Når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, trykker jeg delete
tekst Anna Törnqvist Jensen
Steffen Rasmussen (S) har prøvet det flere gange end de fleste. At sidde med ved bordet, når beslutningen om, at et forældrepars barn skal tvangsbortadopteres eller tvangsanbringes. Som byrådsmedlem og formand for børn- og ungeudvalget i Lolland Kommune, der sidste år satte rekord med 10 tvangsbortadoptioner, ved han, hvordan det er at overbringe forældre beskeden om, at deres barn fjernes fra hjemmet.
– Jeg plejer at sige, at når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, så trykker jeg delete. Det er jo forfærdeligt, men nu har jeg gjort det en del år, og det er sådan, det er. Man er nødt til at holde en distance til det. Det, der driver mig i det her, er, at jeg er sikker på, jeg er med til at redde nogle børn, siger Steffen Rasmussen.
Han har med egne ord set næsten alt. Billeder fra børns hjem, hvor afføring fra hunde flyder, læst politirapporter fra opløste drikkelag eller voldsepisoder, børn, der stak af og forældre, der hidsede sig op. I langt de fleste tilfælde foregår møderne i børn- og ungeudvalget dog på rolig vis.
– I langt, langt de fleste tilfælde er det jo sådan, at når dommeren har fortalt, hvad vi har besluttet, så i de minutter, der går, fra de får beskeden, til de rejser sig og går ud af lokalet, har de simpelthen ikke fanget, hvad de fik at vide, fortæller Steffen Rasmussen.
Sidste år behandlede Ankestyrelsen tre tvangsbortadoptionssager fra Middelfart Kommune. Her er John Kruse (S) formand for børn- og ungeudvalget, og han kan godt blive påvirket af de skæbner, han møder.
– Det er nogle forfærdelige historier, og de rører mig dybt, men vi er jo nødt til at have fokus på at træffe en beslutning, der er bedst for barnet, siger han.
Til børnenes bedste
De to udvalgsformænd er ikke i tvivl om, det er til børnenes bedste, at reformen Børnene Først åbner flere muligheder for permanent anbringelse og for at tvangsbortadoptere børn allerede inden fødslen.
– Jeg er ikke i tvivl om, at de gange, hvor vi har tvangsbortadopteret, har det helt klart været til gavn for børnene. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at det er til gavn for børnene at bortadoptere dem, fremfor at de skal igennem anbringelser hele deres opvækst, siger John Kruse.
For Steffen Rasmussen er den tidlige indsats og ikke mindst den stabile indsats vigtig.
– For de, der er blevet adopteret, kommer det til at gå godt. De har en rigtig familie, hvor de børn, der er anbragt i en plejefamilie, jo i princippet kun har et sted at være, til de er 18 år. Det vigtigste er, at der er nogle, der tager hånd om børnene, mens de er små. Der skal ikke ret mange ugers svigt til hos et spædbarn, før det mister livsgnisten, siger han, som roser initiativerne i Børnene Først. • antj@kl.dk