Frygt for smalhals på socialområdet
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Der blev fra flere sider fremsat milliardstore krav og ønsker om et gedigent løft af socialområdet op til og under årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Men da røgen havde lagt sig i Finansministeriets forhandlingslokaler, og blækket på aftalen var tørt, var der reelt set ikke mange kroner til socialområdet. Kommunerne fik 1,4 milliarder kroner, men langt de fleste af dem skal dække regningen for et stigende antal børn og ældre.
Mere præcist koster det 1,25 milliarder kroner at holde serviceniveauet på status quo, i takt med at der kommer flere børn og ældre. Det betyder, at der er 150 millioner kroner tilbage til at investere i velfærdsforbedringer i de 98 kommuner.
Resultatet og regnestykket efterlader flere aktører på socialområdet skuffede og bekymrede for, hvordan fremtiden for området nu ser ud.
En af de skuffede og bekymrede aktører er Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. Han efterspørger ambitioner for handicapområdet.
– Vi med handicap er over længere tid blevet stillet mærkbare forbedringer på området i udsigt. For eksempel at det skal være slut med at kæmpe for at få hjælp, og at kvaliteten i den specialiserede hjælp til os med handicap skal styrkes. Men økonomiaftalen efterlader store bekymringer hos mig. For hvad er ambitionerne egentlig for handicapområdet, når man i økonomiaftalen taler ned til os med handicap og lægger op til vanskelige prioriteringer, spørger Thorkild Olesen.
##ContentBoxStart##263995##ContentBoxEnd##
DH: Økonomi over mennesker
Mens aftalen ikke endte med et økonomisk løft af socialområdet, så blev regeringen og KL i stedet enige om en række formuleringer, der så at sige beskriver tingenes tilstand på området.
I korte træk kan man læse i aftalen, at kommunerne oplever et ”udgiftspres” på det specialiserede socialområde, og at regeringen anerkender, at det kræver ”vanskelige prioriteringer”. Læg dertil, at parterne opnåede enighed om, at kommunerne skal fortsætte arbejdet på det specialiserede socialområde ”inden for den aftalte ramme”.
Med andre ord er der altså ikke penge til at løfte området, og det vil ifølge DH-formand Thorkild Olesen betyde, at kommunens pengepung afgør servicen.
– Økonomi skal stå over mennesker. Sådan tolker jeg det. I en DH-undersøgelse fra i år svarer 44 procent af mennesker med handicap, at de oplever, at kommunen vægter økonomi højest, når de udmåler støtten. Så det er allerede en tendens og et problem, der nu vil vokse sig større. Konsekvensen er, at mennesker ikke får den rigtige hjælp fra start, fordi økonomien bestemmer for meget, siger Thorkild Olesen.
Nulløsning til underfinansieret område
Nogenlunde samme fornemmelse går igen hos Dansk Socialrådgiverforening, hvor formand Mads Bilstrup mener, at aftalen i udgangspunktet vil forværre tilstanden på det specialiserede socialområde, hvor en del af hans medlemmer er kommunale sagsbehandlere.
– Der er fundet en nulløsning til et område, der har været underfinansieret i en årrække – måske endda helt tilbage fra kommunalreformen. Hvor pengene ikke er fulgt med til nye tiltag og til udviklingen på området, hvor antallet af diagnoser til børn er steget eksplosivt, og hvor antallet af også voksne borgere, der har brug for hjælp, er steget. Det behov er kommunerne ikke blevet kompenseret for, og så er det jo svært at få enderne til at mødes, siger Mads Bilstrup og fortsætter:
– Jeg havde store forventninger til denne kommuneaftale, fordi der var signaleret fra alle de vigtigste aktører – herunder regeringen og landets socialminister – at man ville prioritere området. Så det er en kæmpe skuffelse, at det ikke sker.
Blåstempling til hårdere økonomistyring
Han er nu bekymret for, at aftalens formuleringer om økonomisk styring og prioritering vil have væsentlige konsekvenser.
– Jeg frygter, at aftaleteksten og parternes udlægning af den ligger op til, at økonomi kommer til at stå over det faglige skøn. At det bliver økonomien i den enkelte kommune, der bliver bestemmende for, hvad mine medlemmer i dagligdagen vil kunne tilbyde psykisk sårbare, handicappede og senhjerneskadede. Min konklusion er, at KL med aftalen har fået blåstemplet en hårdere økonomisk styring i kommunerne, end vi har set de foregående år. Og i sidste ende er det de handicappede, de socialt udsatte og de psykisk sårbare, det går ud over, siger Mads Bilstrup.
