Danmarks første internationale folkeskole trækker verdensborgere til
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Her er amerikanere, indere, nepalesere, ukrainere, briter, tyskere, danskere med mere. Og en skoleleder, der er australier.
8. august var det første skoledag på Lolland International School, og skoleleder Dominic Maher kunne holde sin velkomsttale – naturligvis på engelsk – til 55 forventningsfulde elever i aldersgruppen fra 1. til 8. klasse.
De nye elever bliver kaldt op klassevis – flere årgange undervises samtidig – og går med deres lærer ind i bygningen, som skolen lejer af Maribo Gymnasium.
Umiddelbart lyder 55 elever måske ikke af så meget, men ifølge Dominic Maher er det en rigtig god start. Han har i sine ni år i Danmark startet skoleprojekter op, der havde spinklere udgangspunkt. Han kommer fra en lederstilling på privatskolen Sankt Josef i Roskilde. Der var han med til at starte den internationale afdeling op, og der havde man kun 15 elever i starten.
– Politikerne på Lolland har virkelig satset her og givet os gode rammer. Vi har plads til 100 elever og har fået økonomi derefter, siger Dominic Maher.
Det daglige sprog på skolen er engelsk, og halvdelen af undervisningen vil foregå på engelsk. Det er et såkaldt bilingualt program, hvor eleverne vil få mulighed for både at tage en dansk eksamen og samtidig en international Cambridge-certificeret uddannelse, der gør det muligt for dem at fortsætte deres uddannelse også i internationalt regi.
Det er den første internationale folkeskole oprettet i henhold til loven om kommunale internationale grundskoler, der blev vedtaget i 2017 – også kaldet KIG-loven.
Nu kunne man lidt fordomsfuldt tro, at man var et sted i landet, hvor det kunne være svært at tiltrække lærere med den rigtige faglige profil til sådan et projekt.
– Da jeg kom ombord i januar, var der en post på sociale medier fra kommunen om, at nu var planerne for skolen vedtaget. I kommentarsporet var der en, der sarkastisk skrev: ”Held og lykke med rekrutteringen”, fortæller Dominic Maher.
De fordomme blev imidlertid gjort til skamme. Da de første stillinger på skole blev slået op, stod den nye skoleleder i den privilegerede situation, at han sad med over 200 ansøgninger, og mange af dem var kompetente profiler fra nær og fjern.
– Jeg havde forestillet mig, at vi i nogle tilfælde måtte vælge mellem ansøgere, der enten havde tosprogs-kompetencer eller den danske læreruddannelse. Men vi fik virkelig mange ansøgninger fra kandidater, der havde både den internationale baggrund og havde taget den danske læreruddannelse. Folk var villige til at rejse langt for at være en del af det her projekt, siger Dominic Maher.
Baggrunden for den politiske beslutning om at etablere den internationale skole hænger sammen med, at Lolland Kommune forventer, at meget mere udenlandsk arbejdskraft vil komme til øen i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen.
##ContentBoxStart##264645##ContentBoxEnd##
Skolelederen
Hvad var det, der motiverede Dominic Maher til at søge jobbet? Han bor selv med familien i Køge, men som han siger, så bliver han draget mod Sydhavsøerne. Hans kones familie bor i Vordingborg, og de har en fleksbolig på Falster.
– Den eksterne konsulent, kommunen havde hyret til at udvikle projektet, henvendte sig til mig og sagde: ”Har du hørt om det her skoleprojekt?” Han plantede frøet, og jeg blev interesseret. Ideen om at rebrande området er også spændende. Og så er det mit første skolelederjob, så personligt er det også et karriereskridt. Det er tredje gang, jeg er med til at starte noget nyt op. Det er skønt med en stab af folk, der er nysgerrige og har pionerånd. Man bliver aldrig sat på plads med kommentaren: ”Sådan har vi altid gjort”, siger skolelederen, der går under navnet Dom.
Forældrene
Ifølge KIG-loven skal mindst halvdelen af børnene i skolen være udlændinge på midlertidige kontrakter i Danmark.
Forældrene står og snakker, efter børnene er gået op i klasserne. Nogle af dem er ansat i selskaberne, der skal stå for Femernbyggeriet, men der er ikke så mange endnu. Indtil videre er det vist vindmølleproducenten Vestas, der har en afdeling på Lolland, der fører, når det handler om at tiltrække udenlandske familier.
##ContentBoxStart##264649##ContentBoxEnd##
Amerikanske Candice Progler-Thomsen er en af de forældre, der har placeret begge sine børn på skolen. Faktisk er de flyttet til Lolland på grund af skolen. Familien havde ellers købt hus på Møn, da de kom hjem efter at have arbejdet i Saudi-Arabien, men nu har de i stedet købt hus i Maribo og har sat huset på Møn til salg.
