Kommuner går uden om klimasyndere

På få år har knap halvdelen af landets kommuner besluttet at udelukke virksomheder inden for olie, kul og gas fra deres investeringsporteføljer. Randers og Aarhus prøver derimod at påvirke selskaberne gennem aktivt ejerskab.

Landets kommuner tager i stigende grad hensyn til klimaet, når de beslutter, hvordan deres kassebeholdninger skal investeres.

I løbet af ganske få år har knap halvdelen af kommunerne således besluttet, at de ikke vil investere kommunens penge i selskaber inden for fossil energi, dvs. olie, kul og gas. 

Konkret betyder det, at store virksomheder som Gazprom, Statoil og Total er bandlyst fra kommunernes investeringsporteføljer.

En af de kommuner, der har taget skridtet, er Helsingør, hvor udvalgsformand Christian Holm Donatzky (R) stod bag beslutningsforslaget.

– Klimakrisen er vores tids største politiske udfordring, og det er vi nødt til at tage alvorligt på alle niveauer. Det gælder også i kommunerne. Så når vi investerer, må vi også investere ansvarligt, og for mig at se giver det ingen mening at investere i olieproducerende firmaer, siger han.

I Helsingør betyder beslutningen, at hvis mere end fem procent af en virksomheds omsætning stammer fra fossile brændstoffer, så er den pågældende virksomhed udelukket.

Aktivister: Super sejt

Ifølge en ny opgørelse fra græsrodsorganisationen AnsvarligFremtid, som er en del af Klimabevægelsen i Danmark, har mindst 47 af landets 98 kommuner besluttet at holde sig fra investeringer i selskaber inden for olie, kul og gas.

Det er vel at mærke en udvikling, der har fundet sted siden 2015, da organisationen begyndte at føre kampagne over for kommunerne.

– Det er gået over al forventning. Det er super sejt, at der er så mange kommuner, der tager ansvar for klimaet. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det har været som at sparke en åben dør ind, siger Julie Winther Larsen, talsperson for AnsvarligFremtid.

Eksplosiv stigning

Udviklingen mærker man også hos den nordiske storbank Nordea, der har en stor del af de danske kommuner som kunder. 

– Efterspørgslen fra kommunerne er vokset eksplosivt på det her område i de senere år, siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

– Alle de kommuner, vi taler med, har bæredygtighed på dagsordenen. Det gælder både olie, kul og gas, men også mere generelt FN’s verdensmål og ansvarlige investeringer. Det er noget, som kommunerne har meget fokus på, siger han.

Eric Pedersen vurderer, at antallet af kommuner, der investerer bæredygtigt, formentlig er højere end de 47 kommuner, som ifølge AnsvarligFremtid har udelukket olie-, kul- og gasvirksomheder.

– Jeg vil blive overrasket, hvis der er nogle af de kommuner, vi laver forvaltning for, som ikke er begyndt at tænke over det. Og hvis der er nogle tilbage, kan det ikke være ret mange, siger Nordea-chefen.

##ContentBoxStart##261483##ContentBoxEnd##

Milliarder i kommunekasserne

Som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner skrev i november 2020, ejer landets kommuner tilsammen værdipapirer for 52 milliarder kroner. Det skyldes blandt andet, at renterne er så historisk lave, at det ikke som tidligere kan betale sig for kommunerne at have den overskydende likviditet, også kendt som kassebeholdningen, stående i banken. I stedet investeres en del af pengene i mange kommuner i obligationer og aktier.

Samtidigt er klimaet hastigt på vej opad på dagsordenen i kommunerne. For eksempel viste en rundspørge foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i efteråret, at knap halvdelen af byrådsmedlemmerne forventer, at miljø, klima og grøn omstilling bliver et dominerende tema i valgkampen frem mod kommunalvalget i november 2021.

Borgmester strammede op

Derfor er det ifølge flere lokalpolitikere også naturligt, at kommunerne i stigende grad overvejer, hvordan deres egne investeringer i værdipapirer kan bidrage til – eller i hvert fald ikke direkte modarbejde – den grønne omstilling. 

Som Ballerup-borgmester Jesper Würtzen (S) konstaterer:

– Vi besluttede os for at afvikle kommunens investeringer i virksomheder inden for bl.a. olie og kul. Det havde vi ikke taget højde for tidligere, men verden forandrer sig hele tiden politisk, og vi besluttede os for at stramme op.
Det samme har man gjort i Københavns Kommune, som med en beholdning af værdipapirer på ca. 12 milliarder kroner er den med afstand største kommunale investor.

”Københavns Kommune ønsker ikke at investere i selskaber, der søger efter, udvinder og raffinerer fossile brændstoffer,” fremgår det af kommunens investeringspolitik.

Konkret har kommunen udarbejdet en liste med mere end 800 navne på specifikke selskaber, som kommunen ikke vil investere i, fordi de hører til i kategorien fossil energi. Det gælder virksomheder som BP (British Petroleum), sydkoreanske Samsung Heavy Industries og den amerikanske olievirksomhed Halliburton.

Stigende interesse

Roskilde Kommune var i 2015 den første kommune, der besluttede at vælge selskaber inden for fossil energi fra. Og siden da har omtrent halvdelen af kommunerne fulgt Roskildes eksempel i årene frem til 2020, viser opgørelsen fra AnsvarligFremtid.

