Aktuelt
tekst Frederik Overby Vinding
Frederiksberg får grønne fingre
Nu kan frederiksbergere med grønne fingre ansøge om at få deres egen gadehave, hvor de selv står for at passe planterne og dyrke jorden. Målet er at skabe mere biodiversitet og bynatur i kommunen. Får man godkendt sin ansøgning, får man en startpakke, som består af Frederiksbergs egen frøblanding, jord, enten et højbed eller et lavere bed i cortenstål og nogle haveredskaber til at komme i gang. Borgerne skal selv stå for at etablere og passe haven, mens Frederiksberg Kommune inviterer til netværksmøder og supplerer med råd om havebrug. Gadehaverne bliver anlagt på kommunale arealer for eksempel langs en husmur, på et gadehjørne eller på en af byens pladser, og de skal tilpasses byens øvrige inventar og liv.
5
milliarder kroner. Så meget mener KL, det kan komme til at koste – alt efter ambitionsniveauet – hvis man vil indføre deres nye treårsplan for socialområdet i kommunerne. Det omhandler blandt andet sagsbehandling, forskning og viden og en generel styrkelse af indsatser og tilbud.
Bilkø i København og omegn
43,8 kilometer i timen. Så langsom er den gennemsnitlige pendlingshastighed på Frederiksberg. Frederiksberg er dermed den kommune i landet, hvor indbyggerne pendler til arbejde i det langsomste tempo, viser en ny analyse af SMVdanmark. Analysen viser også, at alle de 10 langsomste kommuner ligger rundt om København. I den anden ende finder vi Sønderborg Kommune med en gennemsnitlig pendlerhastighed på hele 88,0 km/timen. Den største gruppe af Sønderborgs pendlere kører til nabokommunen Aabenraa, men en del kører også til Haderslev og Kolding, som kan gøres i høj fart på den Sønderjyske Motorvej E45. Analysen er baseret på pendlerstatistik samt køretider og -distancer for over 8.500 forskellige ruter mellem de største byer i alle landets kommuner (eksklusive ø-kommuner).
Kommunalt godkendt graffiti
Man må ikke bare male på kommunal ejendom. Men det har en flok skoleelever fra 4. klasse på Højby Skole gjort alligevel. ”Jeg husker tydeligt den dag for et halvt år siden, hvor jeg var på Højby Skole for at hjælpe med at plante en skoleskov. Nogle elever gav mig et brev, som de bad mig læse. De beskrev en idé om at male graffiti i tunnelen, inspireret af FN’s verdensmål, og den gik lige i hjertet på mig, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R). Indvielsen af tunnelen er kulminationen på en demokratisk proces, hvor 4.A i starten af skoleåret fik idéen om at male graffiti i den engang så kedelige tunnel under Svendborgvej i det sydlige Odense. Det er eleverne selv, der har foreslået, at maleriet i tunnelen er en måde at sprede budskabet på. De har hver især tegnet en tegning, der omhandler verdensmålene. Tegningerne er nu afspejlet i kunstværket, som skolen har fået hjælp af graffitikunstneren Jean Civic til at male.
Ankeret, den adelige og pølsen
Et anker, en grevinde og en mindeplade for pølsevognen. København bliver snart flere bemærkelsesværdige monumenter rigere. Teknik- og miljøforvaltningen har godkendt en lysinstallation ved Sydhavn Station, et anker fra skoleskibet Georg Stage ved Christianshavns Kanal, en mindeplade på Rådhuspladsen i anledning af 100-året for pølsevognen og en seks meter høj statue af Grevinde Danner. Sidstnævnte skal placeres på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade ved Sankt Jørgens Sø – tæt ved Dannerhuset; et kvindekrisecenter, som grevinden selv lod opføre. Grevinde Danner (1815-1874) med det borgerlige navn Louise Christine Rasmussen, blev født som fattig proletar, men gift med Kong Frederik VII ”til venstre hånd”. Hun er kaldt en af danmarkshistoriens mest markante mønsterbrydere. ”Vi mangler kvindelige forbilleder i det offentlige rum, og Grevinde Danner er det helt rigtige sted at starte, hvis vi skal rette op på det”, siger Lisbeth Jessen, direktør i Danner.
Bliv hertug i Haderslev
Hvem skal være årets æreshertug? Haderslev kommune har åbnet for indstillinger til årets æreshertug. Og i år er det et specielt år, fordi det er 500 år siden, Hertug Hans blev født. En æreshertug er en person eller gruppe, der har gjort en positiv forskel i forhold til Haderslev Kommunes omdømme, har gjort en social eller kulturel indsats, arbejder uselvisk eller gør et arbejde udover det forventede. Haderslev Kommune har siden midten af 1970’erne hvert år udnævnt en æreshertug. Begrebet er opstået i forbindelse med afholdelse af Haderslevs byfest ”Hertug Hans Festen”. Æreshertugen honoreres med blandt andet blomster og kæde og får desuden sit navn indgraveret i en messingplade ved Stormklokken.
Lokale stifindere
Haderslev Kommune har et væld af gode stier og ruter fordelt over hele kommunen, men nogle af dem kendes kun af lokale. Derfor beder kommunen nu vandreglade borgere med lokalkendskab om hjælp til at registrere stier og ruter over hele kommunen. Nogle af ruterne vil efterfølgende blive bearbejdet og lagt op på udinaturen.dk og visithaderslev.dk sammen med de ruter, der i forvejen er registreret. Systemet er så smart, at man blot skal gå den rute, man vil registrere. Mens man går ruten, kan man nemlig registrere den med app’en ”Ride with GPS” på Haderslev Kommunes profil. Kommunen kommer dog med den lille advarsel, at de stier og ruter, der registreres i app’en, bliver offentligt tilgængelige. Derfor er det vigtigt at overveje, om stien eller ruten kan tænkes at ligge på privat grund.
Hvorfor løbe, når man kan gå
Synes du også, at det er for anstrengende at løbe et maraton. Så kan du bare gå det. Endda over flere dage. Gåture er blevet en populær måde at komme ud at bevæge sig på og nyde naturen, ikke mindst i tiden med corona, og den trend har Esbjerg Kommune og DGI Sydvest bestemt sig for at udvikle. De arrangerer ”gåmaratoner” i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Der er mulighed for at gå et halvt eller et helt maraton. De traditionelle maratondistancer på henholdsvis 21,1 km og 42,2 kilometer deles op, så de spredes over fire gådage à 5,3 kilometer eller 10,6 kilometer. På den måde kan de fleste være med. Det kræver kun gode sko, tøj efter vejret og lysten til at gå i et fællesskab.