Corona kan præge KV21
tekst Anna Törnqvist Jensen
Stemmesedler, der skifter hænder, en stemmeboks og en blyant, der bliver brugt af op mod tusindvis af mennesker på få timer, og valgsteder med lange køer i spidsbelastningstimerne. Scenariet er velkendt, men alligevel svært at forestille sig ved det kommende kommunalvalg. Selvom det er svært at spå om, hvordan coronasituationen ser ud i november, giver eksperter alligevel deres bud på, hvordan Covid-19 kan påvirke kommunalvalget. For der er grund til grundigt at overveje, hvordan man griber det kommende valg an, mener Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet.
– Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at vi skal blive hjemme, og det tager lidt tid at ryste det af os igen. Uagtet hvor vi er henne i pandemien i efteråret, tror jeg, der er et meget stort behov for at oplyse om valget og forsikre os alle sammen om, at det foregår i god ro og orden og under sikre forhold, siger Kasper Møller Hansen, der foreslår at supplere det velkendte valgkort med et brev i den digitale postkasse.
– Jeg ser et behov for, at der simpelthen bliver sendt et digitalt brev ud til alle sammen med valgkortet, hvor man forklarer om valget. Det har man ikke gjort tidligere, men man har nogle muligheder i dag gennem digital post, hvor man også kan målrette informationen, siger han.
Tab af personlige stemmer
Ifølge Kasper Møller Hansen er valgdagen for mange forbundet med traditioner. To tredjedele af vælgerne stemmer sammen med dem, de bor sammen med, og mange gør turen til valgstedet til en udflugt sammen med børnene eller andre. Og hvis corona spænder ben for de traditioner ved det kommende valg, kan det gå ud over valgdeltagelsen.
– Som danskere stemmer vi ved fremmøde, og vi er et af de få lande i verden, som holder fast i den tradition. Det er vigtigt for den høje valgdeltagelse, at vi har ritualer og vaner, og hvis vi bliver forhindret i det ved det kommende valg, kigger vi ind i et valg med markant lavere valgdeltagelse, siger han.
Ved de tre foregående valg er andelen af brevstemmer kun steget, og mens knap 3,5 procent af vælgerne på forhånd brevstemte ved kommunalvalget i 2009, gjorde det samme sig gældende for knap 5,8 procent ved KV17. Og det er ikke utænkeligt, at flere vil gøre brug af den mulighed ved valget i november, mener Roger Buch, der er kommunalforsker ved DMJX.
– Det er svært at vide, hvordan vælgerne reagerer i november, men et gæt kunne være, at flere vil benytte sig af muligheden for at stemme tidligt, og det kunne også let være en del af beredskabet, hvis coronapandemien fortsat raser, at man opfordrer flere til at stemme tidligt for ikke at få for mange klumpet sammen på valgdagen, siger Roger Buch.
Roger Buch påpeger, at køerne på valgstederne på spidsbelastningstidspunkterne kun er blevet længere, fordi omkring 25 procent af valgstederne over de seneste 10-15 år er blevet lukket. Til gengæld er reglerne for brevstemmer – eller ”early voting”, som eksperterne betegner det – blevet ændret, så vælgerne i dag ved, hvilke partier der står på stemmesedlen ved det kommende valg. Kandidatlisterne er dog ikke nødvendigvis på plads, og det kan betyde tab af personlige stemmer, hvis andelen af brevstemmer stiger, spår Kasper Møller Hansen.
– 75 procent af vælgerne stemmer normalt personligt ved et kommunalvalg, og det er noget af det, man kan risikere at skubbe til. Resultatet vil simpelthen være, at det bliver de mest toneangivende kandidater, der får flest stemmer, for det er dem, man kan huske, når man står der og skal afgive sin brevstemme. Man står ikke med den store smørrebrødsseddel med alle navnene, så det er en lidt flad fornemmelse i forhold til det, man kender, siger valgforskeren.
##ContentBoxStart##262180##ContentBoxEnd##
En lang valgkamp
Hvis kandidaterne skal forberede sig på et valg med flere brevstemmer, kan de også forberede sig på en alenlang valgkamp. Vælgerne kan nemlig allerede brevstemme fra den 5. oktober, altså seks uger før valgdagen den 16. november, og det skubber en del til de traditionelle tre uger, hvor valgkampen er på sit højeste.
