Det skal være nemt at købe grønt

Indkøb handler meget om vaner. Hvis den grønne omstilling for alvor skal slå igennem på indkøbsområdet, skal det grønne valg være det nemme valg, lyder det fra SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen.

tekst Mads Brandsen

Det er formentlig ikke muligt at finde en borgmester i Danmark, der erklærer sig som arg modstander af den grønne omstilling. Og der tages utallige initiativer i kommunerne til alt fra skybrudssikring over eldrevne busser til kaffekopper af genbrugspap. 

Men når man ser på, hvad kommunerne rent faktisk køber ind, er der dog plads til forbedringer. Det viser data over 93 kommuners samlede indkøb fra SKI samt omsætningstal fra SKI’s aftaler. Tallene er ikke forsynede med kommunenavne, og Danske Kommuner har heller ikke set, hvilke kommuner der er tale om. Men de tegner alligevel et billede af virkeligheden. 

– Der er rigtig mange kommuner, der arbejder med det grønne, og mange har adskillige politikker på området, men når vi kigger på, hvad der rent faktisk lægges i varekurven, får vi et lidt andet billede. Kommuner, der har en grøn politik, køber ikke nødvendigvis helt så grønt ind, siger Signe Lynggaard Madsen, der er administrerende direktør i SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice. 

Virksomheden, der ejes halvt af staten og halvt af KL, udvikler og driver en lang række rammeaftaler, der sparer de offentlige kasser for millioner af kroner. Som led i samarbejdet med kommunerne har 93 ud af de 98 kommuner givet SKI indsigt i deres samlede indkøb – hvad enten det er på en SKI-aftale eller ej. Det er nyttigt for SKI, der løbende vurderer, om nye områder bør omfattes af indkøbsaftaler, og bruger indkøbsdata til at optimere eksisterende aftaler. 

Samtidig tegner data altså et billede af, i hvor høj grad de store visioner passer med virkeligheden. Og Signe Lynggaard Madsen forstår udmærket, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

– Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne mener det, når de siger, de gerne vil være grønne. Jeg anerkender også, at man arbejder aktivt med at købe grønnere ind. Virkeligheden er bare, at det er svært, og at der i praksis er ret langt fra rådhuset til de flere hundrede personer i hver kommune, der køber ind. Derfor skal vi have gjort det lettere. Vi skal have ændret adfærden. Det er helt nødvendigt for at lykkes med grønne indkøb, siger hun.  

##ContentBoxStart##262229##ContentBoxEnd##

Langt fra indkøbskontoret

Ifølge SKI foretages cirka 85 procent af de kommunale indkøb ude i børnehaver, på skoler, plejehjem og andre kommunale arbejdspladser. Ikke på indkøbskontoret på rådhuset, hvor de professionelle indkøbere sidder. 

– En pædagog er uddannet til at tage vare på børnene. Ikke til at købe ind. Hvor skulle de vide fra, hvilke rengøringsmidler der er bedst for miljøet, og hvilke der er dårligst? Vi kan alle sammen se, om en fødevare er økologisk eller ej, men når det kommer til andre varer, er det straks sværere. Det skal vi have gjort meget lettere, fastslår Signe Lynggaard Madsen. 

SKI har blandt andet gjort det muligt for kommunerne kun at få vist miljømærkede og økologiske varer i deres e-handelssystemer, når kommunerne køber ind på en SKI-aftale. Oftest er disse varer dyrere, men når kommunerne udbyder samlet på en SKI-aftale og sikrer massiv offentlig efterspørgsel, kan det være med til at presse prisen helt i bund. Sådan er det sket med printerpapir, hvor det eco-mærkede papir i dag er billigere end det konventionelle. 

– Det er vores strategi at presse markedet i en grøn retning, og økologiske fødevarer er også blevet markant billigere – faktisk er de nu lige så billige, som konventionelle fødevarer var, da vi første gang udbød dem på vegne af kommunerne. Men så længe, der er en prisforskel, kommer vi til at have både konventionelle og økologiske eller grønne varer i vores sortiment, så man i den enkelte kommune kan træffe valget, siger Signe Lynggaard Madsen.

