Venstres udlændingeudspil bygger på erfaringer fra Greve

Greve Kommune har gode erfaringer med at få udlændinge med ringe danskkundskaber i arbejde, og det har inspireret Venstre i partiets nye udlændingeordspil, der indebærer flere opgaver for kommunerne.

tekst Anna Törnqvist Jensen

På to år lykkedes det Greve Kommune at bringe antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund ned fra 52 til 31 gennem en målrettet indsats med sprogundervisning og en nytteindsats. Det svarer til 40 procent. Det skyldes ifølge byrådsmedlem i Greve, folketingsmedlem og blandt andet integrationsydelsesordfører, Morten Dahlin (V), at kommunen er lykkedes med at stille krav til indvandrere.

– På beskæftigelsesområdet er vi jo gået forrest med at stille krav til nogle målgrupper, for at de kan modtage ydelser. Det har vi de seneste år udvidet til folk med dårlige danskkundskaber, og vi har set, at mange er gået fra passiv forsørgelse ind i arbejdsfællesskabet. Vi har fået nogle gode resultater i Greve, og vi må bare anerkende, at når det handler om integrationspolitik, er der for mange, der er på passiv forsørgelse, og det er ikke i orden, siger Morten Dahlin.

I Venstres nye udlændingeudspil, foreslår partiet, at udbetalingen af en ydelse til indvandrere skal være bundet op på den enkeltes engagement i nyttejob, virksomhedspraktik eller uddannelse. Er den enkelte for eksempel i nyttejob halvdelen af tiden, vil vedkommende også kun modtage halvdelen af ydelsen.

Venstre vil også indføre arbejdspligt, så nytilkomne skal mødes med krav om, at man enten får et arbejde eller begynder på en uddannelse. Lykkes det ikke, skal kommunerne forpligtes til at stille et nyttejob til rådighed.

– Det er egentlig meget simpelt. Det handler om at yde, før man kan nyde, siger Morten Dahlin.

Ifølge Morten Dahlin er målet at lave hele integrationssystemet om.

– Om 10 år vil vi gerne have, at der er den samme beskæftigelsesfrekvens for indvandrere, som der er for danskere. Det er ikke realistisk, hvis vi ikke gør noget, men vi tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi tør være ambitiøse og lave hele integrationssystemet om, siger han.

Spotte social kontrol

En anden opgave, som kommunerne skal påtage sig i Venstres nye udspil, er at spotte social kontrol. Partiet læner sig op ad en rapport fra Københavns Kommune, som viser, at hver tredje sagsbehandler har oplevet, at etniske minoritetskvinder har givet udtryk for, at de var under pres fra deres familie eller omgangskreds. Derfor vil Venstre ændre lovgivningen, så sagsbehandlere kan bede bisiddere om at forlade lokalet, hvis sagsbehandleren kan dokumentere, at der foregår social kontrol. I så fald skal en anden neutral bisidder tilbydes.

– Rapporten fra København viser jo, at en tredjedel af sagsbehandlerne har fået direkte besked fra kvinderne om, at de har været under en form for social kontrol. I dag er sagsbehandlerne allerede gode til at spotte det, hvis det foregår, og vi tror godt, vi kan bygge videre på de erfaringer fra de dygtige medarbejdere, vi har i kommunerne, siger Morten Dahlin.

Udlændingeudspillet indeholder også forslag om, at flere selvforsørgende med anden etnisk baggrund skal i arbejde, og partiet vil derfor have en taskforce i København, Aarhus, Aalborg og Odense, som skal indhente erfaringer med at nå den målgruppe. Endelig vil Venstre også pålægge de 14 kommuner, hvor der i dag er udsatte boligområder at gennemgå sager, hvor der er tilkendt førtidspension. Det skal målrettes den gruppe af førtidspensionister, som har et integrationspotentiale. Det er alt sammen opgaver, som partiet har fuld tiltro til, at kommunerne kan løfte.

– Vi har nogle dygtige medarbejdere rundt omkring i kommunerne, og vi regner med, at de godt kan løfte det. Når det er sagt, hører vi gerne input fra både KL og relevante faglige organisationer til, hvordan det i yderste led skal skrues sammen, siger Morten Dahlin. antj@kl.dk