Med coronaen som følgesvend

For Rødovres borgmester Britt Jensen (S) har håndteringen af coronasituationen stået øverst på dagsordenen, siden hun tiltrådte i marts sidste år. Hendes egen masterplan måtte blive liggende i skuffen, men optimismen er intakt.

tekst Mads Brandsen

Britt Jensen (S) vidste godt, at borgmesterembedet til tider er en ensom størrelse, hvor man må træffe mange beslutninger alene. Men hun havde alligevel troet, det ville være noget anderledes, indtil hun i marts sidste år overtog stafetten som Rødovres borgmester efter Erik Nielsen.

– Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville møde så få mennesker som borgmester. Det er virkelig syret. Jeg har ikke set alle mine folk samtidig. Da jeg tiltrådte, var her næsten ingen medarbejdere, og da vi begyndte at åbne op igen, var det tid til at gå på sommerferie, fortæller Britt Jensen. 

Vi møder hende sidst i december i et rådhus, der igen er ganske tomt. Restriktionerne i detailhandlen er trådt i kraft, så det julepyntede Rødovre Centrum på den anden side af vejen ligger uvant øde hen. Foran rådhuset står et stort juletræ nærmest som en insisteren på, at noget altså skal være, som det plejer i denne sære tid. For der er ikke meget, der har været normalt i 2020, når Britt Jensen tænker tilbage.

– Når man som jeg tiltræder midt i valgperioden, har man brug for at komme ud i kommunen og blive lagt mærke til, så vælgerne kender en. Men jeg har slet ikke været ude til så meget, som jeg gerne ville. Vi har måttet finde andre veje, og det har året til gengæld også vist, at vi kunne. Jeg har aldrig i mit liv optaget så mange videoer. Jeg har haft online-møder som aldrig før og møder med borgerne via Facebook, hvor de kunne skrive og stille mig spørgsmål. Jeg har tændt juletræet online, og jeg har holdt Sankt Hans tale online. Alt har været online, konstaterer hun.

##ContentBoxStart##261468##ContentBoxEnd##

Hvordan har det været?

– Jeg synes, det er gået rigtig godt. Borgerne har taget godt imod det. Folk har bemærket det, og det er lykkedes mig at blive kendt i lokalsamfundet meget hurtigt. Folk stopper mig, når jeg kommer cyklende og ungerne råber ”hej borgmester”, når de ser mig i Rødovre Centrum.

Det lyder ikke til, at du er ”bagud” i forhold til, hvis alt havde været mere normalt?

– Nej, det synes jeg ikke. Det hele er bare foregået på en anden måde. Jeg har virkelig kunnet mærke, hvordan man som den øverste ansvarlige bliver en samlende figur i en krise som den, vi stadig står i. Jeg er den, der kommunikerer, gør status og forklarer, hvad kommunen gør, og hvad borgerne må hjælpe os med. Det har jeg taget på mig. Lokalsamfundet er rykket sammen om den fælles opgave, og jeg har ikke haft en eneste uge, hvor jeg ikke har været i lokalavisen. 

Normalt kunne det have taget måneder eller år, før man som nytiltrådt borgmester prøvede kræfter med rollen som øverste ansvarlige for kommunens beredskab. Det lærte Britt Jensen at kende fra første dag i borgmesterstolen. Selv om hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i 25 år, har hun alligevel lært organisationen at kende på en helt anden måde.

– Det har været en stejl læringskurve, og jeg har fået alt up front med det samme. Også dér, hvor der er udfordringer og ømme tæer. Der vil altid være svage led i en stor organisation, men jeg har kun fået bekræftet, at driftsorganisationen er dygtig, hurtig og omstillingsparat. Det har kørt fuldstændig upåklageligt. Det er jeg stolt af, og jeg er imponeret over, hvordan medarbejderne har taget opgaven på sig. Det har været en fornøjelse. Dengang i marts var alle i chok, men det varede ikke længe, inden maskineriet arbejdede efter den nye virkelighed, siger Britt Jensen.

Borgerne mangler

Håndteringen af coronapandemien har også gjort, at hun på rekordtid har lært sine nærmeste samarbejdspartnere godt at kende. Der har ikke været langt mellem telefonopkaldene mellem hende og kommunaldirektør Anders Agger, og beredskabsmøderne har ofte været afholdt på ejendommelige tidspunkter.

