Kun 4 ud af 10 unge med psykiatrisk diagnose får en ungdomsuddannelse
tekst Gitte Johansen
Kun 40 procent af alle 9. klasseelever med en psykiatriske diagnose har afsluttet en ungdomsuddannelse seks år efter, de har forladt grundskolen. Blandt elever uden en diagnose er tallet næsten dobbelt så højt. Det viser en analyse fra nyhedsbrevet Momentum.
At så få unge med psykiske udfordringer får en ungdomsuddannelse, bekymrer ledende overlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Hardisty Bramsen.
– Det er meget bekymrende, at der er så stor forskel, ikke mindst fordi at for langt størstedelen af de unge er der ikke noget intelligensmæssigt, der står i vejen. Det kalder derfor på, at vi ikke har øje på indsatserne tidligt nok. Vi begynder først meget sent at snakke om ungdomsuddannelser, men i virkeligheden så skulle man have fokus på, at indsatsen skal være allerede tidligt i folkeskolen, siger hun til Momentum.
Momentums analyse viser, at andelen af unge i 9. klasse, der har fået en psykiatrisk diagnose, er steget fra 8,3 procent i skoleåret 2010/2011 til 12,3 procent i 2019/2020. En stigning på 48 procent.
Flere midler
I kommunerne vil man gerne løfte indsatsen for børn og unge med psykiatriske diagnoser, lyder det fra KL-formand Jacob Bundsgaard.
– Med en styrket tidlig indsats kan problemer i højere grad tages i opløbet, og som en vej dertil foreslår vi, at alle kommuner i fremtiden kan tilbyde lettere behandlingsindsatser til børn og unge med psykiske vanskeligheder, siger han til Momentum.
Han pointerer dog, at det vil kræve langt flere midler end dem, kommunerne har til rådighed i dag.
– Med de meldinger om behovet for forbedrede forhold på socialområdet, vi løbende ser fra regeringen og Folketinget, forventer vi, at de vil være med til at afsætte de ressourcer, der kræves for at indfri de fælles og store ambitioner, siger Jacob Bundsgaard. gij@kl.dk