Politikken fylder alt

For Esbjergs plan- og miljøudvalgsformand Karen Sandrini (S) fylder politik og sager meget af hendes liv. Men hun holder af det og kan efter tre år allerede prale af adskillige resultater.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##261977##ContentBoxEnd##

Mavefornemmelsen var ikke til at tage fejl af, da Karen Sandrini (S) ved kommunalvalget i 2017 fik sæde i Esbjerg Byråd. 

Partiets daværende politiske leder i byrådet John Snedker mente, at hun skulle have en formandspost. Nærmere bestemt formandsposten i plan- og miljøudvalget.

Men det ville hun ikke.

– Jeg takkede nej, og det gjorde jeg faktisk tre gange. Jeg vidste ikke, hvad det indebar, og jeg følte, at jeg som nyvalgt med en baggrund som folkeskolelærer skulle over i et af de blødere udvalg, der handler om menneskers trivsel, husker Karen Sandrini.

Vi møder hende det sted, hun ikke kunne se sig selv dengang, nemlig på plan- og miljøudvalgsformandens kontor på Esbjerg Rådhus. For efter at have sagt nej tre gange dengang i november 2017 endte hun med at overgive sig og gribe den udfordring, det var, at blive udvalgsformand som helt nyt byrådsmedlem. 

– Jeg kan huske, hvordan jeg særligt i starten brugte så lang tid på dagsordnerne, der kunne rumme op til 20 punkter. Det var teknisk tungt, og der var virkelig mange bilag, som jeg brugte dage på at bore mig igennem. Men i dag er jeg virkelig glad for, at jeg er havnet lige præcis her, siger Karen Sandrini. 

Siden dengang er politikken blevet en ganske stor del af hendes liv. Der er dog stadig god tid til børnene takket være en skarp prioritering. Politik fylder meget mere, end hun havde troet, det ville.

– Når jeg er på arbejde, handler det selvfølgelig om undervisning, om mine elever og kolleger, men når jeg går en tur i skolegården i frikvarteret, tænker jeg over et eller andet politisk. Det gør jeg også som det første, når jeg vågner om morgenen – inden jeg når at slå øjnene op, siger hun. 

Opslidende til tider

Det skal ikke forstås som nogen klagesang, skynder hun sig at pointere. 

– Jeg kan også selv være hård, når jeg brænder for noget, siger Karen Sandrini. 

Men der er skyggesider ved politik, og dem oplever hun også. 

– Jeg havde nok mere ro i sindet, før jeg gik ind i politik. Det er blandt de hårdeste erhverv, der findes, og især hvis man er toppolitiker, er det psykisk hårdt. Der er store krav, og man står altid for skud. Jeg føler mig ikke særligt udsat, men folk tror, at hvis man har en politisk diskussion, så preller det af. Det gør det ikke altid. Sommetider er det da opslidende. Det er nok for få politikere, der sætter ord på det, siger Karen Sandrini og fortsætter: 

– Jeg tror ikke på toppolitikere, der siger, at det ikke berører dem. Det gør det. På landsplan kan man også se, at de politikere, der er i vælten, er rigtig gode til at sætte facader op. Men det er ikke alle, der sover lige godt om natten.

Kunne du overveje en fremtid i landspolitik?

– Det er da klart, at man går med sine tanker om, hvad det kan blive til. Men jeg er ikke fast besluttet på, hvad fremtiden skal byde på. Der er meget, jeg gerne vil prøve. Jeg synes, mine år i byrådet indtil videre har været yderst spændende, og er godt tilfreds med de ting, jeg har fået udrettet, siger Karen Sandrini.

Det er blandt andet lykkedes hende at ændre reglerne for lavradioaktivt affald, så det kan eksporteres til andre lande. Esbjerg Kommune har gennem mange år haft lavradioaktivt mudder fra olieboringerne i Nordsøen opmagasineret tre steder i kommunen. Hvert år kommer der 70 ton mere til. 

Det har nemlig ikke været lovligt at eksportere affaldet til andre lande, selv om det kunne opbevares endnu mere sikkert i de 70 år, forskrifterne kræver.

– Jeg synes generelt, det er et fint princip, at man skal tage sig af sit eget affald, men i Esbjerg Kommune har vi ikke oplagte steder at opbevare det, og selv om vi har fundet forsvarlige løsninger til at opbevare det, kan man godt mærke, at det optager borgerne. Jeg kontaktede europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) og fik hende til at spørge ind til reglerne på området. De endte med at blive ændret efterfølgende, fortæller Karen Sandrini. 

Her fik hun opbakning fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), som hun generelt har et udmærket samarbejde med. Den endelige løsning er stadig i proces.  

Mørket på Mandø

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Karen Sandrini har også arbejdet på at få en såkaldt dark sky-certificering til vadehavsøen Mandø. Som et af ganske få steder i Danmark bliver der ekstremt mørkt på Mandø, hvilket gavner økosystemet i Vadehavet og kan generere ekstra turisme til øen. 

– Det vil være så stort, hvis vi får det certifikat – uanset om det så bliver i guld-, sølv- eller bronzekategorien, siger hun.

Sommetider giver initiativlysten lidt kradsemærker på næsen, som Karen Sandrini selv formulerer det. Det fik hun, da hun ville forbyde heliumballoner i kommunalt regi.

Hun havde læst en undersøgelse fra Tasmanien, som viste, at 40 procent af alle fugle, der bliver fundet døde, har heliumballoner i maven. 

– Det kom lidt bag på mig, at det er så stort et problem. Men jeg tog sagen op og fik en del kritik for den. Der var gang i debatten på nettet. Jeg var i skudlinjen, men det var startskuddet til, at vi lavede en stor plastplan, hvor forbuddet indgår, fortæller hun, som dog også havde tid til et grin midt i alvoren. 

– Borgmesteren kom forbi med nytårs-heliumballoner til mig, smiler hun. 

Det lyder til, at du gerne tager en periode til som udvalgsformand?

– Jeg tager min formandspost yderst seriøst. Der er meget andet, der også interesserer mig, men jeg er rigtig glad for plan- og miljøområdet. Jeg brænder for at være med til at udvikle ting, og jeg vil det gode samarbejde. Men jeg kunne også godt se mig selv arbejde med kultur. Eller noget helt tredje. • mdbr@kl.dk