– Der er et misforhold mellem valgkampagnen og muligheden for at brevstemme, for den typiske valgkamp for en kandidat varer ikke seks-syv uger, men er koncentreret om indsatsen de sidste tre-fire uger, siger Roger Buch, mens Kasper Møller Hansen supplerer:
– Hverken borgere eller kandidater er indstillet på, at der skal føres valgkamp i så lang tid.
Til gengæld tror eksperterne, at valgkampen i højere grad kommer til at finde sted på de sociale medier, mens andre virkemidler i valgkampen måske trænger i baggrunden.
– Er der stadig meget corona i efteråret, vil det jo virke mærkeligt, hvis man står og deler ting ud på gågaden for at falde i snak med folk. ”Vil du have et bolsje og lidt corona”, kan det nærmest komme til at se ud som. Der er da helt givet nogle valgkampsaktiviteter, som fungerer bedre, hvis der er corona, end andre, siger Ulrik Kjær, professor og valgforsker ved Syddansk Universitet, og fortsætter:
– Men også i det her tilfælde har corona ramt ned i, at vi i mange sammenhænge i forvejen har været i gang med nogle omstillinger, som corona har været med til at speede op. Kommunalvalget har været mere og mere på vej over på de sociale medier og virtuelle formater, og det kan godt være, vi kommer til at se, at KV21 i højere grad bliver på de sociale medier. Men på nuværende tidspunkt er det rent gætværk, for vi kan også havne i den situation, at man som kandidat har forberedt en digital valgkamp, og så sidder vælgerne til efteråret og sukker efter noget samvær, fordi der er blevet åbnet.
##ContentBoxStart##262181##ContentBoxEnd##
Samfundssind eller borgerpligt?
Det altoverskyggende spørgsmål er, om coronapandemien påvirker vælgernes lyst til at gå i stemmeboksen og sætte et kryds, og det afhænger helt og aldeles af, hvordan smittesituationen ser ud i efteråret, slår Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, fast. Til gengæld er der meget, der tyder på, at vi vil tage myndighedernes anvisninger og udmeldinger for gode varer, påpeger Michael Bang Petersen, som forsker i politisk psykologi og er leder af Hope-projektet, der måler danskernes reaktion på corona.
– Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at hvis vi får at vide, at det er sikkert, så vil vi også bevæge os ud. Der skal man som sådan ikke være bekymret for, at adfærd hænger ved i meget stor grad. Men selvfølgelig er der nogle ting, som vi vil være opmærksomme på fortsat, og jeg tror, det er svært at forestille sig, at der ikke vil være en dunk håndsprit i stemmeboksen, siger Michael Bang Petersen.
##ContentBoxStart##262182##ContentBoxEnd##
Vælgergrupper under pres
Nøjagtig hvordan vi vil reagere, når pandemien er slut, ved forskerne af gode grunde ikke, men foreløbig peger forskningen altså på, at vi er hurtige til at ændre adfærd. Er pandemien ikke slut, vil nogle vælgergrupper ifølge Asmus Leth Olsen, professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, komme under pres.
– En af de grupper, vi har set, er allermest opmærksomme på corona og allermest villige til at ændre adfærd, er de samme, som normalt har en meget høj tilbøjelighed til at stemme. For eksempel er højtuddannede kvinder blandt dem, som stemmer mest, og som også gerne ændrer adfærd, og de kan komme under en form for pres, hvor de på den ene side føler en borgerpligt og gerne vil stemme, og de på den anden side er meget opmærksomme på at undgå smitte. Omvendt stemmer unge lavt uddannede mænd meget lidt, og det er også dem, der går mindst op i at ændre adfærd, så det bliver ikke corona, der er skyld i, at de ikke stemmer, siger Asmus Leth Olsen, der mener, at corona omvendt også kan føre til en høj valgdeltagelse.
– Der er sket utrolig meget i politik, og vælgerne har flyttet sig meget siden folketingsvalget, og der kunne man fra en politologisk vinkel sige, at vælgerne godt kunne have behov for også at udtrykke det ved stemmeurnerne, hvilket kan tale for en høj valgdeltagelse, siger han.
Indenrigsministeriet meldte i november ud, at ministeriet overvejede, hvordan et valg kan afvikles, hvis der stadig er meget coronasmitte i samfundet. Ministeriet ville dog ikke løfte sløret for en ”plan b” i detaljer, og heller ikke på nuværende tidspunkt ønsker Indenrigsministeriet at kommentere yderligere. • antj@kl.dk