommunerne skal nu selv holde øje med incidenstal på sogneniveau og lukke ned for skoler, uddannelsessteder og så videre, hvis incidenstallene bliver for høje. Og så er der ramadanen, der også skal oplyses om.

– Det, der er lykkedes supergodt i denne proces, er, at vi har været bindeleddet mellem myndighederne og kommunerne. De ting, som mange har stillet spørgsmål til enten via telefon eller mail, har vi så fået afklaret med det relevante fagministerium, og så melder vi tilbage i den næste direktørmail, siger Hanne Agerbak.

En flittig læser af direktørmailen fra KL er Rikke Albrektsen, direktør for social og sundhed i Frederikshavn Kommune.

– Direktørmailen har været vores livline, vores navlestreng. Den har været helt afgørende. De kommer til kommunaldirektøren om aftenen og sendes videre til krisestab og videre til Covid-gruppen med relevante fagchefer og konsulenter. Med de informationer sad vi i starten hver morgen og sagde, hvad skal vi forholde os til i dag. Hvad skal der eksekveres i forhold til driften? Vi havde ikke kunnet gøre det uden, fordi tid har været en kritisk faktor i håndteringen. Hvis vi selv skulle sidde og følge op udlægge det, der kom fra myndigheder og ministerier, så havde det været meget svært, siger Rikke Albrektsen.

Lynhøringer skabte fleksibilitet

Rikke Albrektsen har også været med i den føromtalte baggrundsgruppe, der er et godt eksempel på nye samarbejdsformer i den offentlige sektor under coronaen.

– Det var sådan noget, man i sin vildeste fantasi ikke havde forestillet sig. Det har været enormt nyttigt, at styrelser og ministerier på den måde kommer helt ind i vores kommunale virkelighed. Et format, som baggrundsgruppen har været helt nødvendigt i forhold til situationens alvor, og det har også illustreret et stærkt arbejdsfællesskab i den offentlige sektor, hvor det handler om, hvordan vi med vores forskellige rolle kan bringe Danmark og borgerne sikkert gennem pandemien, mener Rikke Albrektsen.

Den slags samarbejde har skabt en smidighed og fleksibilitet. De ugentlige møder har betydet, at man hurtigt har kunnet lave justeringer.

– Noget af det, vi virkelig var udfordret på, var besøgsrestriktioner på plejehjem. Nogle gange har vi haft meget kort tid til at handle. Fra de politiske udmeldinger lå der, og inden bekendtgørelsen og vejledningen lå klar. Der har vi i baggrundsgruppen haft mulighed for at sige, vi er nødt til at få vejligningerne nu, for vi bliver væltet ude i kommunerne med henvendelser fra personale og borgere. Hvis man som politiker siger, nu åbner vi plejehjem eller skoler, inden vejledningen er klar, så er der født nogle forventninger hos vores borgere. Så skal der arbejdes på højtryk, for det afstedkommer stor frustration hos borgerne, hvis de ikke kan få svar, siger Rikke Albrektsen.

Broer frem for grøfter

Kontorchef Hanne Agerbak påpeger at noget af det, der er lykkedes under pandemien er at bringe kommuner og statslige myndigheder sammen.

– Sammen har vi kunnet afdække hinandens udfordringer. For eksempel bliver kommunerne klar over, at styrelserne agerer i et politisk set-up med stor bevågenhed fra Folketinget. De får et indblik i, hvordan det fungerer i den statslige verden og omvendt, siger Hanne Agerbak.

Odense-direktør Gitte Østergaard tror, at de jævnlige møder og de personlige relationer, der er blevet opbygget i baggrundsgruppen, har været væsentlige for, at man kunne handle hurtigt.

– Der har været en gensidig faglig respekt for hinanden. Den relations dannelse, der er i det her, er vigtig. Det er ikke en tung og rigid dagsorden, hvor vi skal gennem alle mulige formelle ting, siger hun og lader forstå, at det, synes hun, karakteriserer nogle af de samarbejdsfora, hun som direktør normalt mødes i.

– Det er måske noget, man kan tage videre efterfølgende. Vi skal måske have mange flere, kortere møder, der handler om noget specifikt, så vi kan afklare situationen og komme videre, siger Gitte Østergaard.

