Fra gode ben til kompetente bestyrelser
tekst Mads Brandsen
Selv om bestyrelser spiller en stadig vigtigere rolle i ledelsen af offentligt ejede virksomheder, og mange kommunalpolitikere har sæde i dem, ved vi ganske lidt om, hvilken rolle kommunalpolitikerne egentlig spiller, når de træder ind i bestyrelseslokalerne i landets forsyningsselskaber, trafikselskaber, teatre, gymnasier og museer.
Det har forskerne, ph.d. Niels Ejersbo og professor Christian Bøtcher Jacobsen, forsøgt at råde bod på med et kapitel i antologien ”Kommunalpolitisk lederskab”. Her identificerer de fire forskellige roller.
##ContentBoxStart##264046##ContentBoxEnd##
– Der er ingen undersøgelser af, hvordan kommunalpolitikerne agerer i bestyrelserne. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der forskellige roller, man spiller som bestyrelsesmedlem. Det betyder også ret meget, hvad det er for en type virksomhed eller organisation, der er tale om, siger Niels Ejersbo.
Den måske mest oplagte rolle er at være kontrollant. Den funktion er nærmest hele bestyrelsens raison d’être: Bestyrelsen er det led mellem ejerne og ledelsen, der skal sikre, at ledelsen ikke forfølger sine egne interesser, men virksomhedens og dermed ejernes. Hvis det var et klassisk aktieselskab, ville det være aktionærernes, men i de offentlige selskaber er det reelt skatteyderne eller forbrugernes interesser, det handler om.
Forbrugerne først og sidst
Kontrollantrollen hænger derfor tæt sammen med rollen som interesserepræsentant. Den er ikke helt nem, lyder det fra Niels Ejersbo.
– Det er svært at sige generelt, hvad ejerinteresser er i offentligt ejede virksomheder. Flere kommuner har fået øjnene op for, at de med fordel kan tydeliggøre, hvilke interesser de har. Det gør det selvsagt noget lettere, at man på den måde gør klart, hvad man vil med ejerskabet, og det kan mindske potentielle konflikter mellem hvervene som kommunalpolitiker og bestyrelsesmedlem, forklarer han.
Konflikterne kan opstå, men byrådsmedlem i Nyborg, tidligere borgmester Jørn Terndrup (V), gør meget ud af at skille kasketterne ad. Det skal man kunne, mener han, der sidder i bestyrelsen for Nyborg Forsyning & Service A/S.
– Jeg sidder i bestyrelsen for at varetage forbrugernes interesser. Jeg skal sikre, at selskabet drives så effektivt som muligt. Opgaven indebærer også, at vi som bestyrelse kontrollerer direktionen og sørger for, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.
Byrådsmedlem Per Clausen (EL) i Aalborg er meget på linje. Han sidder i bestyrelserne for fem forsyningsselskaber, for et affaldsselskab og for Port of Aalborg A/S.
– Vi har en kontrolfunktion, men jeg ser min primære opgave som at være med til at sikre, at kommunens strategiske interesser i, at Port of Aalborg bidrager til beskæftigelse og grøn omstilling føres ud i livet. Der er som regel et sammenfald mellem at skabe udvikling for havnen og beskæftigelse i kommunen, siger han.
##ContentBoxStart##264047##ContentBoxEnd##
Særlig indsigt
Hvor de to første roller bygger på konflikt og modsatrettede interesser, er der også to roller, der bygger på, at der er sammenfaldende interesser. Det er rollerne som rådgiver og som netværksfacilitator. Det er de to primære roller ifølge de interview med byrådsudpegede bestyrelsesmedlemmer, som forskerne har gennemført.
– Det er sådan set overraskende, at det er den rolle, mange peger på som den primære, for hele konstruktionen med politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer bygger på kontrol. Vi kan også se, at det spiller en væsentlig rolle særlig i forsyningsvirksomhederne, mens det for bestyrelsesmedlemmer på gymnasier betyder mere at være rådgiver eller netværksfacilitator, siger Niels Ejersbo.
Han ser en generel tendens til, at man i flere kommuner går væk fra at fordele de gode ben som led i konstitueringerne efter kommunalvalg – og i stedet ser mere på, hvem der har noget konkret at bidrage med på de enkelte poster.
– Man begynder at arbejde med kompetenceprofiler i nogle kommuner, så man sikrer, at de politikere, der sidder i de forskellige bestyrelser, har særlig indsigt eller viden på feltet. Umiddelbart er det nok primært indenfor forsyning, men det har vi ikke afdækket, siger Niels Ejersbo.
Jørn Terndrup fortæller, at bestyrelsesmedlemmerne i Nyborg Forsyning & Service har mange forskellige faglige baggrunde, der alle bidrager positivt.
– Hos os er det en del af konstitueringen, men hvis man kke kan udpege kompetente bestyrelsesmedlemmer blandt byrådets medlemmer, har partierne mulighed for at vælge en fra baglandet, siger han.
Per Clausen peger på, at der stilles større og større krav til bestyrelsesmedlemmerne, og at det derfor ikke duer, at posterne handles, som var det medlemmer af de stående udvalg.
– Præmissen, for at vi kan have kommunalt ejede selskaber, er, at bestyrelsen er i stand til at gå ind i diskussionerne om udviklingen af virksomheden. For mig personligt er det meget spændende at deltage i diskussioner om, hvordan man kan udvikle havnen til at være en del af den grønne omstilling og til at styrke beskæftigelse. Der er sammenhæng mellem kommunens strategiske mål og det, havnen vil, siger han.
Niels Ejersbo mener, det giver god mening at forske mere i bestyrelsesarbejdet.
– Jeg synes, det ud fra et både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt synspunkt kunne være relevant at vide, hvordan bestyrelserne fungerer. Bestyrelserne har jo store konsekvenser for, hvordan selskaberne drives, konstaterer han. • mdbr@kl.dk