
Jeg kommer ikke til at lykkes med det, der drev mig ind i politik
tekst Mads Brandsen
Nyhederne om borgmestre, der ikke genopstiller, kommer i en lind strøm for tiden. Man kan vel tale om, at vi befinder os i højsæsonen for den slags. Sofie Valbjørn (Alt.) stikker dog noget ud i bunken af pressemeddelelser og Facebook-opdateringer.
Det er immervæk sjældent, at en borgmester siger farvel og tak ved at konstatere, at kollegerne ”ikke kan samles om en fælles vision”, ”taler ting ned, de ikke selv har foreslået” og ”kritiserer hvert lille fejltrin”.
Det var ikke desto mindre sådan, Sofie Valbjørn formulerede det i en lang Facebook-opdatering i begyndelsen af det nye år.
Først må vi lige dvæle lidt ved konstitueringen på Fanø efter kommunalvalget i 2017, hvor Sofie Valbjørn sprang fra den første aftale og hen til Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten, der med hendes eget enlige Alternative mandat kunne tælle til seks ud af 11 stole i byrådet. Det første spørgsmål giver derfor sig selv, da vi møder Sofie Valbjørn på Fanø Rådhus.
Handler det hele ikke om gammelt nag efter det konstitueringsforløb?
– Nej, svarer hun prompte og fortsætter:
– Det stikker meget dybere og bredere. Og jeg er sikker på, at ligegyldigt hvordan den konstituering var endt, så ville jeg have haft den oplevelse af arbejdet, som jeg har nu. Det handler om grundpræmissen for, hvordan vi driver kommunen, fastslår hun.
Et eksempel på byrådets manglende lyst til at stå sammen oplevede hun allerede i valgperiodens første år, 2018, hvor hun inviterede byrådet med i arbejdet med at skabe en ny vision for Fanø. Det var mindretalsgruppen ikke interesseret i. Det lykkedes dog at få dem med.
– Vi var indholdsmæssigt og politisk ikke langt fra hinanden. På den måde er det ret åbenlyst, og der er ikke politisk de store forskelle på, hvad vi gerne vil og ser som vigtigt: Det er naturen, det er kulturarv, bæredygtig turisme og godt børnefamilieliv, fortæller Sofie Valbjørn.
Ikke min stil at bruge flertallet
Stor var hendes overraskelse derfor, da mindretalsgruppen efter visionsdagen trak sig fra arbejdet.
– Man ville bare ikke have den vision. Måske fordi det er ubekvemt at have sådan en rettesnor at gå ud efter. For mig at se burde alle have en interesse i at lave en vision, så vi har nogle rammer for forvaltningens arbejde, men også vise borgerne, hvor vi vil hen, siger hun.
I stedet endte det med en mere pragmatisk fireårsplan for valgperioden med det, Sofie Valbjørn kalder nogle ”tematiske fokusområder”.
Overvejede du ikke at bruge dit flertal?
– Nej, jeg synes ikke, det gav mening at lave en vision med et så snævert flertal. En vision skal helst afspejle hele Fanø, og jeg ser det som vores opgave som byråd at bøje de forskellige holdninger mod hinanden og finde løsninger, der holder. Det gør vi ikke ved at trumfe beslutninger igennem, siger Sofie Valbjørn.
Medlemmer af hendes flertalsgruppe har dog flere gange opfordret hende til at bruge flertallet. Mindretallet har flertallet i erhvervs-, natur- og teknikudvalget, men her kan partierne bag borgmesteren via standsningsretten tage alle sager i byrådet for dér at stemme dem igennem.
– Hvis jeg tog en periode mere, kan det da godt være, jeg ville blive lidt mere hård i filten. Men grundlæggende er det ikke sådan, jeg har lyst til at lave politik. Jeg synes ikke, det er langtidsholdbart, og jeg synes, det sender et forkert signal til borgerne, fastslår Sofie Valbjørn.
##ContentBoxStart##261687##ContentBoxEnd##
Optaget af enkelte borgere
Samarbejdet med partierne, der bragte hende til magten, har ifølge Sofie Valbjørn fungeret fint. Men hele tankegangen og måden man arbejder på, kan ses i hele byrådet.
– Man er meget optaget af at varetage enkelte borgeres interesser. Det er helt fair, at man går til valg på bedre vilkår for børnefamilier eller ældre, men når det så i valgperioden bliver meget småt og nærmest går helt ned på cpr-nummer-niveau, bliver det for meget. Det er dér, hvor man stemmer imod projekter, fordi enkelte borgere i ens eget bagland ikke ønsker dem, siger Sofie Valbjørn indigneret og fortsætter:
– Det nytter ikke noget, at byrådet hele tiden vil langt ned i sagsbehandlingen. Sager bliver sendt frem og tilbage mellem udvalget og forvaltningen både tre, fire og fem gange, fordi man er helt nede og lave formuleringer om i bilag. Det underminerer fagligheden i forvaltningen, og det har aldrig været meningen, at politikere skal sagsbehandle på den måde.
