Norge får flere ansatte i ældreplejen på fuldtid

I nabolandet Norge begynder man langsomt at kunne se en stigning i antallet af medarbejdere i ældreplejen, der arbejder fuldtid. Lange, men rolige vagter er en del af løsningen, viser erfaringen.

tekst Anna Törnqvist Jensen

##ContentBoxStart##261741##ContentBoxEnd##

Det er mere end velkendt, at landets kommuner står overfor store rekrutteringsudfordringer de kommende år, når der bliver flere ældre, og der skal flere hænder til i ældreplejen. 

Sidste år søsatte KL og Forhandlingsfællesskabet en fælles indsats for at få flere medarbejdere i kommunerne på fuldtid. Samarbejdet mellem KL og Forhandlingsfællesskabet skal understøtte flere kommuner i arbejdet med fuldtidsdagsordenen, og foreløbig har 26 nøglekommuner meldt sig til at afprøve redskaber og løsninger, som har det mål at få flere medarbejdere til at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid. 

Allerede i 2013 gik de norske kommuner og de faglige organisationer sammen om indsatsen Heltidserklæringen, der ligeledes har til formål at få flere kommunale medarbejdere op i tid. For ligesom i Danmark er der i de norske kommuner en kultur og tradition for deltid blandt flere faggrupper og særligt i ældreplejen. Norge satte tilbage i 1990’erne for første gang fokus på at få flere medarbejdere op i tid, og siden 2015 er der registreret en svag stigning i antallet af medarbejdere, der arbejder fuldtid. 

– Over de sidste fem år har man blandt andet arbejdet med at undgå, at der bliver fyldt på med nye små deltidsstillinger, og i dag er knapt 30 procent af de ansatte i ældreplejen i de norske kommuner oppe på fuldtid. Kurven vil fortsat stige. Det går ikke hurtigt, men det går den rigtige vej, fortæller Leif Moland, seniorforsker ved den samfundsvidenskabelige uafhængige forskningsenhed, Fafo.

Han har i over 20 år arbejdet med fuldtidsdagsordenen og skrevet en række rapporter om de projekter og fuldtidsforsøg, som er blevet afprøvet i Norge. Han forklarer, at det at arbejde med fuldtidsdagsordenen handler om en kulturændring, og derfor tager det lang tid.

– Det er vigtigt, at der også er forståelse for, at det tager tid. Kommunerne i Norge er lige nu meget optagede af, at de ansatte skal involveres mere i udviklingen, så det ikke bliver bestemt oppefra og ned. Men den involvering kan tage to-tre-fire år, og ofte har politikerne dårlig tid, fordi de gerne vil se hurtige resultater, og for at få de resultater laver de nogle bestemmelser, og så bliver det presset igennem. Men så risikerer det at gå vældig dårligt, og så kan man starte forfra. Derfor er det vigtigt, at man i stedet sætter sig nogle delmål, siger Leif Moland og tilføjer, at den foreløbigt største sejr er, at emnet er kommet så højt på dagsordenen. 

Den opfattelse deler Hanne Børrestuen, specialkonsulent i KS – det norske svar på KL.

– Det er en problemstilling, som har været oppe i vældig mange år, men nu har vi formået at løfte det til at få en fælles forståelse af, at vi må gøre det sammen. For 10 år siden var det en forhandlingssag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, men nu ser vi på det med et kollektivt perspektiv, og forståelsen er blevet langt større. Der sker rigtig meget rundt om i kommunerne, og det går lidt fremad hele tiden, men det går langsomt, siger Hanne Børrestuen, der ligesom Leif Moland mener, det er svært at ændre en kultur med et quick fix. 

Samtidig er det ikke altid, at arbejdsgiver og arbejdstager er enige om, hvordan man når målet.

– Det er kompliceret at finde løsninger, men vi arbejder godt sammen med de faglige organisationer, og vi arbejder også meget for, at de lokale parter skal arbejde sammen om at finde løsninger, siger Hanne Børrestuen. 