I 2018 fortalte DR på baggrund af en omfattende undersøgelse, at 20 af landets kommuner ejede aktier i et eller flere af olie- og gasindustriens 100 største børsnoterede selskaber. Det bidrog også til, at flere kommuner gik porteføljerne efter i sømmene, og året efter var tallet ifølge DR reduceret til 11 kommuner.

Også hos Danske Bank, der ligesom Nordea har mange kommuner som kunder, mærker man større efterspørgsel fra kommunerne efter investeringsprodukter, hvor klimasynderne er sorteret fra. Det fortæller Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer i Danske Bank:

– Vi ser en stigende interesse hos danske kommuner for at investere på en måde, som tager højde for klimarelaterede spørgsmål, siger han i en skriftlig kommentar.

##ContentBoxStart##261484##ContentBoxEnd##

Den anden halvdel

Men historien slutter ikke her. For når der er 47 ud af 98 kommuner, der har besluttet at sige nej til investeringer i olie, kul og gas, betyder det naturligvis også, at der er 51 tilbage, som ikke har truffet en tilsvarende beslutning.

En stor del af dem er lette at forklare. Det gælder de kommuner, som hverken investerer i aktier eller erhvervsobligationer, og for hvem en klimavenlig investeringspolitik således ikke er direkte relevant. De investerer nemlig kun i stats- og realkreditobligationer, og dermed investerer de ikke i enkelte virksomheder, som det er tilfældet med aktier og erhvervsobligationer.

Der er også en mindre gruppe af kommuner, som overfor AnsvarligFremtid ikke har svaret på, om de investerer i fossilselskaber. I de tilfælde er det ikke umiddelbart til at gennemskue, hvordan investeringerne er skruet sammen.
Og så er der 15 kommuner, der i opgørelsen fra græsrodsbevægelsen er farvet sorte. Det er de kommuner, som har penge investeret i aktier og erhvervsobligationer, men som ikke har fravalgt selskaber inden for olie, kul og gas.

Det betyder, at de – via de investeringsforeninger, som de investerer igennem – kan eje aktier i for eksempel nogle af verdens største olievirksomheder.

En af de kommuner er Randers. Her understreger økonomidirektør Lars Sønderby, at ansvarlige investeringer er et emne, som byrådet – med borgmester Torben Hansen (S) i spidsen – lægger stor vægt på. Og han tilføjer, at kommunen kun i ”meget begrænset omfang” har investeringer i virksomheder, hvor omsætningen fra kul, gas eller olie overstiger fem procent.

Vil påvirke virksomhederne

Når man i Randers ikke har valgt kategorisk at ekskludere virksomheder inden for olie, kul og gas, hænger det ifølge økonomidirektøren sammen med, at man i kommunen tror på, at man kan gøre en forskel som investor ved at forsøge at påvirke virksomhederne, altså gennem aktivt ejerskab.

– Et af argumenterne for ikke at definere en entydig eller meget lav grænseværdi er, at det ofte er sværere at lægge pres på virksomheder i forhold til at iværksætte bæredygtige tiltag, hvis man ikke er investor, forklarer Lars Sønderby.

Han siger, at kommunen øver indflydelse på virksomhederne gennem Alm. Brand Bank og Nordea, som er kommunens to kapitalforvaltere.

– Herudover vil der også ofte blandt virksomheder med omsætning i olie, gas og kul være bæredygtige forretningsområder inden for eksempelvis vind og solceller, eller der kan være gang i en grøn omstilling, som kan være interessant ud fra såvel et etisk som et investeringsmæssigt perspektiv, siger økonomidirektøren.

”Det virker urealistisk”

Argumentet om aktivt ejerskab giver man dog ikke meget for hos aktivisterne fra AnsvarligFremtid.

– Vi har virkelig svært ved at se, hvordan en dansk kommune reelt kan påvirke et stort internationalt olieselskab. For det er ikke bare små forandringer, der skal til i virksomhederne. Det virker urealistisk, at man skulle kunne påvirke sådan en virksomhed til helt at ændre på kerneforretningen, siger Julie Winther Larsen.

Stik modsat ser man på sagen i Danske Bank, der ligesom Nordea og de andre kapitalforvaltere forsøger at påvirke selskaberne på vegne af deres kunder, altså blandt andre kommunerne.

– Selvom mange kommuner stadig ønsker forholdsvis skarpe restriktioner på området, ser vi også en stigende forståelse for, at hvis man skal være med til at påvirke og forandre i en positiv retning, har f.eks. eksklusioner ikke den store effekt, fordi man dermed udelukker sig selv fra mulighed for indflydelse, for eksempel gennem direkte dialog med selskaberne, lyder det fra Erik Eliasson, bankens chef for bæredygtige investeringer.

Også Aarhus Kommune med en pengetank på cirka to milliarder kroner er blandt fortalerne for aktivt ejerskab frem for eksklusion.

– Aarhus Kommune ønsker ikke at investere i de selskaber, som bidrager mest til den globale opvarmning, skriver kommunen i dens retningslinjer for ansvarlige investeringer, ”med mindre der gennem aktiv engagement dialog kan konstateres en anerkendelse af Paris-aftalen og en positiv udvikling i retning af at begrænse de globale temperaturstigninger til maksimalt 2 grader og helst 1,5 grader”. •