
Forsyningsdirektør pludseligt død
tekst Mads Brandsen
Bo K. Ludvigsen, der gennem næsten 12 år har været administrerende direktør for Tønder Forsyning, er pludseligt afgået ved døden, 46 år gammel.
Det oplyser Tønder Forsyning i en kortfattet nyhed på sin hjemmeside.
Bo K. Ludvigsen blev ramt af en hjerneblødning i weekenden og sov ind på hospitalet tirsdag morgen.
Foruden stillingen som direktør var han også formand for Tønder Festival Forening, ligesom han også var engageret i DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening.
Bo K. Ludvigsen efterlader sig sin samlever og parrets fem sammenbragte børn. mdbr@kl.dk