I baggrundsgruppen har nødvendigheden af at finde hurtige løsninger også overtrumfet den skepsis og de strategiske overvejelser, der af og til kan spille ind i samarbejdet mellem stat, kommuner og regioner.

– Ville det ikke være dejligt, hvis Covid-19 har været med til, at vi ikke graver grøfter, men bygger broer i stedet. Der er blevet bygget mange broer i det her forløb. Tager vi som eksempel den seneste plan om automatiserede nedlukninger, så er vi ikke så stolte af den, fordi bekendtgørelsen ikke er kommet, før kommunerne skulle arbejde med dem. Under normale omstændigheder inden corona ville alle kommuner have flegnet og sagt, hvad tænker de på i staten. Men nu lægger vi os i selen og klarer det, fordi vi har haft godt samarbejde. Der er opstået en ny relation mellem KL, kommunerne og staten, og der er gensidig respekt, siger Gitte Østergaard.

Line Raahauge Hvass er Sundhedsstyrelsens repræsentant i gruppen. Hun er enig i, at samarbejdet har været eksemplarisk.

– Jeg vil rose alle. Der har været en god tone og stor respekt for vores forskellige roller. Der kan jo normalt gå magtkamp i den, eller man vil profilere sig. Det har der slet ikke været her. Det har været et samarbejde med øjne på bolden, siger hun.

Hun betegner samarbejdet som vigtigt for Sundhedsstyrelsen i den nuværende situation.

– Vi har altid samarbejdet med KL og haft indspil fra kommunegrupper. Men her, hvor vi skal handle fra uge til uge og fra dag til dag, har det været meget godt at mødes med den samme gruppe hele tiden. Og så har det været nogle andre personer, end dem vi normalt møder. Det er en god sammensætning, og vi har en god, direkte dialog. Vi får fanget de ting, der ikke er hensigtsmæssige eller gangbart. Det bliver mere solidt i første omgang, selvom vi ikke altid er enige, siger Line Raahauge Hvass.

Hun sætter pris på den meget direkte dialog, hvor direktørerne forklarer, hvad tiltagene præcist betyder i København, Gladsaxe, Køge, Odense, Viborg og Frederikshavn, som er de kommuner, der har deltaget.

– Det er en meget direkte sparring, vi får fra de seks direktører. Det er en mere direkte og åben dialog. Normalt skal KL favne alle kommuner på en gang. Her siger direktøren for København og Frederikshavn tydeligt, hvad det betyder for dem, siger Line Raahauge Hvass.

Et ønske for eftertiden

Rikke Albrektsen fra Frederikshavn mener, at den nye samarbejdsform har vist en stor udviklingskraft, som burde mane til eftertanke. 

– Vi har suspenderet formelle hierarkier og beslutningsgange. Man kunne spørge sig selv, om det er noget, vi kan bruge i eftertiden. Er der noget i vores normale formelle system, der ikke understøtter, at vi gerne vil have en hurtig og effektiv offentlig sektor? spørger hun.

Social- og sundhedsdirektøren kommer med et eksempel:

– Da der skulle laves en anbefaling om senfølger af Covid-19, inviterede Sundhedsstyrelsen kommunale sundhedschefer og fagpersoner fra hospitalsvæsenet. Der blev hurtigt lavet nogle anbefalinger. Oplevelsen var, at denne proces var væsentligt kortere, end vi normalt oplever i forhold til udarbejdelsen af kliniske anbefalinger på for eksempel kronikerområdet. Det her er bare et hurtigt og fint arbejde af høj faglig kvalitet. Vi har med coronahåndteringen drevet en offentlig sektor med speed og stor forandringshast. Det tempo kan vi ikke blive i, så knækker vi. Men tænkningen i at bryde op de traditionelle hierarkier i udviklingsarbejdet kunne vi godt bruge, siger Rikke Albrektsen.

Og så glæder hun sig over, at coronatiden har afskaffet afstandsbarrieren. En pointe, man har hørt en del gange det seneste år.

– Jeg sidder her i Frederikshavn. Skulle jeg til møde i København fire til fem gange om måneden, ville det være dyrt, også i CO2, og noget, jeg skulle sætte en dag af til. Onlinemøder har reduceret afstand. Vi er blevet ligestillede, siger Rikke Albrektsen. • tkn@kl.dk