Aktuelt

tekst Frederik Overby Vinding

Cortado på kølerhjelmen

Når samfundet lige så stille åbner op igen, kan hovedstadens cafégængere komme til at sidde nye steder i byen, når Københavns Kommune igen åbner for ansøgninger til udvidet udeservering i 2021.

Måske kan man få lov at nyde sin cortado på kølerhjelmen af en bil, for Covid-19 og afstandskrav presser nemlig byens restauratører, der derfor igen i år får mulighed for at udvide serveringen til for eksempel pladser og parkeringsarealer, så det bliver nemmere for gæsterne at holde afstand.

Ordningen blev indført sidste år, og de københavnske budgetpartier har valgt at forlænge ordningen til 2021 med den tilføjelse, at der i år kun vil blive givet tilladelse til udvidet udeservering for caféer og spiserestauranter – sidste år var der også barer, der fik tilladelse.

38,8%

af de unge på Lolland Kommune søgte i 2021 ind på en erhvervsuddannelse. Det er landets højeste ansøgningsprocent, hvor landsgennemsnittet ligger på 19,9.

Brasiliansk i Næstved

Nu får borgerne i Holme-Olstrup og Toksværd penge mellem hænderne. De er blevet tildelt 200.000 kroner af Næstved Kommune, som de selv kan bestemme, hvad de vil bruge til. 

”200.000 til dig” sådan står der på en flyer, der er blevet husstandsomdelt. Flyeren er produceret af den lokale styregruppe og er det synlige bevis på, at borgerbudgettet er en realitet. Det er borgerne, der bestemmer, men den lokale styregruppe har opsat en række kriterier for borgerbudgettet. Det skal sikre, at pengene så vidt muligt bliver fordelt i hele området, at projekterne bliver ført ud i livet, og at der er en plan for, hvordan de bliver vedligeholdt, når de står færdige. 

”Participatory Budgetting” er et brasiliansk koncept, der opstod i 1980’erne. Der har de senere år været gennemført borgerbudgetter i en række andre danske kommuner som for eksempel Aarhus, Odense, Hedensted, Faaborg-Midtfyn og Holbæk.

Spar på materialerne 

Region Hovedstaden anslog i 2018, at der kun er råstoffer som for eksempel sten nok i hovedstadsområdet til de næste 10 års forbrug. Derfor har Høje-Taastrup Kommune bestemt sig for at bygge sit nye rådhus med genbrugsbeton. Der er revet boligblokke ned i Taastrupgård, og betonen er af så god kvalitet, at den kan bruges til rådhusets fundament i stedet for at blive brugt som underlag til stier og veje. Betonen har gennemgået et omfattende testprogram og er blevet kvalitetssikret, så det ikke giver problemer på den lange bane. Der skal bruges 1.088 ton genanvendt tilslag fra Taastrupgård til rådhuset – det svarer til cirka 27 lastbillæs råstoffer, der ikke skal graves op af jorden.

Nyt på den gamle vej

Den har kun heddet det siden 1930’erne, men den har ligget der i tusinder af år. Nu går 15 kommuner sammen om at udvikle Hærvejen, der går op igennem Jylland. 

De 15 kommuner, der alle har deres beliggenhed ved Hærvejen, har taget initiativ til det nye samarbejde. Borgmestrene i kommunerne har aftalt, at man i fællesskab vil udvikle Hærvejens vandre- og cykelruter til national og international særklasse.

Sammen med de 15 kommuner står Nordea-Fonden, der viser stor interesse for at investere et trecifret millionbeløb i et kvalitetsløft af ruten. De 15 kommuner er Hjørring, Jammerbugt, Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle, Vejen, Haderslev og Aabenraa kommuner. •¨

Hjælp til de svære spørgsmål

Hvor går min grænse? Har jeg klamydia? Er jeg usikker på mit køn og min seksualitet? En ny klinik i Odense Kommune skal hjælpe med at besvare de spørgsmål, der kan fylde meget hos unge. Klinikken for seksuel sundhed er et sted, hvor unge kan komme og få rådgivning om sex, krop og køn. Prævention er gratis, og det koster heller ikke noget at blive testet for seksuelt overførte sygdomme. Klinikken er etableret i samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og AIDS-Fondet. Og hvis man er usikker og ikke føler sig tryg, så tilbyder stedet også, at man kan komme og få anonym rådgivning. 

Slå røven af sædet

Giver en mindre stillesiddende skoledag sundere børn? Det har et forskningsprojektet mellem SDU og Aabenraa Kommune forsøgt at afklare. Alle elever blev tilbudt en mere varieret og mindre stillesiddende skoledag, mens der også blev skabt rammer for samarbejde mellem skolerne og kommunens foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner. 24 millioner kroner blev i 2016 afsat til projektet, og efter fire år kan der spores en positiv udvikling. 

Rapporten viser, at flere elever angiver at bevæge sig hver dag, og færre angiver at bevæge sig sjældent eller aldrig. Samtidig er der også flere elever, der bevæger sig i frikvartererne, og flere, som cykler eller går i skole. Målsætningen om, at 90 procent af eleverne skal angive at bevæge sig i undervisningen hver dag eller nogle dage om ugen, er dog ikke i mål endnu. Den andel steg fra 71 procent i 2017 til 79 procent i 2020.

Elever skal bekæmpe ensomhed

Når man er barn, kan det være rart at have en voksen, man kan gå til med sine problemer. Men ofte er det også rart at snakke med jævnaldrende. Et nyt projekt igangsat af Ungebyrådet og støttet af midler fra Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune skal uddanne elever til at være trivselsambassadører. De nye trivselsambassadører skal have fokus på, om der er elever i klassen, der er uden for fællesskabet. Karl-Emil Grieger, der går i 8.c på Absalons Skole, er medlem af Ungebyrådet og en af initiativtagerne.

– Selvom man snakker med sine venner hver dag, så er det ikke sikkert, at man snakker med dem om, hvordan man har det. Det kan være svært at fortælle om, hvis man er ensom. Trivselsambassadørerne skal hjælpe til, at vi bliver bedre til at tale om, hvordan vi har det, fortæller han.