Der er brug for mere multifunktionalitet i vores landområder
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Landbrugsstyrelsen har netop modtaget fem nye ansøgninger, hvor kommuner søger om hjælp til at gøre landbrugsjord til natur, så jorden tjener flere interesser i lokalområdet.
De fem nye projekter, der har søgt i puljen på 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordelingsordning er i Horsens, Vesthimmerland, Esbjerg, Solrød og Ringkøbing-Skjern kommuner. Fem projekter i andre kommuner er allerede i gang, og ansøgninger til tre øvrige projekter er ved at blive undersøgt.
– Flere kommuner har opdaget, at fordeling af landbrugsjord gemmer på nøglen til at løse flere problemer på én gang. En mark, der bliver taget ud af drift, kan både give flere dyr og mennesker adgang til naturen, sænke udledningen af kvælstof, sikre mod klimarelaterede oversvømmelser og måske noget helt fjerde på samme tid, siger Frank Kargo, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen.
Det helt centrale element i forvandlingen er frivillighed.
– Vi har hjulpet landmænd med at bytte marker i over 100 år for at give mere effektiv landbrugsdrift. Det nye ved de her projekter er, at vi fordeler landbrugsjorden med øje for miljøet, borgerne og landmændenes interesser på samme tid, siger Frank Kargo.
Nye midler nødvendige
I KL er man meget begejstret for ordningen. Den nuværende pulje dækker perioden 2020-2022. Der er derfor brug for en afklaring af fremtiden, mener borgmester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S), der er formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg.
– Der er pres på de åbne arealer, som skal levere på mange forskellige dagsordener. Hvis vi ønsker en reel grøn omstilling af vores landområder, er der ikke plads til silotænkning. Er det muligt, er vi nødt til at anvende de samme arealer til flere formål. Derfor er behovet for multifunktionelle projekter og ordninger, der understøtter det, kun blevet større. Jeg håber derfor også, man prioriterer at finde nye midler til ordningen, siger hun.
Mikael Strandbygaard, som er chefkonsulent for miljø og bæredygtighed i Landbrug & Fødevarer, efterlyser også handling fra regeringen.
– Vi er store fortalere for den multifunktionelle jordfordelingsordning. Regeringen ønsker, at der skal gennemføres en jordreform i Danmark. Vi ser multifunktionel jordfordeling som et af midlerne til at nå det mål. Det har jo hurtigt vist sig, at der var stor efterspørgsel efter ordningen, og vi ved, at der er flere gode projekter derude, som er afhængige af, at ordningen fortsætter. Vi har også set, at manglende finansiering af ordningen betyder, at nogle projekter fået afslag, selvom de kan levere på mange af de prioriterede parametre. Hvis ikke indsatsen skal gå i stå, er der behov for, at der hurtigst muligt bliver fundet flere midler, så der også kan komme ansøgningsrunder i 2022 og fremadrettet, siger Mikael Strandbygaard.
Han mener, at der i det hele taget er brug for, at der bliver set på hele setuppet for indsatsen.
– Der er brug for noget mere koordinering mellem de primære aktører – stat, kommuner, fonde og lodsejerrepræsentanter. Det er glædeligt, at så mange kommuner har prioriteret indsatsen indtil videre, men ideelt set er det jo noget, som mere eller mindre alle kommuner burde engagere sig i. Derfor ser vi jo også gerne, at der afsættes midler til, at kommunerne kan spille en mere aktiv rolle, siger han.
Landbrugsaftalen i spil
I den nye landbrugsaftale fremgår det ikke, hvilken rolle den multifunktionelle jordfordelingsordning spiller. Men milliarderne i aftalen kunne komme i spil, mener Landbrug & Fødevarer.
– I landbrugsaftalen er der afsat 4,4 milliarder kroner til udtagning og ekstensivering af lavbundsjord. Langt hen ad vejen er det reduktioner af klimagasudledning og kvælstof, der er det drivende i landbrugsaftalen, men der er også brug for, at vi tænker multifunktionelt, hvis vi skal i mål med den indsats. Før de penge, der er afsat, kan komme ud og arbejde, er der jo også brug for, at der bliver klarhed om de ordninger, som pengene skal puttes i, og mange af de store projekter kræver mulighed for jordfordeling. Jo før der kan komme en afklaring om de rammer, jo bedre, siger Mikael Strandbygaard. • tkn@kl.dk