Hvis indkøb for alvor skal rykke den grønne omstilling, handler det ikke kun om, hvad der kommer i kurven, men også om hvordan det indkøbes – og leveres. 95 af landets kommuner er med på en SKI-indkøbsaftale, der sikrer dag-til-dag-levering af kontorartikler. Her kan man se, at nogle af pakkerne, der leveres rundt om i landet, kun indeholder et par blyanter og en limstift. 

– Det koster kassen at have den indkøbsadfærd i transaktionsomkostninger. Det har jeg tidligere gjort opmærksom på. Men jeg møder en helt anden lydhørhed, når jeg nævner, at det gør en stor forskel for miljøet, hvis man bestiller mange varer samtidig, siger Signe Lynggaard Madsen. 

##ContentBoxStart##262230##ContentBoxEnd##

250 lastbiler med varer

Ifølge data fra SKI, der bygger på 93 kommuners indkøb siden 2014, modtager en gennemsnitlig kommune 250 vareleverancer på en gennemsnitlig hverdag. Det er 59.000 om året. Foruden transportens belastning af miljøet genererer de mange små ordre også forholdsvist højere transaktionsomkostninger. Antallet af ordrer må kunne nedbringes, mener hun.

– Vi skal måske ned på 40.000 leveringer om året til en start. Det er svært for os at vurdere, hvor langt det er muligt at komme ned. Vi kan jo ikke vide, hvor meget man har brug for de to blyanter og den limstift, men vi arbejder sammen med kommunerne på, at der bliver samlet mere til bunke, så der kun leveres en eller to dage om ugen på de vareområder, hvor det giver mening, siger hun.

SKI arbejder også med mindsteordrestørrelser, så der kommer et gebyr på en ordre, hvis den for eksempel er under 200 kroner. Det er også en del af S-regeringens strategi for grønne indkøb. 

– Det skulle gerne få folk til at tænke en ekstra gang, og jeg oplever, at der er god opbakning til det i kommunerne. Nogle større kommuner leger med tanken om at lave lagre, men vores præmis er, at kommunerne ikke kan være lagerførende og selv stå for distribution. Det vil kræve for stor en omstilling, siger Signe Lynggaard Madsen.

Som led i at lære alle at købe klogere ind, mener hun, der også er brug for at øge vidensniveauet omkring indkøb i børnehaver, på plejecentre og skoler. Ikke sådan, at alle skal være professionelle indkøbere, understreger hun.

– Jeg tror, vi kommer langt, hvis alle får en bevidsthed om, at det ikke blot sparer kommunen penge, men at det også gavner miljøet at samle bestillingerne. Forestiller man sig, at 59.000 lastbiler kører ind og leverer varer i ens kommune hvert år, kan man bedre forstå, hvorfor det er smart at samle sine bestillinger og købe ind færre gange på en uge. Så bliver det meget konkret, siger hun.

Men kan vi overhovedet købe os grønne?

– Nej, der skal mere til, men vi kan flytte rigtig meget med indkøb. Der er mange håndtag, man kan tage fat i. Gøre det nemmere at vælge grønne varer. Ændre adfærden omkring indkøb. Og det uden at ændre på service, kvalitet eller omkostninger.

Der er dog et men, fortsætter Signe Lynggaard Madsen: 

– Nogle grønne valg koster penge. Derfor bliver det i sidste ende en politisk prioritering, hvor meget man vil det. De penge kan man ikke trylle frem med indkøb, siger hun.

Hvad skal der så til?

– Man skal ville det i hele organisationen. Det er en hjælp for enhver leder, der køber ind, at chefen også er opmærksom på, at der skal købes grønt ind. Hvis vi virkelig vil den grønne dagsorden, kræver det både ledelsesmæssig forandring og forankring. • mdbr@kl.dk