Reform giver børn rettigheder og ansvar
tekst Anna Törnqvist Jensen
##ContentBoxStart##263802##ContentBoxEnd##
Med reformen Børnene Først er der ingen tvivl om, at udsatte børns rettigheder er sat i allerforreste række. Børn helt ned til 10 år skal nemlig kunne få partsstatus, ret til second opinion og i langt højere grad selv have indflydelse på kontakt og samvær til egne forældre.
Når aftalen implementeres, er det op til kommunerne at leve op til indholdet i aftalen, og det kan godt give nye udfordringer og dilemmaer, vurderer kommunale chefer, som dog også ser mange positive tiltag i reformen.
– Der, hvor der først og fremmest sker noget meget konkret, er i forhold til børns rettigheder. Der bliver nogle ting, vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer. Specielt anbragte børns rettigheder til at vælge til og fra i forhold til samvær med deres forældre. Det er et stort ansvar at give et 10-årigt barn, og det er en beslutning, som kan få ret store konsekvenser. Der skal vi jo som kommune, som myndighed og som anbringelsestilbud finde ud af at hjælpe børnene i den situation, siger Thomas Carlsen, centerchef i Næstved Kommune.
Hanne Husted Manata, afdelingschef i Aalborg Kommune, synes, der er gode takter i, at børnene bliver inddraget så tidligt som muligt. Men der er en bagside af medaljen.
– Det er også vigtigt, at børnene bliver beskyttede, for de holder jo af deres forældre og kan blive udsat for at skulle træffe nogle beslutninger, som kan gøre deres forældre kede af det. Der er det vigtigt, at der også er fagfolk, som tør træffe nogle voksne og faglige beslutninger på vegne af de her børn, siger Hanne Husted Manata og fortsætter:
– Man skal have god forstand på at samtale med børn for at gøre det her på en skånsom måde, og det kommer til at kræve både en faglig udvikling, en mental omstilling og tid. For det kan være svært at få et barn i den alder til at udtrykke sin mening og holdning, og det er faktisk en tidskrævende proces. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, men det bliver i hvert fald noget, vi skal have en opmærksomhed på.
Hjælpe forældre på vej
I sin nytårsaftale 1. januar 2020, lagde statsminister Mette Frederiksen (S) op til, at flere børn skulle tvangsfjernes.
– Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste – ja, det afgørende for et lille barn – er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet, lød statsministerens ord.
##ContentBoxStart##263803##ContentBoxEnd##
Siden regeringens første udspil, Børnene Først, er aftaleteksten dog blødt noget op på målet om flere tvangsfjernelser, selvom aftaleteksten stadig indeholder mulighed for at beslutte at tvangsbortadoptere et barn allerede under moderens graviditet, og kommunerne også i langt højere grad skal overveje, hvornår en permanent anbringelse er til barnets bedste.
Hverken Thomas Carlsen eller Hanne Husted Manata tror, at reformen vil medføre en eksplosiv stigning i antallet af tvangsbortadoptioner eller tvangsanbringelser. Thomas Carlsen understreger, at langt de fleste anbringelser i dag sker med forældrenes samtykke.
– Jeg tror ikke, antallet stiger. Måske vil vi se lidt flere permanente anbringelser, fordi anbringelser i dag i udgangspunktet er midlertidige, og det, at vi kan træffe beslutning om at lave varige anbringelser barndommen ud, bliver en anderledes opgave. Men det vil forhåbentlig og formodentlig også give noget ro for nogle børn, siger han.
Hanne Husted Manata bider også mærke i, at der i aftaleteksten er lagt op til, at kommunerne skal lave en forældrehandlingsplan, hvis et barn anbringes.
– Der er kommet mere fokus på samarbejdet med forældrene og børnene i forhold til det første udspil, og det glæder mig, for langt størstedelen af vores arbejde i familieafdelingen sker jo netop i tæt samarbejde med familierne. I langt størstedelen af tilfældene vil forældrene også det bedste for deres børn. Der er bare nogle, der har sværere ved at give børnene det bedste end andre. Derfor synes jeg, det er positivt, at vi skal arbejde med en forældrehandleplan, så vi kan få afhjulpet de problemstillinger, der gør, at vi er involveret i en familie, siger hun, mens Thomas Carlsen tilføjer:
– Det er en kærkommen skærpelse af vores forpligtigelser. Jeg tror, vi er nogle, der har lidt dårlig samvittighed over kvaliteten af vores forældrehandleplaner, og hvor meget vi får gjort ved det. Der er det nok et meget godt indsatspres, der bliver lagt ind.
Hvad med de unge?
Med Børnene Først vil partierne bag aftalen også sikre, at børnene oplever færre sagsbehandlerskift og generelt møder færre myndighedspersoner. En sympatisk ambition – men også en ambition, som kan blive svær for kommunerne at leve op til. For mens både Hanne Husted Manata og Thomas Carlsen noterer sig, at der er lagt op til flere ressourcer på sagsbehandlerområdet og muligvis en helt ny familierådgiveruddannelse, er der også nogle udfordringer, som ikke er til at komme uden om.
– Det er altid realistisk, at vi kan leve op til, at børnene møder færre, men det er ikke sikkert, vi kan sikre, at de møder få. Vi har selv lavet en ændring i vores organisering, som betyder færre skift i sagsbehandlere, og jeg deler helt klart ambitionen, men til vores store glæde bliver vores unge sagsbehandlere også gravide, og så kommer der en vikar, og sådan er det jo, siger Thomas Carlsen, mens Hanne Husted Manata mener, sagsbehandlernes renommé skal tales op.
##ContentBoxStart##263804##ContentBoxEnd##
De er dog også enige om, at aftalen burde have haft større fokus på unge. Reformen vil samle den relevante lovgivning i en Barnets Lov, men aftaleteksten efterlader stadig store spørgsmål, hvad angår unge voksne og efterværnsområdet.
– Det er lidt sin sag at være 24 og få hjælp efter Barnets Lov. Jeg synes, det er interessant at tænke over, hvor man placerer den lovgivning, der gælder for de unge voksne, og jeg kunne godt ønske, at man også samlede de rettigheder, de skal have, konstaterer Thomas Carlsen, mens Hanne Husted Manata tilføjer:
– Jeg savner, at der er mere fokus på samarbejdet omkring skole og uddannelse. Det er faktisk slet ikke nævnt. Og så har man lidt parkeret efterværn i en arbejdsgruppe, og der står, det skal nytænkes. Men hvad består det i? Der er brug for at få kigget på det her, og det fremgår ikke af aftalen, hvad der skal ske på det område.
Der sættes samlet to milliarder kroner af til aftalen i perioden 2022 til 2025, hvorefter der vil blive tilført 721 millioner kroner ekstra om året end i dag til området. • antj@kl.dk