– Jeg tror, det her er et meget vigtigt projekt for kommunen og dens virksomheder. Og for alle os internationale og blandede familier, der gerne vil forberede vores børn til nutidens internationale uddannelsessystem. Jeg tror, at skolen kan blive et fyrtårn for hele området, siger Candice Progler-Thomsen, der står og samtaler med de andre forældre, efter børnene er gået op i klasserne med deres lærere.
Hun har selv arbejdet med uddannelse og har tidligere undervist på blandt andet på CBS. Nu driver hun en selvstændig virksomhed, der hedder HigherED Counseling, hvor hun tilbyder undervisning og rådgivning.
– Danmark har brug for det internationale element, siger hun.
Hun har også startet netværket International Community Lolland-Falster.
– Vi laver kaffemøder, fællesspisning, sprogcafeer for det internationale miljø i området. Vi laver også arrangementer, hvor vi tager på tur og viser kommunen frem – tager på museer og så videre, forklarer Candice Progler-Thomsen.
En anden type forældre er vinbonden Karen Hvidtfeldt, der har en vinproduktion på Fejø. Hendes datter Rosa er begyndt i 6. klasse. Hun er dansk, men med internationalt udsyn.
– Vi er vant til at færdes i et internationalt miljø. Vi har engelsk-, tysk- og fransktalende, der kommer og arbejder hos os. Og min datter har en god veninde på Fejø, som hun taler engelsk med. Så det var helt naturligt at vælge det her tilbud, da det blev etableret, siger hun og fortsætter:
– Jeg tror, at det betyder rigtig meget, at kommunen tænker udvikling i stedet for afvikling.
##ContentBoxStart##264646##ContentBoxEnd##
Læreren fra Slough
Som sagt har skolen tiltrukket ansøgere fra nær og fjern. En pædagog er flyttet fra Nordjylland. En af lærerne kommer fra Canada. Hun mødte sin mand på Maribo Gymnasium, da hun som teenager var på udveksling der. Hun vendte tilbage og har siden taget den danske læreruddannelse.
Og så er der Anne Marsh, snart Larsen. Hun er opvokset i Slough vest for London. Et område, der er kendt for sin multikulturelle beboersammensætning. Her bor mange indere og pakistanere. Selv tog hun til Haderslev og fik sin danske læreruddannelse. De seneste år har hun boet i Køge og har arbejdet i folkeskolen der. For to uger siden flyttede hun ind i sit nye hus i Søllested på Lolland med sin kommende ægtemand og firårige datter.
– Det er et drømmejob at arbejde i et internationalt miljø, og at det samtidig er en offentlig skole. For mig er uddannelse noget, der burde være åbent og tilgængeligt for alle uden betaling, siger Anne Marsh.
Hun undskylder sine danske vokaler, der, som hun siger, er påvirket af opholdet i Sønderjylland, Københavnsområdet og nu Lolland.
– Jeg er også overrasket over omfanget af det internationale miljø på Lolland. Jeg synes, det er en kæmpe fordel at vokse op i et internationalt miljø. At være sammen med mennesker fra andre kulturer, det giver den dybe forståelse af, at ting kan være forskellige. Den er svær at opnå, hvis alle i klassen er ens. Det, at man kan være forskellige sammen uden at vurdere og dømme. Det er den forståelse, en international skole kan give eleverne, og det kan gøre deres fremtid nemmere, mener Anne Marsh.
Og så er hun begejstret for det, hun oplever som den lollandske åbenhed
– Min oplevelse er, at alle de personer, jeg har mødt og talt med på Lolland, har været de mest hjælpsomme mennesker, jeg nogensinde har mødt i Danmark. Jeg har mødt dejlige mennesker i både Sønderjylland og København, men jeg har aldrig følt mig så velkommen som på Lolland, siger hun og uddyber:
– Jeg har en fornemmelse af, at de har et andet syn på mennesker, der har dansk som andetsprog. De virker mere tålmodige.
##ContentBoxStart##264647##ContentBoxEnd##
Begejstret borgmester
Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) glæder sig over den gode start. Han kan også fortælle historien om, hvordan ideen blev født.
– Tanken blev sået for fire-fem år siden. Jeg var til møde med direktøren på Ortofon i Nakskov. (En lydingeniør virksomhed, der laver dele til hørerapperater og high-fi-udstyr m.v., red.) De havde utrolig svært ved at skaffe højtuddannede teknikere og ingeniører. Mange fik de fra Portugal, Tyrkiet, Tjekkiet med videre. Men de havde svært ved at få dem til at bosætte sig permanent. De udenlandske medarbejdere efterspurgte internationale skoler, hvor deres børn kunne gå og få den læring og undervisning, der skulle til i et internationalt miljø, fortæller borgmesteren.
Han og byrådskollegaerne talte om det, og da Femernforbindelsen blev en realitet, slog de til.
