Regeringen lægger igen-igen op til at droppe bredbåndspuljen
tekst Mads Brandsen
For andet år i træk er bredbåndspuljen ikke med i S-regeringens forslag til finansloven.
Det fremgår af forslaget, der blev præsenteret mandag.
Puljen, der de senere år har været på 100 millioner kroner, blev sidste år reddet af de øvrige partier bag finanslovsaftalen for 2021: Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Bredbåndspuljen blev etableret af den daværende V-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for at udbrede hurtigt internt i tyndt befolkede områder, hvor der ikke fra teleselskabernes side har været tilstrækkelig forretningsmæssig interesse i at forbedre dækningen. Dengang var den på 200 millioner kroner.
Hos Landdistrikternes Fællesråd kalder formand Steffen Damsgaard regeringens sløjfning af puljen for ”direkte absurd”, når man tænker på, at mange det seneste år har arbejdet hjemme og holdt videomøder, hvor internetforbindelserne er blevet sat på prøve.
– Udover at være nøglen til et mere fleksibelt arbejdsliv, der kan skabe ny bosætning på landet, er lynhurtigt bredbånd en forudsætning for et velfungerende erhvervsliv i hele landet. Når man som regeringen slår sig op på at ville binde Danmark bedre sammen, skylder man at løfte hele landet ind i den digitale fremtid. Derfor håber jeg i den grad på, at de resterende partier vil sikre bredbåndspuljens overlevelse i løbet af forhandlingerne, siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.
Assens’ borgmester Søren Steen Andersen (V) opfatter regeringens finanslovsforslag som ”en standardpakke uden ekstraudstyr.”
– Finansministeren har spillet meget forsigtigt og taktisk ud, og så må partierne forhandle sig til at få flere ting med. Hvis man vil et helt Danmark, skal man selvfølgelig også give mulighed for ordentlig bredbåndsdækning i hele landet. Det siger sig selv, siger han til Danske Kommuner.
I 2021 havde 90 procent af boliger og virksomheder adgang til bredbånd med en uploadhastighed på 100 Mbit/s, viser en kortlægning fra Energistyrelsen. Det er blandt andet yderkommuner som Langeland, der har den dårligste dækningsprocent. mdbr@kl.dk