Enhedslisten gør ikke krav på overborgmesterpost

Borgmesterkandidat Line Barfod (EL) varsler nye eksperimenter med mere lokalt demokrati og flere boliger, der er til at betale til københavnerne.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##261992##ContentBoxEnd##

Det tegner til at blive næsten dødt løb mellem de to største partier i København. Skulle vælgerne sammensætte en ny borgerrepræsentation i dag, ville 23,8 procent sætte kryds ved Socialdemokratiet, mens Enhedslisten halser lige efter med 22,2 procent. Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget.

Dermed ligner situationen den forud for kommunalvalget i 2017. Siden da er overborgmester Frank Jensen (S) gået af på grund af sine #MeToo-sager, og nuværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har taget over som overborgmesterkandidat, mens også Enhedslisten har skiftet ud på toppen af listen. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen genopstiller ikke. I stedet har medlemmerne peget på tidligere folketingsmedlem, advokat Line Barfod, som ny borgmesterkandidat.

Altså ikke overborgmesterkandidat.

– Det er det, vi har valgt at kalde det. Det er første gang, vi har en separat afstemning om, hvem der skal være borgmesterkandidat, forklarer Line Barfod. 

Skal man lægge i det, at I har skruet ned for ambitionerne?

– Nej, vi påtager os meget gerne overborgmesterposten.

Vil I kræve den, hvis I bliver det største parti?

– Der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslistens mål er at få så mange stemmer som muligt. Har vi mulighed for at få overborgmesterposten, tager vi den gerne. Men det er jo op til en forhandling med andre partier, siger Line Barfod. 

Da hun i 2011 stoppede som folketingsmedlem som følge af partiets rotationsregel, kastede hun sig over arbejdet som advokat, hvor hun i dag er partner i et selskab, der også tæller den kendte advokat Knud Foldschack. I Folketinget var hun blandt andet kommunalordfører, og nu ser hun frem til at få fingrene helt ned i den kommunale bolledej.

– Kommunalpolitik er der, hvor man fører ting ud i livet. Der går ikke årevis, som der gør i Folketinget. Man ser tingene blive til virkelighed, siger Line Barfod.

Mere demokrati

Noget af det, hun vil tage fat på, er demokratiet i København. I en hovedstad, der er inde i en hastig befolkningsvækst, er der ifølge Enhedslisten brug for at gøre noget, så politikken kommer tættere på vælgerne.

– Jeg vil gerne skrue op for det lokale demokrati og lave nogle eksperimenter med direkte demokrati. Det kan være i form af vejledende folkeafstemninger og borgermøder, hvor borgerne kan være med til at beslutte, hvad der skal ske i deres områder, siger Line Barfod.

Københavns Kommune har i dag 12 lokaludvalg, der fungerer som bindeled mellem rådhuset og borgerne i de enkelte bydele. De fungerer ret forskelligt, men er bredt sammensat af partier og organisationer. Dem kunne man også give mere magt, mener Line Barfod. 

– Jeg vil også gerne give mere reel magt til bestyrelserne i børnehaver og skoler, siger hun.

Den øgede inddragelse bliver særligt nødvendig, hvis alle skal med ombord på den grønne omstilling af København, der allerede er i gang.

– Når vi tager borgerne med, kan vi få rigtig meget udvikling. Dengang vi fik grønne gårde i København, var det beboerne selv, der tog teten. Det er selvfølgelig ikke alle, der er interesserede i at være med, men meget kommer an på, hvordan man spørger. Et kedeligt brev i e-Boks har ikke samme effekt, som hvis vi tager ud og taler med folk, siger Line Barfod. 

Foruden den grønne omstilling har Line Barfod også noteret sig, at det ikke er gået videre godt med at bygge billige almene boliger. Det vil hun gøre noget ved.

##ContentBoxStart##261993##ContentBoxEnd##

– København har haft et forfejlet fokus på at bygge løs i håb om, at priserne ville falde. Det er ikke sket. Derfor er der brug for at tænke helt anderledes. Det duer ikke, at man sælger grundene dyrest muligt. Byen skal mere i balance, og derfor skal vi have finkæmmet byen for at finde steder, vi kan opføre nye almene boliger. Det behøver ikke være megaprojekter, siger Line Barfod, som også mener, at bofællesskaber og byggefællesskaber kan være en del af løsningen.

Det lyder, som om du vil være miljø- og teknikborgmester?

– Det er noget, vi beslutter i fællesskab. Men det er klart, at vores dagsorden passer godt til en post som klima- og boligborgmester. • mdbr@kl.dk