Vindmøller har en politisk pris
tekst Mads Brandsen
Hans Østergaard (V) er ikke en mand, der går og bruger tiden på at fortryde. Det var det rigtige at opføre i alt otte testmøller på op til 270 meter samt et power-to-X-anlæg i et område omkring Lem Kær, selv om det delte både politikerne og borgerne.
– Uanset om det kostede stemmer, så var beslutningen rigtig. Derfor var jeg da meget spændt på resultatet på særligt tre valgsteder, siger Hans Østergaard, der trods en tilbagegang fortsætter som borgmester i Ringkøbing-Skjern.
De tre valgsteder, han taler om, er Lem, Velling og Højmark, hvor Venstre ved kommunalvalget i november i år gik mellem 3,7 og 9,7 procentpoint tilbage i forhold til 2017.
Det svarer meget godt til den forskning, som lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Martin Vinæs har gennemført sammen med to norske kolleger. De har dykket ned i valgresultaterne ved kommunalvalgene fra 2001 til og med 2017 og matchet det med de over 1.000 vindmølleprojekter på land, der har været gennemført i samme periode.
Resultatet er nedslående for borgmestre, der i indeværende valgperiode har vindmølleprojekter på samvittigheden. Her kan borgmesterpartiet generelt forvente en tilbagegang på 3,5 procentpoint på de berørte valgsteder, hvis der allerede er vindmøller i området i forvejen. Er det den første mølle i området, kommer den gennemsnitlige tilbagegang helt op på 9,5 procentpoint. Tilbagegangen gælder også for det parti, som formanden for det stående udvalg, der har ansvaret for vindmøller, repræsenterer.
I tilfældet med Ringkøbing-Skjern passer det ganske præcist til den faktiske tilbagegang, mens Venstre generelt i hele kommunen gik 2,9 procent tilbage.
– De vælgere, der bor tæt på vindmøllen og kan se, den er tilbøjelig til ikke at stemme på borgmesterpartiet. Men i en stor kommune kan borgmesterpartiet hente noget af det tabte ind i andre områder, hvor man ikke kan se møllerne, siger Martin Vinæs.
##ContentBoxStart##266727##ContentBoxEnd##
Ikke flere møller
Hans Østergaard glæder sig over, at Venstre trods alt ikke blev udraderet på de tre valgsteder tættest på den kommende vindmøllepark.
– Der har været modstandere af projektet, men der har så sandelig også været tilhængere. Dem hører vi bare ikke så meget fra. For mig handlede det ud over det klimamæssige også om at fastholde produktion og beskæftigelse i området, siger han.
Det er langt fra første gang, der planlægges vindmøller i Ringkøbing-Skjern, men selv om vælgernes straf ikke var nær så hård, som Hans Østergaard frygtede, tør han godt love, at der ikke kommer flere vindmøller op.
– Det er vi færdige med. Det er et valgløfte, siger han og fortsætter:
– Jeg anerkender, at det er kontroversielt at sætte så høje møller op på land. Almindelige møller havde ikke vakt samme opstand. Vi har prøvet det før, og det er aldrig en sjov beslutning at træffe. Følelserne kommer lige så langt ud på huden, som når vi taler skolelukninger. Der er jo bare ingen vej udenom, når vi skal i front på den grønne omstilling.
Og det er netop sagens kerne, det med følelserne, forklarer Martin Vinæs.
– Det er helt principielt. Vi vil helst ikke have vindmøller i nærheden af, hvor vi bor. ”Hvorfor skal de være lige her?”, spørger folk. Det kan virke grinagtigt, når de samme mennesker samtidig gerne vil den grønne omstilling, men det handler om, at folk elsker deres lokalområde og ikke vil have ødelagt deres udsigt. Det kan virkelig få sindene i kog, siger han.
##ContentBoxStart##266728##ContentBoxEnd##
Fremgang på trods
Bølgerne gik også højt i Svendborg Kommune, da et flertal i kommunalbestyrelsen stemte for opførelsen af tre 150 meter høje vindmøller ved Broholm mellem landsbyerne Gudme og Oure. Før kommunalreformen var byerne en del af Gudme Kommune, hvor borgmesteren gennem samfulde 37 år kom fra Venstre, så det er ikke her, borgmester Bo Hansen (S) og partifællerne henter de stemmer, der skal til for at beholde magten.
Før valget var Bo Hansen ganske sikker på, at vindmøllerne ville koste ham dyrt ved valget, og han tænkte også, at borgerinddragelsen kunne have været mere intens. Men han så også opførelsen af møllerne som en vigtig og relevant opgave, så derfor besluttede han sig for at stå fast. En stemme på Socialdemokratiet er en stemme på vindmølleprojektet.
– Jeg tænkte, at hvis vindmøllerne bliver mit Waterloo, så er det i orden. Der er så meget, man kan miste borgmesterposten på, men det ville jeg faktisk kunne leve med, siger han.
Og det gik faktisk slet ikke så galt. I hele kommunen gik Socialdemokratiet næsten seks procentpoint frem. Det gjaldt også to ud af tre valgsteder, mens der på det sidste var en tilbagegang på 0,2 procentpoint.
– Det er kommet bag på mig, at både partiet og jeg selv kom styrket ud af det. Måske det skyldes noget bevidsthed om klimaet, hvor borgerne erkender, at der må ske noget. Og måske noget af fremgangen også kan forklares med borgmestereffekten, siger Bo Hansen, der blev genvalgt som borgmester efter valget.
Noget tyder ifølge Bo Hansen også på, at særligt de unge vælgere i Svendborg har belønnet politikere, der har taget ansvar for klimaet. I en afstemning efter en ungedebat, som Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn arrangerede for unge, fik Socialdemokratiet hele 49 procent af stemmerne.
Lektor Martin Vinæs regner sammen med sine norske forskerkolleger med at opdatere forskningen med de nyeste valgresultater. Det er ikke forventningen, at det vil ændre det helt store ved billedet, men det vil vise, om borgmestrene og udvalgsformændene stadig betaler en politisk pris for projekter vedtaget i perioden fra 2013-2017.
– Der lader til at være en stabil effekt. Så når vælgere først har forladt borgmesterens og udvalgsformandens parti, vender de ikke tilbage. Vindmøllerne står der jo stadig og minder dem om beslutningen, siger Martin Vinæs. • mdbr@kl.dk
##ContentBoxStart##266729##ContentBoxEnd##