Borgerne giver mandat til mere bæredygtighed
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Over to tredjedele af den danske befolkning kender til deres kommunes arbejde med bæredygtighed. 45 procent ønsker at deltage i bæredygtighedstiltag i kommunen, og mere end hver tredje er villig til at betale mere i skat for bæredygtighed. Derfor kan kommunerne med fordel skrue op for indsatsen. En ny undersøgelse fra KMD Analyse kaster lys over danskernes kendskab og holdninger til kommunernes arbejde med bæredygtighed.
Klart mandat
Kommunernes prioritering af bæredygtighed ser ifølge analysen ud til at have et klart mandat fra borgerne, og langt størstedelen mener, at deres kommune bør anvende FN’s Verdensmål i deres arbejde med bæredygtig udvikling. I Sønderborg Kommune har man de senere år prioriteret bæredygtighed højt med dedikerede indsatser og projekter. Her hilser kommunaldirektør Tim Hansen den nye analyse velkommen.
– Bæredygtighed er på toppen af Sønderborg Kommunes dagsorden, og undersøgelsen bekræfter den stigende interesse, vi oplever fra vores borgere. Men undersøgelsen viser også, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til at prioritere de bæredygtige indsatser endnu højere. Og der er tydeligvis brug for at blive bedre til at fortælle om det arbejde, vi allerede gør for at udvikle kommunen i en bæredygtig retning, udtaler kommunaldirektøren fra Sønderborg Kommune.
Der er et mismatch
Ifølge KMD-analysen ser det ud til, at der er mismatch mellem, hvad kommuner gør og borgernes ønsker.
Overordnet set er kommunerne og borgerne enige i, at Verdensmålene er vigtige og bør prioriteres. Der lader dog til at være enten et mismatch mellem danskernes og kommunernes prioriteter eller et kommunikationsgap, når det kommer til de 17 konkrete Verdensmål. Det viser sig, når man sammenligner danskernes ønsker til, hvordan kommunerne skal arbejde med Verdensmål, med den prioritering, som kommunerne kommunikerer om på deres hjemmesider.
Mens Rent vand og sanitet er danskernes topprioritet, er dette Verdensmål kun på kommunernes 11.-plads. Omvendt mener danskerne, at Partnerskaber for handling er mindst vigtigt af alle Verdensmål i kommunen, mens kommunerne selv har dette på top 5.
Mere skat eller sparekniv
Selv om danskerne i undersøgelsen vurderer bæredygtighed som vigtigt i det kommunale arbejde, er de splittede omkring, hvor pengene skal komme fra. Mens mere end hver tredje er villige til at betale 0,5 procent mere i skat til deres kommune, hvis pengene er øremærket til kommunens arbejde med bæredygtighed, så er en lige så stor andel ikke indstillet på at øge skatteprocenten.
Befolkningen er generelt skeptisk i forhold til at skære i kommunale kerneydelser til fordel for, at deres kommune bruger flere ressourcer på bæredygtig udvikling. På tværs af aldersgrupperne er yngre borgere dog mere villige til at acceptere nedskæringer end ældre borgere. Op mod 17 procent af de 18-34-årige mener, at kommunale kerneydelser såsom kulturtilbud og sundhed kan nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling. Til sammenligning ligger andelen blandt 55-74-årige på højst ni procent.
Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. • tkn@kl.dk