
Lavere stemmeprocent er ikke alarmerende – men muligt mønster bekymrer
tekst Anna Törnqvist Jensen
Da Brøndbys borgmester Kent Magelund (S) blev bekendt med, at kun 55,5 procent af borgerne i Brøndby havde stemt ved kommunal- og regionalvalget, og at kommunen dermed havde landets laveste stemmeprocent, blev han skuffet. Enormt skuffet.
– Jeg er ked af, at der kun er omkring 50 procent, der vil være med til at sætte et hold, som skal styre kommunen. Det er jo borgernes mulighed for at sige: ”Nu skal de have én over nakken – eller nu skal de have ros”, og jeg forstår ikke, at det kun er 50 procent, der gider det, siger Kent Magelund.
Han understreger, at kommunen ellers har gjort meget for at gøre opmærksom på valget og på at engagere de vælgere, som man historisk ved er sværere at engagere.
– Det er ikke nogen overraskelse, at vi ligger dernede – vi plejer at ligge andensidst kun overgået af Ishøj, men vi har gjort alt, hvad vi kan, og det har bare ikke virket. Selvfølgelig er en del af det nok corona, men vi har jo også gjort meget for, at folk ikke skulle være bekymrede for corona, og at de kunne stemme uden at komme ind på stemmestedet og så videre, siger Kent Magelund, der nærmere tror, at kommunens befolkningssammensætning er årsagen til den lave stemmeprocent.
– Jeg tror, vores befolkningssammensætning med mange etniciteter, og hvor det for mange af dem ikke siger dem noget at stemme, er en stor del af grunden. Mange med anden etnisk baggrund føler måske ikke, de har noget at skulle sige, siger han.
Bekymrende mønster
67,2 procent af vælgerne endte med at stemme til kommunal- og regionalvalget. Det er et fald på 3,6 procentpoint i forhold til valget i 2017. Faldet er dog ikke noget, der umiddelbart alarmerer kommunalforsker ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær.
– Min forsigtige vurdering er, at det er en coronaeffekt, og det er det ud fra, at der er to ting, der kunne have givet anledning til en lavere valgdeltagelse. Den ene ting er mediebilledet i det tilfælde, at valget var druknet i andre nyheder, men det, synes jeg ikke, har været tilfældet. Tværtimod mener jeg, kommunalvalget har haft en stor mediemæssig bevågenhed, og at man faktisk også har set nogle gedigne diskussioner om nogle af de emner, kommunerne har ansvar for, siger Ulrik Kjær og fortsætter:
– Tilbage står så den anden forklaring, som går på, at nogle er blevet bekymrede, fordi coronasmitten steg så kraftigt, som den gjorde. Det kan godt have fået nogle, som har været i tvivl, om de skulle stemme, til at blive på sofaen.
Mens Ulrik Kjær understreger, at forskerne endnu ikke har haft mulighed for at undersøge årsagen til den lavere valgdeltagelse nærmere, konstaterer han, at der ikke er grund til bekymring, hvis hans umiddelbare analyse er korrekt.
– Så er der en god og naturlig forklaring, som vi vel og mærke ikke har nogen forventning om at se igen om fire år, siger han.
Til gengæld er der et andet muligt mønster, som han mener, forskerne skal se meget nærmere på, når tid er. Og det er valgdeltagelsen i de områder, hvor store dele af befolkningen har en anden etnisk baggrund. I Tingbjerg i København stemte kun 33,3 procent, viser tal fra KMD, mens 44,5 procent af vælgerne i Gellerupparken og 43,5 procent af de stemmeberettigede i Vollsmose satte deres kryds.
– Det er helt sikkert noget, der skal kigges meget grundigt ned i og se, om der er sket et yderligere fald blandt den gruppe vælgere, som historisk har deltaget meget lidt i forhold til tidligere år. Så der er et bekymringspunkt i forhold til de områder, som er værd at kigge meget nærmere på, siger Ulrik Kjær.
Har ikke de vises sten
Selvom Kent Magelund efterhånden synes, de har forsøgt alt i Brøndby, giver de ikke op, forsikrer han.
– Da jeg kom til som borgmester, lavede vi et mangfoldighedsråd, som inviterer alle borgergrupper og inddrager alle, og i forbindelse med vi skulle ændre Brøndby Strand til en helt ny bydel, sørgede vi for at få inddraget alle borgergrupper gennem mangfoldighedsrådet. Så jeg synes, vi forsøger at gøre alle opmærksomme på, at de kan give deres mening til kende, og at de kan få indflydelse. Men vi må også bare sige, at det ofte er Tordenskjolds soldater, der møder op. Der skal virkelig noget særligt til, før vi får et ordentligt boom af interesserede, siger Kent Magelund og tilføjer, at kommunen dog mærkede lidt flere interesserede under de virtuelle møder.
– Det tyder jo på, at det skal være så nemt som muligt, og at man skal kunne sidde derhjemmefra og give sin mening til kende.
Mens Kent Magelund ikke klager over sit personlige valg og også mener, at den lave valgdeltagelse kan være udtryk for, at dem, der tier, samtykker, forudser han, at kommunen om fire år igen vil gøre en stor indsats for at engagere så mange vælgere som muligt.
– Jeg tror, vi vil gøre det samme, og vi giver ikke op. Men vi er også parate til at se, om der findes andre gode måder at gøre det på. Jeg har ikke de vises sten, men hvis det viser sig, at det trækker folk til, hvis vi har en pølsevogn eller en hoppeborg, mens vi hænger valgplakater op, så er det det, vi gør. Vi vil virkelig gerne finde noget, som virkelig giver udslag. Alle gode idéer er velkomne, siger han. • antj@kl.dk