##ContentBoxStart##261738##ContentBoxEnd##

Kampen om weekenderne

Længe har weekendarbejde været lidt af en elefant i rummet, når vores norske naboer har arbejdet med fuldtidsdagsordenen. For mens erfaringerne tydeligt peger på, at lange vagter i et roligt tempo kan være nøglen til at få flere medarbejdere på fuldtid, har det været mere vanskeligt med weekendarbejde.

– Et tiltag, vi har set virker, er, at medarbejderne har længere vagter, og at man går væk fra den vanlige planlægning. Det vil sige, at man har nogle lange vagter, hvor der går flere dage i mellem, og så har man længere vagter igen. Det, som de faglige organisationer ofte har været meget optaget af, er, at man ikke skal arbejde mere end hver tredje weekend, og det har der været mange diskussioner om både centralt og lokalt, fortæller Hanne Børrestuen og tilføjer, at det særligt er Sygeplejeforbundet i Norge, som ikke er begejstrede ved udsigten til mere weekendarbejde, mens andre faggrupper er mere villige.

Den diskussion kan seniorforsker Leif Moland også genkende. 

– Der er ikke så mange, der har lyst til at arbejde mere i weekenderne. Der er nogle, som synes, det er fint, og der er nogle, som ikke kan lide det. Men det er en kamp i Norge, og det har skabt en del uenighed, siger han.

##ContentBoxStart##261739##ContentBoxEnd##

Lange vagter virker

Til gengæld viser Leif Molands forskning altså, at lange vagter er noget, der virker. Det er dog vigtigt, at de længere vagter kommer ned i tempo. 

– Det handler om at få skabt den gode vagt. Man kan ikke køre lange vagter og arbejde på samme måde, som man gør til daglig. Det er alt for krævende. Man skal sætte tempoet ned, og det kan man netop gøre, fordi man med de lange vagter får mulighed for at planlægge arbejdet på en bedre måde, siger Leif Moland og forklarer, at der er flere fordele ved at nå frem til den gode vagt:

##ContentBoxStart##261742##ContentBoxEnd##

– Når du arbejder sammen med kendte kollegaer, kan du i langt højere grad udvikle teams, som samarbejder og får fuldført opgaverne. Det vil give færre afbrydelser og skabe mindre stress, og det vil også give et bedre fagligt miljø med det faste personale, hvilket også giver bedre kvalitet for borgerne. I de miljøer, hvor der er mange ufaglærte i små stillinger, er der langt dårligere arbejdsmiljø end de steder, hvor der er flere fastansatte, og for ledere vil det også være lettere at planlægge, så de kan fungere som ledere fremfor brandslukkere. Det skaber en mere effektiv drift med et mere professionelt miljø. 

##ContentBoxStart##261740##ContentBoxEnd##

Tænk i arbejdsmiljø

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er netop indretningen af vagter afgørende. 

– Det er en presset sektor, og det er også et hårdt arbejdsmiljø. Man har effektiviseret meget, og det har gjort, at sosu’erne skal løbe stærkere. Derfor er det også relevant at tænke i arbejdsmiljøet i forhold til at gøre det mere attraktivt at have en fuldtidsstilling. Det er meget afgørende, hvordan vagterne er tilrettelagt, siger Laust Høgedahl.

Han opfordrer derfor både arbejdsgivere og arbejdstagere til at gøre op med det, de plejer.

– Man kan gøre noget i forhold til at skabe mere fleksibilitet i, hvordan man lægger vagtplaner, så man dermed kan opnå en bedre balance mellem familie og arbejdsliv. Arbejdsgiverne har også et ansvar her, og der er mange arbejdsgivere, som nyder godt af den fleksibilitet, der er i at have flere ansat på deltid fremfor færre, der arbejder fuldtid. Der er i virkeligheden blevet skabt en kultur både på lønmodtagersiden og på arbejdsgiversiden, og der er noget at gøre på begge sider af bordet, siger han. • antj@kl.dk