– Det, der gjorde, at vi turde trykke på knappen, var, da det stod klart for halvandet år siden, at fabrikken, der skal bygge elementer, ville blive gjort permanent. Der ville komme udenlandsk arbejdskraft i en årrække. Der begyndte vi for alvor at diskutere det i byrådet, siger Holger Schou Rasmussen.
Ifølge borgmesteren var år nul for Lolland 3. november sidste år, hvor den tyske kontrakt endelig blev underskrevet.
– Vi blev enige om, at det var en satsning, vi burde lave. Vi måtte prøve noget nyt og tro på, at vi havde en anden fremtid end den fortid, vi har. Og så må man sige, at skolen har fået en forrygende start, for det store rykind fra Femernforbindelsen er ikke engang kommet endnu. De 1.700 mennesker, som skal arbejde der, kommer det næste år eller to, siger borgmesteren.
Selvom det var et enigt byråd, der stod bag beslutningen om skolen, så var der også bekymring. Man er i et område, hvor man de seneste mange år ikke har været forvent med succeshistorier. Frygten var, at man måske måtte hejse det hvide flag om et par år, fordi der manglede elever. Nu er spørgsmålet nærmere, om skolen kan få kapacitetsproblemer på sigt.
Mobile og fordomsfri
Mens det kan være svært at få danske akademikere og ingeniører til at flytte fra Københavnsområdet til Lolland, så har de internationale familier ifølge borgmesteren en anden mentalitet.
– Det er mennesker, der er mobile og kommer uden fordomme. De har ikke set ”På røven i Nakskov” (tv-program, red.). Vi taler også om folk, der sidder på direktionsgangen. De er ikke bundet af en masse forestillinger. De synes, Lolland er interessant geografisk. Det her er i centrum i forhold til Skandinavien og Nordeuropa. Hamborg på den ene side og København på den anden, siger Holger Schou Rasmussen.
Det er mest dem med funktionærstillingerne, borgmesteren tror, vil slå sig ned med familien.
– Det er nok ikke så meget de arbejdere, der er på kontrakter, hvor de kommer og arbejder 10-12 timer om dagen i to uger, og så har fri i fjorten dage. De kommer nok til at bo i containerbyen. Det er mere dem, der skal være her hele tiden og lede og organisere arbejdet, siger han.
Lolland Kommune mærker også interessen for det internationale skoleprojekt fra andre kommuner.
– Jeg er stolt over, at vi i byrådet har turdet være firstmover på det her. Jeg er blevet kontaktet af andre borgmestre, der spørger, hvad der skal til for at lave sådan en skole. Der er jo andre steder i landet, hvor de har problemet med rekruttering af arbejdskraft til deres virksomheder. Blandt andet langs den jyske højderyg, siger borgmesteren.
##ContentBoxStart##264648##ContentBoxEnd##
Omvendt urbanisering
Man fornemmer de nye tider på Maribo Torv. På den relativt nye Café Vin & Brød er der en stemning og et menukort, der minder mere om det, man ville forvente i metropolen København, end i det, der
i en ikke fjern fortid gik under navnet Udkantsdanmark.
Hvis man skal måle det på noget andet end fornemmelser, så er boligpriser en håndfast indikator for udvikling. Hos EDC-mægleren på samme torv, kan de bekræfte, at der sker noget, de ikke er så vant til.
– Der er efterspørgsel på boliger i Maribo og omegn, og priserne har været stigende. Vi siger så, at det tryk, der har været indtil videre, mest skyldes corona-trenden med at folk vil ud af byen. Vi kalder det en omvendt urbanisering. Det føltes, som om alle ville væk fra København. Over telefonen fortalte folk, at de ikke kunne holde ud at sidde i deres lille lejlighed på Frederiksberg. De ville have græs mellem tæerne og højt til himlen, fortæller salgskoordinator i EDC Maribo, Benjamin Juul Nielsen.
Priserne er dog ved at flade ud igen på bagkant af corona. Men efterspørgslen på grund af Femernforbindelsen vil sandsynligvis være støt stigende. Femern AS har en koordinator, der formidler kontakt til de lokale ejendomsmæglere. Der er både dem, der vil leje, og dem, der vil købe.
– Der er stigende interesse. Vi regner med, at der er omkring 200 familier, hvor den ene eller begge skal arbejde i administrationen. Det er italienere, tyskere, danskere og så videre. Der har været en græsk og en tysk familie, der har købt bolig hos os, fordi de skal arbejde på Femern. Folk er interesserede i Rødby tæt på arbejdspladsen og Maribo grundet den internationale skole. Det hører vi fra mange. Familierne søger noget i gå- og cykelafstand fra skolen, siger Benjamin Juul Nielsen.
Jo, det er nye internationale tider på torvet. • tkn@kl.dk