Hvis hr. og fru Jensen ringer, vil det altid være de hjemløse, der bliver fjernet
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Sidste år var det fremme, at København var præget af dark design. Det samme gjaldt i flere andre større byer i Danmark. For eksempel bænke, der besværliggjorde det for udsatte borgere at sove eller tage et hvil. Tiltag med det formål at ændre gadebrugernes adfærd.
Selvom diskussionen i København gav et kort øget fokus, oplever direktør for projekt UDENFOR, Bo Heide-Jochimsen, at der stadig praktiseres dark design, og at det altid vil være de udsatte, der taber.
– Hvis hr. og fru Jensen ringer, vil det altid være de hjemløse, der bliver fjernet, siger han.
På rådhuset i København blev det sidste år vedtaget, at dark design ikke skal være en del af kommunen. Ifølge teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, blev der igangsat en kortlægning, som ikke var fyldestgørende, og derfor er den nu blevet genoptaget.
– Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Siden vi fik forslaget vedtaget, har forvaltningen undersøgt byen, og de kom med et notat, der sagde, at der ikke var lavet noget bevidst dark design. Det var ikke opgaven, så jeg sendte det tilbage. Det handler ikke om bevidsthed, men mere end det, siger teknik- og miljøborgmesteren.
Hun pointerer, at selvom dark design ikke er lavet bevidst, kan det stadig godt eksistere.
Dark design på privat grund
Selvom kommunen har besluttet, at dark design skal være fortid i hovedstaden, står det stadig selskaber uden for Københavns Kommunes indflydelse frit for at besværliggøre de udsatte borgeres færden. Det er Bo Heide-Jochimsen ikke er tilfreds med.
Et eksempel er hovedbanegården i København, der ejes af Banedanmark, som driver det i samarbejde med DSB.
– På hovedbanegården er der alt fra høj klassisk musik til vagtværn. Derudover skal man betale med betalingskort for at gå på toilet, selvom man ved, at det er de toiletter, der blev mest brugt af hjemløse. Københavns Kommune er så stor og stærk, at hvis de vil lave en aftale, kan de sagtens gøre det. Selvfølgelig kan man lave aftaler med private, siger han.
Aftaler med det private er en mulighed. Men om det bliver en realitet, vil være op til den kommende borgerrepræsentation. Det ligger derudover uden for Ninna Hedeager Olsens arbejdsområde, og sådan et samarbejde ville være op til overborgmesteren, lyder det fra hende.
– Jeg synes det er en god idé. Jeg vil også opfordre mine partifæller og den kommende gruppe til, at de tager op i økonomiudvalget, om vi som kommune skulle tage ansvar for selskaber, som vi allerede samarbejder med, siger Ninna Hedeager Olsen.
Hun henviser til blandt andet forsyningsselskabet HOFOR, der har gjort brug af dark design, og som kommunen ejer en større andel af sammen med de andre hovedstadskommuner.
##ContentBoxStart##266544##ContentBoxEnd##
Farvel til bænk i Aarhus
På Klostertorvet i Aarhus stod der før i tiden en rund bænk, der hver dag blev brugt som samlingspunkt for udsatte borgere. Der stopper mange busser på Klostertorvet, og de busskure, som de udsatte plejede at bruge til at hvile sig i, blev fjernet for et par år i siden i håbet om, at gadebrugerne ville hvile sig andre steder. I sommeren 2021 blev den velbesøgte runde bænk også fjernet.
– Der foregik nogle uønskede ting, som ikke var tryghedsskabende for andre, hvor der er mange buspassagerer og udeservering. Der har blandt andet været udfordringer med åbent seksuelle aktiviteter, som ikke er hensigtsmæssige i det offentlige, siger Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for teknik og miljø i Aarhus.
Da man fjernede bænken, blev det af flere kaldt for dark design, fordi gadebrugerne ikke længere havde mulighed for at opholde sig på Klostertorv.
Kirkens Korshær lå lige op ad torvet, og kommunen byggede nyt til dem lidt uden for centrum. Det var her, bænken blevet flyttet hen. Bünyamin Simsek siger, at det giver mening at flytte bænken derned, fordi det giver borgerne mulighed for at være tæt på der, hvor hjælpen er.
– Jeg synes ikke, dark design er noget, vi praktiserer. Vi skal have et byrum med plads til alle og ikke kun bestemte grupper af borgere. Heller ikke, hvis man er udsat. Udfordringerne er ikke, at de udsatte ønsker at være på et bestemt areal, men de ønsker at være tæt på deres serviceydelser, siger han.
Bo Heide-Jochimsen, direktør i Projekt UDENFOR, ser i modsætning til Bünyamin Simsek ikke udsatte og hjemløse borgere som udsatte, og han ser denne formulering om de borgere som kritisabel.
– For mig er utryghed vold, røverier og rockere. Udsatte borgere er ikke utryghedsskabende. Vi skal hjælpe de borgere, der har det svært. Hvis man som kommune siger, at udsatte borgere er utryghedsskabende, så ligger man ansvaret over på dem, siger direktøren i Projekt UDENFOR.
Han ser ikke nogen problemer på Klostertorvet i Aarhus og mener, at gadebrugerne har lige så meget ret til at være der, som alle de andre har. Hvis man ser sociale problemer, hjælper det ifølge ham ikke at lade det gå ud over de udsatte og ved at sætte dem ud af bybilledet.
– Hvor skal man gemme sig? Ideen, om at man kan fjerne sociale problemer ved straf, er problematisk. Sociale indsatser virker i forhold til udsatte borgere, siger Bo Heide-Jochimsen. • marp@kl.dk