– Jeg har nærmest arbejdet i døgndrift. Sådan er det nødt til at være i denne situation. Jeg har også altid været vant til at arbejde meget, men en del har jo været på telefon, så jeg har kunnet kombinere det med en cykeltur. Det er vigtigt for mig at holde den sunde levevis, og jeg har været meget bevidst om ikke at køre ud over kanten, hvilket man let kan komme til som ny, siger Britt Jensen.

Selv om hun trives som en fisk i vandet i sit nye virke, ser hun alligevel frem til at kunne realisere noget mere af den drejebog, hun havde lagt på forhånd. Politisk kan hun allerede vinge en del af. Med budgetforliget for 2021, som en enig kommunalbestyrelse stod bag, blev der afsat flere penge til velfærd i form af blandt andet fremrykkede minimumsnormeringer, ligesom der også blev afsat 50 millioner kroner til en cykelstrategi. Men der mangler noget.

– Jeg er endnu ikke lykkedes med at inddrage borgerne noget mere. Det har ikke kunnet lade sig gøre til fulde. Som alternativ har vi holdt borgermøder på Facebook. Jeg har også haft mange telefonsamtaler med borgere, hvor jeg normalt ville have inviteret dem op på mit kontor. Også dér har det været et spørgsmål om at finde veje.

Inddragelsen af både borgerne og medarbejderne betyder meget for Britt Jensen. Det har hun med sig fra sine civile lederjob, hvor hun satte dialogen i højsædet.  

– Jeg definerer min rolle via dialog og samtale. Det er min erfaring, at når man taler om tingene, bliver det kvalificeret. Det kan godt være, det ender et andet sted, fordi jeg bliver klogere undervejs. Den proces ville jeg gerne have haft mere tid til på de interne rækker med direktionen og med forvaltningerne. Det har taget længere tid, fordi de har fokus på krisestyring.

Adskiller du dig fra din forgænger her?

– Det tror jeg. Da jeg tiltrådte, sagde jeg, at folk nok ikke vil opleve nogen større politisk forskel. Men jeg tror, de vil opleve en anden form. Erik var kendt for at have fokus på at komme derudaf uden for meget snak, og han fik tingene til at ske på flotteste vis. Jeg vil gerne have processen med, og jeg vil gerne have dialogen med borgerne, inden vi når frem til målet, siger hun.

Tillid betaler sig 

Og dialogen må også gerne handle om måden, hun selv er borgmester på. Meget gerne endda.

– Jeg vil gerne have sparring og feedback både fra kommunalbestyrelsen og organisationen. Jeg vil også give dem feedback. Det er måske nemmere for mig. Men så må jeg lige bede de andre om at glemme et øjeblik, at jeg er borgmester. Jeg lytter gerne til, hvad andre har at sige, siger Britt Jensen.

Som medarbejder på rådhuset skal man ikke blive overrasket, hvis hun pludselig kommer forbi kontoret.

– Det kan jeg godt finde på. Jeg håber også, at medarbejderne vil gøre det samme. Jeg ser dem mere som kolleger og samarbejdspartnere, end at jeg er den øverste ansvarlige i forhold til dem. Jeg mener, man skal give folk så meget indflydelse og tillid som overhovedet muligt. Det skaber dynamikker og gør, at alle bliver mere engagerede og gladere for at gå på arbejde. 

Derfor ærgrer det også Britt Jensen meget, at hun ikke har kunnet komme ud og møde borgerne og med-arbejderne.

– Vi har en lang liste over alle de steder, jeg skal på besøg. Jeg har været enkelte steder, hvor et par medarbejdere har vist mig rundt, men jeg havde glædet mig til at lave gymnastik med børnene på skolerne, møde de ældre på plejehjemmene og køre med skraldevognen rundt. Jeg savner også at tale med borgerne om, hvad der optager dem. Jeg nåede lige rundt og stemme dørklokker med nogle partifæller tilbage i februar, men det savner jeg virkelig, siger Britt Jensen.

Til november venter hendes første ”jobsamtale”, når de lidt over 30.000 stemmeberettigede i Rødovre sammensætter en ny kommunalbestyrelse. Hver tredje af dem stemte ved KV17 på Socialdemokratiet, så forventningspresset er til at tage og føle på. Men Britt Jensen er ikke typen, der ligger søvnløs af den grund.

– Det bekymrer mig ikke, at der er valg om under et år. Jeg har fra starten gjort op med mig selv, at det her er en smadderspændende udfordring. En opgave, der er til låns, og som jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har fået lov til at låne stolen. Jeg tror, jeg nok skal klare det godt, men hvis ikke, så tager jeg på jordomrejse eller noget helt andet, siger hun. • mdbr@kl.dk