Kun få byder på kommunernes bankforretninger

Langt de fleste kommuner modtager et tilbud fra højst tre forskellige banker, når de sender deres bankforretninger i udbud. I nogle tilfælde kommer der kun ét bud eller sågar slet ingen. Dermed er det svært for kommunerne at vriste sig fri af omdiskuterede storbanker.

Der var ikke noget at tage fejl af i den meddelelse, som Bornholms Regionskommune sendte ud til omverdenen i slutningen af november 2018.

”BRK stopper samarbejdet med Danske Bank”, lød overskriften på kommunens hjemmeside, hvor daværende borgmester Winni Grosbøll (S) forklarede hvorfor:

– Med de sager, der er kommet frem fra afdelingen i Estland, så stemmer Danske Bank ikke overens med de etiske retningslinjer, vi har hos Bornholms Regionskommune, for, hvordan vi placerer vores penge.

Kommunen ville altså opsige samarbejdet med Danske Bank som følge af hvidvasksagen. Og finde en anden bank til kommunens pengesager. 

Sådan skulle det imidlertid ikke gå. I dag, mere end to år senere, er det fortsat Danske Bank, der er bank for Bornholms Regionskommune. 

Borgmester Thomas Thors (S) siger:

– Jeg behøver ikke at lægge skjul på, at vores ønske om at skifte bank udsprang af hvidvaskskandalen i de baltiske lande. Vi var enige om politisk, at det måtte vi reagere på. Men det har så vist sig, at der ikke var nogen alternativer.

Bornholms Regionskommune sendte nemlig kommunens bankforretninger i udbud, men da fristen for at byde ind var nået, havde man i kommunen kun modtaget et tilbud fra én bank: Danske Bank. 

Kun få banker byder ind

På den måde er Bornholms Regionskommune et godt eksempel på en udfordring, som mange af landets 98 kommuner står overfor. De ønsker at finde en anden bank, men når de gør forsøget, bliver de langt fra oversvømmet af gode tilbud fra sultne banker.

En ny rundspørge blandt kommunerne viser således, at langt de fleste kommuner blot modtog tilbud fra enten 1, 2 eller 3 forskellige banker, da de senest havde bankforretningerne i udbud. Det skal ses i forhold til, at der ifølge Finanstilsynet er 58 pengeinstitutter i Danmark.

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har forelagt resultaterne for Finn Lauritzen, der er ekstern lektor på CBS og tidligere mangeårig direktør i Konkurrencestyrelsen.

– Konkurrencen på de finansielle markeder kunne med fordel være hårdere. Dele af markedet er ikke ret kompetitivt, siger Finn Lauritzen.

Stilstand på markedet

Netop konkurrencen – eller mangel på samme – kan være med til at forklare, hvorfor kommunemarkedet for bankydelser ser ud til i store træk at stå stille. 

Helt tilbage i 2010 viste en undersøgelse foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, at Danske Bank og Nordea tilsammen var bank for 71 procent af kommunerne.

Danske Kommuners rundspørge, som er gennemført i begyndelsen af 2021, giver til sammenligning de to banker en markedsandel på 72 procent. Der er naturligvis kommuner, der har skiftet bank i mellemtiden, men det har altså ikke ændret på Danske Bank og Nordeas styrkeposition.

De to nordiske storbanker dominerer endda kommunemarkedet på trods af, at en lang række af kommuner i de senere år har haft politiske drøftelser af et bankskifte som følge af de sager om hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet, der har klæbet til flere af de store finansielle institutioner.

Kommunerne er kritiske

De politiske drøftelser kender man alt til hos Danske Bank, der er landets største bank, og som ifølge egne tal er hovedbankforbindelse for cirka halvdelen af kommunerne.

– Lige præcis kommunerne er nogle af de mest kritiske af vores kunder gennem de seneste tre år. Jeg er super glad og stolt på bankens vegne over, at vi har kunnet fastholde så mange af kommunerne på trods af, at vi godt ved, at vi har en kæmpe opgave i at få ryddet op i nogle af de dårlige sager, siger direktør Niels Bang-Hansen, der har ansvaret for danske erhvervskunder hos Danske Bank.

– Jeg har selv været ude rigtig mange steder igennem de seneste tre år til møder med borgmestre og kommunaldirektører. Jeg har været i økonomiudvalget, og jeg har faktisk også i nogle situationer været nede i selve borgerrepræsentationen. For at holde oplæg, men vigtigst af alt også for at få svaret på spørgsmål, fortæller han.

 Selvom mange kommuner således har været stærkt kritiske over for Danske Bank, er de fleste altså stadig kunder, blandt andet fordi de ikke har andre steder at gå hen.

Lad det være sagt med det samme: Ifølge bankerne er der også kommuner, der gør det svært for sig selv, når de sender opgaverne i udbud. Det sker, når de stiller særlige krav i udbudsmaterialet og på den måde løber en risiko for, at de banker, der ellers ville byde, holder sig tilbage.

Der er eksempler på, at kommuner kræver, at deres bank skal have en lokal filial i kommunen for at kunne vinde udbuddet. 

Ligeledes har der været eksempler på kommuner, som har krævet, at bankerne skulle have status af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) for at kunne byde på opgaven. Stiller man et sådant krav som kommune, kan man være sikker på, at kun de største banker kommer med et bud. 

