Lektor dumper skoles bluseforbud

Det har vakt voldsom debat, at Firehøjskolen i Vejle Kommune har forbudt mavebluser i udskolingen. Skolen har slet ikke hjemmel til at udstede et forbud mod mavekorte bluser, lyder vurderingen fra ekstern lektor i kommunalret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Bare maver er bandlyst i udskolingen på Firehøjskolen i Vejle Kommune. Skolens ledelse har besluttet at forbyde de ældste elever at iklæde sig de såkaldte crop tops – eller mavebluser. Det har vakt voldsom kritik, men skoleleder Bjarne Kyneb har i flere medier forsvaret beslutningen og forklaret, at påklædningen kan fjerne fokus fra undervisningen.

– Vi er nødt til at forholde os til, at i skolen er vi et fællesskab, hvor vi er tætte på hinanden, og det kræver også, at vi har noget tøj på, hvor alle kan koncentrere sig om det skolearbejde, der skal laves, siger Bjarne Kyneb blandt andet til DR.

Men argumentationen holder ikke, mener ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen. Han dumper således skolens bluseforbud.

– I dette tilfælde har den pågældende skole i sin reguleringsiver efter min vurdering bevæget sig langt ind i privatsfæren – et forhold, der ikke hjemmel til at intervenere i via de nævnte antaltsbetragtninger fra en folkeskoles side, siger Klaus Josefsen og forklarer:

– Der er tale om en folkeskole, der er undergivet offentligretlige regler. En folkeskole har visse redskaber til at indføre ordensregler for, at skolen kan varetage sin opgave – og det vil helt overvejende sige undervisning. Det mest centrale værktøj er de såkaldte anstaltsbetragtninger – det vil sige en offentlig institutions, eksempelvis en folkeskoles, adgang til på ulovbestemt grundlag at indføre de nødvendige regler for brugernes ageren, således at skolen kan fungere. Disse anstaltsbetragtninger suppleres af Undervisningsministeriets ordensbekendtgørelse, siger Klaus Josefsen.

En skole kan gennem lokale regler for eksempel sikre ro og orden, så undervisningen kan foregå uforstyrret. Det kan være i form af at fratage eleverne deres mobiltelefoner i undervisningstiden, hvis henstillinger om ikke at bruge den i timerne, ikke har givet pote. Men samme logik kan man altså ikke umiddelbart bruge om mavebluserne.

– Som sagen ligger oplyst for mig, er der ikke påvist alvorlige lokale problemer som følge af enkelte elevers valg af påklædning. Indførelse af et generelt forbud som det nævnte kræver, at der påvises et konkret behov.

Handler om ytringsfrihed

Klaus Josefsen hæfter sig ved, at skolen også har henvist til, at skolen har nogle særlige værdier, som mavebluserne ifølge skolelederen ikke harmonerer med.

– Hvis man kigger på de anførte værdier, handler de om god moral, dannelse og gode relationer. Det er noget, enhver skoleleder og skolebestyrelse på landets folkeskoler vil kunne skrive under på.

Moralopfattelser, som kan være skiftende, kan ikke juridisk begrunde et generelt forbud – blot under henvisning til, at en given påklædning findes upassende, mener han.

Klaus Josefsen pointerer også, at det vil være vanskeligt for skolen at sanktionere forbuddet og afgøre, hvilken konsekvenser det vil få, hvis elever stadig har mavebluser på i skolen.

– Med udgangspunkt i de sanktionsmuligheder, der er i ordensbekendtgørelsen, vil det i hvert fald kunne føre til nogle ganske interessante situationer, konstaterer han. 

Tilsvarende er han bekymret for, hvor grænsen går næste gang. Bliver det at regulere elevernes brug af make-up, piercinger eller andre beklædningsgenstande?

– I virkeligheden handler det også om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er også retten til at udtrykke sig gennem sin påklædning. Det betyder for eksempel, at man godt kan have en t-shirt på med - efter omstændighederne - også stødende budskaber, og det kan generelt ikke censureres gennem forbud. Der, hvor man kan begynde at tale om at lave forbud, er, hvis det er en t-shirt med f.eks. et stærkt racistisk budskab, siger Klaus Josefsen og konkluderer:

– Jeg har yderst svært ved at se, at der er hjemmel til det her forbud, og jeg savner, at skolen kan påvise et konkret behov for at regulere generelt som sket. Det er faktiske ganske vidtgående, det skolen har gjort. Det virker mere som en idé, der er opstået. Man kan lave en henstilling, men et forbud er der altså ikke grundlag for.

Han mener, skolen kommer til at revurdere forbuddet, medmindre de kan gøre et meget konkret behov klart.

– Alternativet vil være, at Folketinget etablerer regler, der giver folkeskolerne videregående adgang til at regulere. Det tvivler jeg på vil ske, siger han. antj@kl.dk