Socialrådgiverformanden peger på, at det bliver socialrådgiverne, der i dagligdagen vil skulle håndtere vreden og frustrationen hos de borgere og deres pårørende, der oplever, at servicen ikke er blevet forbedret på trods af den megen snak om netop et løft af det specialiserede socialområde.
– Ansvaret ligger jo hos den enkelte kommunalbestyrelse, hos KL og i sidste ende regeringen, der sagde nej til KL’s forslag. Men jeg har en udpræget frygt for, at det bliver mine medlemmer, der i sidste ende kommer til at stå med aben og skal forklare borgerne, hvorfor de ikke kan få det tilbud, der kunne hjælpe dem i deres situation. Vreden og frustrationen bør rettes mod de ansvarlige politikere, men sådan tænker man jo ikke som borger, når man kommer til en kommunal forvaltning med en berettiget forventning om, at der står et velfærdssamfund klar til at hjælpe, siger Mads Bilstrup.
##ContentBoxStart##263996##ContentBoxEnd##
Smøre tyndere ud
Det beskedne løft vil ifølge landsformand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Jakob Bigum Lundberg, ikke være nok til at bevare status quo.
– Det er tydeligt, at aftalen ikke betyder, at vi kan løfte serviceniveauet generelt. For det er nok ikke gået nogens næse forbi, at vi kigger ind i op mod 800 millioner kroner i merforbrug i kommunerne på det specialiserede socialområde. Så med en aftale, der ikke tilfører kommunerne flere penge til området, vil betyde, at vi skal smøre smørret tyndere ud, siger Jakob Bigum Lundberg.
Og at smøre smørret tyndere ud betyder i den kommunale virkelighed, at servicen enten bliver forringet på socialområdet, eller at kommunerne i den kommende budgetlægning skal finde pengene andetsteds, forklarer landsformanden.
– Hvis vi i kommunerne skal bevare det nuværende serviceniveau på området, så vil vi skulle gøre, som vi har gjort nu i flere år; nemlig at finde flere penge til området. De penge må nødvendigvis findes på et af de andre store velfærdsområder – ældre, børn eller folkeskole, siger Jakob Bigum Lundberg.
Mens Danske Handicaporganisationer og socialrådgiverforeningen er bekymrede for, at økonomi nu vil veje tungere end det socialfaglige skøn i sagsbehandlingen, så peger socialchefernes formand på, at juraen i forhold til økonomiske hensyn kontra faglighed er ganske klar, når det kommer til de enkelte sager.
– Den samlede økonomi i en kommune spiller naturligvis en rolle, men i den enkelte sag er det støttebehovet, der afgør, hvilket tilbud man skal give borgeren. Og har man så to tilbud, der er lige gode i forhold til at imødekomme borgerens behov, så kan man derefter tage hensyn til prisen. Sådan er det nu, og det ændrer aftaleteksten ikke på, siger Jakob Bigum Lundberg.
Svær budgetlægning forude
I KL, der gik til forhandlinger med krav om at løfte socialområdet med 5,5 milliarder kroner over tre år, anerkender formand Jacob Bundsgaard (S), at der, også efter økonomiaftalen er indgået, er et uløst problem på socialområdet.
– Det betyder i første omgang, at vi i kommunerne står med en svær opgave, når vi skal lægge budgetter for næste år. Så udfordringerne på socialområdet er der stadig. Det er man i regeringen og på Christiansborg nødt til at forholde sig til i finanslovsforhandlingerne. For når man ikke er villige til at løfte området i økonomiaftalen – og der er virkelig behov for et løft – så er der kun finanslovsforhandlingerne tilbage, siger Jacob Bundsgaard.
Han forklarer, at KL’s førsteprioritet i økonomiforhandlingerne var at få flere penge til det specialiserede socialområde. Da det stod klart, at det ikke var muligt, så ville KL have regeringen til at tage et medansvar for området.
– Det er en opgave, der bliver vanskeligere år for år, og selvom det er regeringen og i sidste ende Folketinget, der sætter rammerne for økonomien, så har vi oplevet, at vi har stået ret alene med ansvaret. Vi ville hellere have haft et løft af området, men det er også vigtigt, at det bliver anerkendt fra regeringens side, at det er en fælles opgave, siger KL-formanden og fortsætter:
– En aftale, der blot dækker demografien, hjælper ikke socialområdet. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi med vores krav og fokus på, at der er en problemstilling, der ikke er løst, har bragt socialområdet højere op på den politiske dagsorden. Det vil være et stort politisk tema i de kommende år, indtil vi har fået løst nogle af de her problemer. Og hvis vi skal skabe konkrete forandringer, så nytter det ikke noget, at regeringen og Folketinget er så afkoblet fra den økonomiske virkelighed. • jki@kl.dk