##ContentBoxStart##262193##ContentBoxEnd##

Nul tilbud til Gladsaxe

Men også på det etiske plan kan kommunerne stille så høje krav, at bankerne holder sig tilbage fra at byde. Det har været debatteret ikke mindst i forbindelse med et udbud i Gladsaxe Kommune, som sidste år forsøgte at finde en ny bank, men som fik lige præcis nul tilbud fra bankerne.

Det skyldtes blandt andet, at kommunen havde indarbejdet i udbudsmaterialet, at banken i visse tilfælde ville kunne blive idømt bod, dvs. at banken ville skulle betale en form for erstatning til kommunen. Det afholdt Danske Bank og Nordea fra at byde.

”Således oplevede de (bankerne, red.), at det ikke var tilstrækkeligt præciseret i udbudsmaterialet, hvilke forhold der kunne udløse bod, hvilket gav en usikkerhed for omfanget af bestemmelserne”, fremgår det af en sagsfremstilling til Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommune er netop nu i gang med et nyt udbud, der frem til 8. marts giver bankerne mulighed for at byde ind på at blive bank for kommunen. Siden sidst er udbudsmaterialet blevet revideret, så det nu skulle være mere spiseligt for bankerne. 

– Gladsaxe Kommune sendte sine bankforretninger i udbud for første gang for et års tid siden og fik dengang ingen bud, hvorfor vi reviderede udbudsmaterialet og har genudbudt vores bankforretning, skriver økonomidirektør Nanna Krog-Meyer i en mail til Danske Kommuner. 

Dyrt at stille store krav

Eksemplet fra Gladsaxe er symptomatisk for konkurrencesituationen. For havde der været flere banker om buddet, ville en af bankerne givetvis have accepteret kravene i udbuddet for at vinde opgaven. Men når konkurrencen er mere begrænset, er det alt andet lige sværere at stille krav som kunde.

Det pointerer konkurrenceekspert Finn Lauritzen:

– Det stiller kommunerne i den situation, at de skal tænke sig ekstra godt om, før de sender opgaverne i udbud. Netop fordi konkurrencen ikke er ret hård, kan det blive dyrt at stille store krav, siger han.

For at forstå, hvorfor så få banker byder sig til overfor kommunerne, må man også se på selve business casen. Det vil sige, hvor attraktive kommunerne er som kunder for bankerne.

Og her er dommen nedslående for kommunerne, når man spørger Nicholas Rohde, direktør for analysefirmaet Bankresearch.

– Set ud fra et risikosynspunkt er kommunerne interessante kunder, fordi risikoen er lav, siger han. 

– Men kommunerne ved også godt, at de er sikre kunder, og derfor vil de ikke betale ret meget for deres bankydelser. Derfor er det ikke et område, hvor bankerne tjener store penge. Det kan afholde nogle banker fra at byde på opgaverne, vurderer Nicholas Rohde. 

Sydbank slår bak

En af de banker, der glimrer ved sit fravær på kommunemarkedet, er Sydbank. Af de 74 kommuner, der har svaret på Danske Kommuners rundspørge, er det blot én kommune, der angiver, at den bruger Sydbank til de daglige bankforretninger.

Til sammenligning har Sydbank i Danmark generelt en markedsandel på 6-12 procent, viser bankens årsrapport for 2019. Sydbank er ikke vendt tilbage på Danske Kommuners henvendelse i forbindelse med denne artikel.
Hos Finans Danmark, der er brancheorganisation for de danske banker, vil man derimod gerne komme med et bud på, hvorfor markedet ser ud, som det gør.

– Traditionelt har man ofte set, at én lokalbank og en-to større banker byder ind på opgaven om at blive ny bankforbindelse, når kommunen sender i udbud. Så det er ikke overraskende for os, at undersøgelsen bekræfter det billede, siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard i en skriftlig kommentar.

Finans Danmark peger desuden på, at nogle kommuner går for langt, når de stiller krav til bankerne i deres udbud.

– De vidtgående kontraktkrav betyder blandt andet, at bankerne kan risikere omfattende bøder og kan pålægges at afholde udgifter til kommunernes advokatomkostninger. Det er voldsomme sanktioner set i lyset af, at denne type forretning ikke ligefrem er særligt lukrativ for bankerne, siger Ulrik Nødgaard. 

Afholder sig fra at deltage

Samme melding lyder fra Niels Bang-Hansen fra Danske Bank:

– Jeg tror, at rigtig mange banker har den grundholdning, at hvis kommunen vælger at gå for langt i de krav, de stiller, så vil man ikke deltage i licitationen. Det, tror jeg, bidrager til, at der er banker, der afholder sig fra at deltage, siger han.

Han føjer til, at mange kommuner er blevet så komplekse erhvervskunder, at det langt fra er alle banker, der kan håndtere dem.

– Er der så konkurrence omkring kommunerne? Ja, det er der i allerhøjeste grad, siger Niels Bang-Hansen.

Tilbage på Bornholm sidder borgmester Thomas Thors stadig i saksen. 

Hvidvaskskandale eller ej, så er det Danmarks største bank, der servicerer kommunen foreløbigt frem til 2025. Derfra kan kontrakten forlænges med to år ekstra.

Borgmesteren hæfter sig ved, at han har mere tillid til den lokale filial i Rønne, end han havde til den nu hedengangne afdeling i den estiske hovedstad Talinn.

– Det samarbejde, som vi har med den lokale Danske Bank, foregår tilfredsstillende, og derfor vil vi ikke gøre nogen aktiv indsats for at få en ny bankforbindelse, før aftalen udløber, siger Thomas Thors. •