I forvejen må de 40 administrative medarbejdere på Fanø Rådhus leve med, at de har en meget bredere opgaveportefølje end kollegerne i de større kommuner. De må konstant forsøge at kompensere for de ulemper, der er ved at være en lille kommune. De er med i faglige netværk med kolleger fra andre kommuner, og der er fokus på, at de kommer på efteruddannelse på de områder, de ikke er så fortrolige med.
– Vi har som politikere en forbandet pligt til at stå bag forvaltningen. Det har jeg sagt mange gange til byrådet de seneste tre år. Alligevel mener flere byrådsmedlemmer, at man sagtens kan blande sig så meget i sagerne, som de gør, konstater Sofie Valbjørn, der selv har orlov fra en stilling i forvaltningen i Esbjerg Kommune.
Fanøs superkræfter
Sammenlignet med Esbjerg, der beskæftiger omkring 1.700 i administrationen, har Fanø mange fordele, mener Sofie Valbjørn.
– Vores ene superkraft er nærheden til borgerne, og den anden er, at vi kan være enormt agile. Vi kan sætte noget i gang, afprøve det og samarbejde på tværs, fordi vi ikke har store, tunge siloer i forvaltningen. Borgerne føler sig lyttet til, og vi har mange borgere, der gerne vil noget med Fanø, siger hun.
Hvad der begyndte som vrede protester fra Ældre Sagens side, da kommunen skulle spare på ældreområdet som led i en økonomisk genopretning sidste år, endte således også med en aftale om en kommende proces, hvor både ældre og medarbejdere på området tages med på råd.
– Her er jeg lykkedes med at komme i den rigtige retning. Jeg tror, at vi kan blive landets stærkeste kommune, hvis vi kan udnytte styrkerne ved at være små. Det er jo fedt at være ansat et sted, hvor man rykker hurtigt på tingene, og man vil som borger også gerne bidrage, hvis man mødes med en positiv og ordentlig indstilling fra kommunens side, siger Sofie Valbjørn.
Desværre er det sjældent det, hun oplever. Tværtimod. Alt for tit beskyldes driftige fannikker for kun at være ude efter at tjene penge på et givent projekt, og at de ikke skal tro, de er noget.
– Der er et kæmpe tavst flertal, som bag linjerne anerkender, at det pågældende projekt er en god idé, men de siger det ikke i den offentlige debat. Efterhånden begynder byrådets opbakning at smuldre. Så gider man jo ikke skabe noget. Og hvis ikke borgerne gider, sker her ingenting. Fanø Kommune har ikke muskler til at skabe noget større, og så kommer vi til at se en udvikling, der går den forkerte vej, siger Sofie Valbjørn.
En forgæves kamp
##ContentBoxStart##261690##ContentBoxEnd##
Hun brugte derfor en del af sin juleferie på at overveje sin politiske fremtid.
– Det er ikke en vægtskål, der er meget tung til den ene side. For der er ved gud også mange fede udfordringer og spændende opgaver som borgmester. Der er meget, der giver så god mening, og jeg har også kunnet rykke på noget af det, jeg brænder for. Men jeg har været frustreret over byrådets tilgang til arbejdet gennem hele valgperioden, og efter at have prøvet alle mulige greb er jeg nået frem til, at de kræfter er så stærke, at jeg ikke tror, jeg kan forandre dem. Jeg kommer ikke til at lykkes med det perspektiv, der drev mig ind i politik, erkender Sofie Valbjørn.
Hvilken betydning har det, at Alternativet også har sine problemer?
– Det har ikke været det afgørende. Mit afsæt er og har hele tiden været kommunalpolitik. Hvis Alternativet havde haft succes, og det buldrede derudaf, ville det måske have vejet med på plussiden, for så kunne jeg nok hente noget energi og støtte der. Det har jeg ikke kunnet, siger Sofie Valbjørn.
Vi møder hende en lille uge efter, at de knap 3.500 fannikker har fået beskeden om, at de skal have ny borgmester, og det har mange udtrykt ærgrelse over.
– Jeg har fået mange positive tilkendegivelser for det, jeg har forsøgt at gøre som borgmester. Og jeg har mødt mange, der deler mine bekymringer, og som er trætte af at se et byråd, der ikke arbejder for øen, siger hun.
Tiden rinder ud, og det er på tide at få taget nogle billeder af Sofie Valbjørn. Vi går udenfor i januarkulden foran det, der engang var Nordbys skole – men som siden 1970 har været rådhus. En ældre dame cykler forbi og hilser på Sofie Valbjørn.
– Vi får ikke en bedre borgmester, siger hun.
Sofie Valbjørn er tydeligt smigret. Hun ved ikke, hvad fremtiden byder på for hende – men sikkert og vist er det, at Fanø får ny borgmester efter den 16. november. • mdbr@kl.dk
##ContentBoxStart##261691##ContentBoxEnd##
YDERLIGERE MATERIALE
-
PDF
DK-2-side-20-23.pdf