Vaccinationstilbud i udvalgte boligområder skal sikre, at flere bliver vaccineret
tekst Gitte Johansen
Aarhus Kommune har som den første kommune i landet fået adgang til data, som viser, hvordan det ser ud med vaccinetilslutningen helt ned på sogneniveau. Det kniber med at få borgerne vaccineret i flere områder, og for at få flere til at tage imod vaccinerne, har kommunen i samarbejde med Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen besluttet at etablere midlertidige vaccinationstilbud i tre udvalgte sogne i tilknytning til almene boligområder, hvor få har ladet sig vaccinere mod Covid-19.
– Vi skal helst i mål med en høj vaccinationstilslutning. Vi er alle sammen afhængige af hinanden, hvis vi skal have åbnet samfundet op. Derfor vil vi gerne give en hånd i ryggen til de borgere, som ønsker at få en vaccine, men som af den ene eller anden grund ikke har fået booket en tid, siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune.
De tre udvalgte områder er Herredsvang i Hasle, Vejby Vest og Langkærparken i Tilst. Herfra har Aarhus Kommune fået data på i alt 950 borgere, som er inviteret til en vaccine, men som efter fire uger endnu ikke har booket en tid. Alle borgerne, som kommunen har kunnet finde telefonnummer på, er blevet ringet op af kommunen og tilbudt en vaccine uden tidsbestilling i deres lokalområde.
– Der kan være mange grunde til, at de ikke har fået booket en tid, selvom de egentlig gerne vil have vaccinen. Der er borgere, som ikke læser post fra det offentlige, og borgere, som har svært ved at håndtere det digitale. Vi har alle de samme rettigheder. Men det er ikke alle, som har lige let ved at benytte muligheden, siger Lene Hartig Danielsen.
Forsøget er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen. Det er regionen, som kommer med vacciner og sundhedspersonale, mens Aarhus Kommune sørger for det praktiske med at kontakte borgerne og finde lokaler.
– Det har været et forbilledligt samarbejde mellem stat, region og kommune. Det må jeg sige. Men det har også været et pænt stort arbejde at få det hele til at lykkes hele vejen rundt, siger Lene Hartig Danielsen.
##ContentBoxStart##263818##ContentBoxEnd##
I Aarhus er opgaven placeret i Borgerservice, hvor medarbejderne kan håndtere personfølsomme data og er vant til at have en tæt kontakt med borgerne. Og medarbejderne har fået en utrolig positiv modtagelse, når de har ringet og tilbudt deres hjælp.
– De medarbejdere, som ringer, er vant til at tale med borgere om alt fra deres gæld til deres kørekort, som er blevet snuppet. De er professionelle og respekterer borgerne. Hvis folk siger ”nej tak, jeg ønsker ikke at blive vaccineret”, så siger de bare, ”alt i orden, kan du have en god dag”. Der er ikke nogen, som bliver presset, siger Lene Hartig Danielsen.
I alt er 600 borgere blevet kontaktet, og ud af dem mødte cirka 200 op og fik deres første stik, da de fik mulighed for at blive vaccineret i deres lokalområde. Derudover er en del borgere blevet hjulpet af kommunens medarbejdere til at få booket en tid i et af regionens almene vaccinationscentre.
– Indsatsen har været en stor succes, og tallene viser, at borgerne gerne vil vaccineres, når de får det rigtige tilbud og den rette hjælp, siger Lene Hartig Danielsen.
Social ulighed
Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet følger i HOPE-projektet udrulningen af Covid-19-vaccinerne tæt, og for ham er det ikke overraskende at se en social ulighed i tilslutningen.
– Vi ved, at personer, som føler, at de er periferien af samfundet, har mindre tillid til sundhedsmyndighederne, og det er en væsentlig faktor bag villigheden til at lade sig vaccinere, forklarer Michael Bang Petersen.
En anden central faktor er ifølge Michael Bang Petersen, i hvor høj grad lysten til at lade sig vaccinere bliver omsat til, at man rent faktisk bliver vaccineret. Her spiller uddannelsesniveau og indkomst ind.
– Det afhænger for eksempel af, hvor let du har ved at navigere i bookingsystemet, og hvor nemt det er for dig at komme til vaccinationsstedet. Ufleksible arbejdstider er også en barriere. På alle de parametre har folk med en længere uddannelse det nemmere. De kan lettere fordøje den information, de får, de har nemmere ved at navigere i det digitale system, og de har oftere egen bil og fleksible job, siger Michael Bang Petersen.
Han vurderer, at tiltaget i Aarhus er et godt bud på en løsning, fordi det både styrker villigheden hos de kortuddannede, og samtidig gør det lettere at handle på baggrund af den villighed.
– Initiativet kan fjerne noget af den sociale ulighed på begge parametre. Dels kan man give borgerne noget information, som kan få folk til at sige ”okay, det lyder meget fornuftigt med den vaccine”, men det gør det unægtelig også lettere, når man ikke skal komme til vaccinen, men vaccinen kommer til en, siger Michael Bang Petersen.
Samler op senere på året
Erfaringerne fra Aarhus er de første i en række lokale forsøg. I uge 22 til 24 kører der lignende projekter i Odense, Brøndby, Tingbjerg og på Lolland. Herefter vil indsatsen blive evalueret, fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
– Vi vil gerne have en høj vaccinationsdækning i alle grupper af befolkningen. I områder med lav dækning afprøver vi derfor et målrettet lokalt vaccinationstilbud uden tidsbestilling, for at se om det er en metode, der kan få flere til at lade sig vaccinere, siger Niels Sandø.
Han glæder sig til at følge indsatsen og se, hvilke erfaringer, kommuner og regioner gør sig, når projekterne skal løbe af stablen ude i virkeligheden.
– Hvis erfaringerne er gode, vil vi overveje at gentage indsatsen senere på året, så vi får samlet op på de områder, hvor vi har en lav tilslutning. Kommunerne gør en kæmpe indsats, og hvis vi ved fælles hjælp kan få løftet vaccinationsdækningen, vil det være fantastisk, siger Niels Sandø.
Data for vaccinedækningen på sogneniveau er ifølge Niels Sandø udtrukket specielt til de kommuner, som er med i forsøget.
– Vi ser en klar social gradient i vaccinetilslutningen, men det er et meget bredt billede. Vi ser både lav tilslutning i udsatte boligområder, men også i tyndtbefolkede områder som for eksempel på Lolland, siger han.
Hvert eneste stik tæller
Hvis det ikke lykkes at få en høj vaccinetilslutning i alle grupper af samfundet, kan det i sidste ende få indflydelse på, om Danmark kan opnå den ønskede flokimmunitet.
– Hvis vi skal opnå flokimmunitet, skal vi op på at vaccinere 70 procent af befolkningen. Men da vi ikke vaccinerer en million børn og unge under 16 år, så har vi allerede 20 procent, som ikke er vaccineret. Det betyder, at vi skal have så godt som alle andre med om bord, hvis vi skal opnå flokimmunitet, siger Michael Bang Petersen. • gij@kl.dk