100 års miljødata bliver nu tilgængelige

Danmarks Miljøportal lancerer én indgang til millioner af miljødata fra kommunerne, regionerne og staten. Det styrker planlægningen i både den offentlige og private sektor. I kommunerne vil det blandt andet lette arbejdet med klimatilpasningen.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Nu har alle, der arbejder med miljø og arealanvendelse i Danmark, fået én indgang til millioner af data på platformen arealdata.dk. De enorme datasæt bruges nu blandt andet af forskere til at finde kemiske stoffer i det danske spildevand og til klimatilpasning i kommunerne.

Arealdata.dk lanceres i regi af Danmarks Miljøportal og giver alle adgang til data fra de mange millioner af miljøobservationer, som det offentlige har lavet de sidste hundrede år. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne, der har til formål at understøtte digital miljøforvaltning i Danmark. Et partnerskab, som KL indgår i og bidrager til.

I første omgang gives der adgang til data om spildevand, akvakultur, badevand og regnvandsbetingede udledninger, men gradvist vil alle Miljøportalens data blive gjort tilgængelige.

– Hidtil har det kun været muligt at tilgå en mindre del af de data, som vi har indsamlet i kommunerne, staten, regionerne og de gamle amter. Man har for eksempel kunnet se, hvor udløbet fra et renseanlæg lå, men man har ikke kunnet få adgang til målingerne af vandkvaliteten på udløbet. Det kan man nu, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

– Med lanceringen af arealdata.dk bidrager vi både til opfyldelsen af Århuskonventionen om udvidet offentlig adgang til miljødata og til at skabe vækst i det danske erhvervsliv, siger han.

Arealdata.dk er målrettet it-professionelle brugere heriblandt systemudviklere og administratorer, samt forskere, data-journalister og andre, som har interesse i store datasæt. 

Godt for klimatilpasningen

I Høje-Taastrup Kommune vurderer GIS-koordinator Heidi Zagari, at arealdata.dk kan få stor betydning for arbejdet med klimatilpasningen. Det bliver meget lettere at arbejde med end det nuværende system, der blev etableret i 2007, hvor kommunerne fik dataansvarlighed for miljøet. Hun mener, at systemet kan bidrage med større fleksibilitet i datatunge planlægningsopgaver med bland andet klimatilpasning.

– Drømmen er, at vi kun har brug for én indgang til alle miljødata, og Arealdata betyder, at vi er et skridt nærmere det mål. Det vil spare en masse tid for brugerne, at de kan downloade og importere datasæt til kommunens egne systemer, så for eksempel miljødata kan sammenstilles med lokale data, siger Heidi Zagari.

Nils Bo Wille-Jørgensen er formand for Geoforum, som er interesseforeningen for folk, der arbejder med geodata og geografiske informationssystemer (GIS). Han ved, hvor vanskeligt det er for både private virksomheder og myndigheder at skaffe sig overblik, selvom Danmark er kommet langt med at udvikle digital infrastruktur. 

– Det her betyder, der kan spares tid i både den offentlige og private sektor, og er endnu et velkomment skridt på vejen mod grøn omstilling, siger Nils Bo Wille-Jørgensen.  

Spildevandseffekten

Danske forskere på Københavns Universitet er blandt de første, der har kastet sig over et af de enorme mængder analyseresultater fra danske renseanlæg de sidste 40 år. Målet er at finde frem til, hvad der i vores spildevand har den største potentielle effekt på miljøet.

– Der findes utroligt mange stoffer, der påvirker miljøet, og det er svært at finde frem til hvilke, og hvorfor de dukker op. Alt fra vejr til geografi, lokalindustri og forbrugsmønstre fordelt ud over dagen, ugen og året kan påvirke. Datasættet her kan hjælpe os med at opdage de kemiske stoffer og mønstre og sammenhænge mellem dem, siger Jan H. Christensen, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. • tkn@kl.dk