Bornholm indfører spærretid: Topchefen er den eneste, der må udtale sig
tekst Mads Brandsen
Bornholms Regionskommune skruer ned for åbenheden. Fra 16. august og til og med 17. november – dagen efter kommunalvalget – indfører kommunen såkaldt spærretid, som indebærer, at kun kommunaldirektøren udtaler sig på kommunens vegne, at medierne ikke har adgang til kommunale institutioner og at politikere ikke kan komme i praktik i kommunens institutioner.
Det skyldes, forklarer kommunen på sin hjemmeside, at man vil undgå, at ”ansatte bliver en del af politikernes valgkamp."
– Spærretiden indtræder for at sikre, at der hverken tilsigtet eller uforvarende vil kunne drages tvivl om ansattes eller kommunale institutioners partineutralitet som led i tjenesten. Ligesom der heller ikke må opstå situationer, hvor kommunens ansatte kan skydes i skoene, at de i arbejdsmedfør skulle have udnyttet deres position og forsøgt aktivt at påvirke et valg. Det vil kunne sætte de ansatte i nogle uhensigtsmæssige situationer, skade demokratiet og organisationens samarbejde med politikere og borgere uden for valgperioderne, skriver kommunen.
Spærretiden blev indført første gang op til kommunalvalget i 2017, hvor TV 2 Bornholm havde bragt flere historier om stigende utilfredshed med ledelsen af ældreområdet i kommunen. Tv-stationen ville følge en sosu-medarbejder en arbejdsdag, men blev mødt med et nej fra daværende kommunaldirektør Peter Loft. Daværende borgmester Winni Grosbøll (S) bakkede op om intentionen om at skærme medarbejderne fra valgkamp.
Nuværende borgmester Thomas Thors (S) ønsker ikke at stille op til interview om spærretiden, da han er gået på sommerferie. Viceborgmester Morten Riis (EL) er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Det er til gengæld Venstres spidskandidat Søren Schou.
– Jeg mener ikke, vi har sager eller diskussioner aktuelt, der retfærdiggør, at vi skal have spærretid igen. Det bliver lidt Anden Verdenskrig-agtigt, og det er overhovedet ikke vores kop te, siger han.
Søren Schou oplyser desuden, at beslutningen om at indføre spærretid er truffet i administrationen. Den har ikke været til politisk behandling.
Retsordfører Kristian Heegaard (R) vil have justitsministeren ind i sagen, da han ikke mener, medierne i tilstrækkelig grad kan undersøge og oplyse om, hvad der foregår i kommunen, så længe der er spærretid.
Efter indførelsen af spærretid i 2017 vurderede Folketingets ombudsmand, at det afgørende var, at medarbejderne fortsat kan udtale sig på egne vegne. Det understreger Bornholms Regionskommune, at de også kan i år.
Johannes Andersen, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, kalder spærretiden på Bornholm for ”en ekstraordinær løsning”.
– Jeg synes faktisk, det strider mod de demokratiske idealer. Det er jo en reel udfordring, vi har i den moderne politiske virkelighed, at medierne har det med at overdrive og dramatisere, og det kan være den virkelighed, man forsøger at dæmme op for. Men det undergraver de demokratiske idealer, som man må holde fast i som det allervigtigste, siger Johannes Andersen.
Han mener, beslutningen stiller vælgerne dårligere.
– Den demokratiske idé er jo, at forudsætningerne for, at vælgerne kan træffe en saglig beslutning er, at de får så mange oplysninger som overhovedet muligt, og det er vigtigt, at borgerne får adgang til alle sider af den kommunale virkelighed. Det er derfor, vi har offentlighedsprincippet, og det her strider altså mod de grundlæggende idealer, man kan have for, hvordan et kommunalvalg kan afdækkes, lyder det fra Johannes Andersen. mdbr@kl.dk , antj@kl.dk