Minister vil sætte kommuners størrelse under lup
tekst Anna Törnqvist Jensen
Konsekvenserne af strukturreformen skal ses efter i sømmene. Det mener indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), som har præsenteret en evaluering af den knap 15 år gamle reform sammen med regeringens udspil ’Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund’. Ikke mindst mener ministeren, at der er grund til at spørge: Hvor stor skal en kommune være?
– Det er da en relevant problemstilling at sige, at når nu anbefalingen fra strukturkommissionen var, at kommunerne skulle have en størrelse på 30.000-50.000 indbyggere, er det så optimalt, at vi endte med frivillige sammenlægninger, som var meget større? Hvad har det gjort ved vores kommunale drift? Reformen har været i gang i så mange år, så vi begynder at kunne se, hvad den har betydet, og om vi har fået de gevinster, vi blev stillet i udsigt, siger Kaare Dybvad.
Han kalder strukturreformen for den største centralisering af Danmark siden enevælden i 1849.
– Vi bliver nødt til at kunne diskutere, hvad det har betydet, konstaterer ministeren.
I regeringens udspil står, at regeringen ønsker at ”afdække konsekvenserne af kommunalreformen og herunder kortlægge hullerne i Danmarkskortet og undersøge udviklingen i den borgernære velfærd og det lokale demokrati siden 2007”. Evalueringen skal ifølge udspillet se nærmere på udviklingen i borgernes nærhed til offentlige tilbud, lokaldemokrati og kvalitet i de kommunale velfærdsopgaver.
– Min egen fornemmelse er, at man på nogle områder har fået de effektiviseringer og specialiseringer, som man efterspurgte, men at man også mange steder har oplevet, at man har mistet nærhed til beslutningerne, og at der er områder, hvor det måske endda er blevet mindre effektivt, siger Kaare Dybvad og fortsætter:
– Det er ikke noget, jeg selv har haft fingrene nede i, men ud fra de løbende evalueringer og undersøgelser, der har været, er min klare fornemmelse, at der er nogle steder, hvor det er lykkedes rigtig godt, og at der er nogle steder, hvor der har været nogle utilsigtede konsekvenser blandt andet i forhold til nærheden til demokratiet.
Kaare Dybvad understreger, at regeringen har en ambition om et land, hvor ”tingene er lidt tættere på”.
– Et land, hvor man også kan leve et liv i et lille lokalsamfund og ikke kun får muligheder, hvis man bor i de store byer. Jeg mener, reformen var direkte skadelig for vores land på mange måder. Der er mange, der i dag ikke føler, de bliver lyttet til, og der er mange lokalsamfund, som er blevet svækket af, at institutioner er lukket ned.
Mens ministeren fremhæver, at kommunerne grundlæggende fungerer godt, og at der er stor tillid til kommunalpolitikerne, mener han alligevel, at der er nogle kommuner, der måske er blevet for store.
– Det er i hvert fald relevant at diskutere. Evalueringen af kommunalreformen fra 2013 beskriver, at demokratiet er blevet styrket, fordi byrådene er blevet større, så der er blevet plads til flere partier. Men man fokuserer slet ikke på hvor mange lokale repræsentanter, der er forsvundet fra byrådene. Det var slet ikke en overvejelse. Det, synes jeg, er vigtigt også at få kigget på, siger Kaare Dybvad.
En Sverige-model
Til DR har ministeren forklaret, at i kommuner med mere end ét centrum og flere centerbyer, er der mere konkurrence og flere konflikter.
– Det er sådan set bare min egen oplevelse, fra før jeg blev politiker, hvor jeg var rundt i en del kommuner – i hvert fald en 20-25 forskellige – og der var en mærkbar forskel, og nogle steder oplevede man de politiske beslutninger som værende meget langt væk, uddyber Kaare Dybvad.
Han lægger ikke op til, at nogle kommuner skal tvinges hverken større eller mindre, men han skeler derimod til Sverige, hvor kommunerne ifølge ministeren selv kan stemme om at splitte sig op.
– Det, vil jeg gerne have, man overvejer i evalueringen. Hvad ville ulemperne være ved det?
Selv indrømmer han, at der da ”ikke er andet end udfordringer” ved at ændre på kommunernes størrelse.
– Der er tusind overvejelser, og det skal vi have kigget nærmere på, siger Kaare Dybvad og tilføjer, at der i dag også er kommuner, som er meget små.
– Nu har jeg lige været på Fanø, som er en meget lille kommune. Men det har jeg sådan set respekt for, fordi man på Fanø godt ved, at man er en meget lille kommune, og derfor har man lavet aftaler med Esbjerg på en række områder, og man værdsætter det højt, at man har selvstændighed på øen. Jeg vil ikke tvinge nogen til hverken det ene eller det andet, men vi skal kunne have diskussionen. Det kan godt være, svaret er nej, og ingen vil ændre størrelse, men det er vigtigt, vi finder ud af, om kommunalreformen har givet det, der blev stillet i udsigt.
En bold uden luft i
En række borgmestre, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har talt med, mener dog, at ministeren er helt på vildspor. I Furesø, som oplevede en af de sværeste sammenlægninger mellem Værløse og den som dybt forgældede Farum, har man ingen intentioner om at lade sig dele op igen.
– Det vil vi bestemt ikke ønske at kaste os ud i. I vores tilfælde havde vi et noget forskelligt udgangspunkt. Vi har fået styr på det og har fået bragt borgerne i de to lokalsamfund sammen om en fælles vision. Det høster vi frugten af nu, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).
I Ringkøbing-Skjern har kommunen stadig administration på fem forskellige adresser i de tidligere fem kommuner, som blev samlet til én. Borgmester Hans Østergaard (V) mener, at kommunen er nået flot i mål med sammenlægningen og kan slet ikke se idéen i at skulle splitte kommunen op igen.
– Jeg tror, han har grebet en bold, han ikke skulle have gjort. Der er jo ingen luft i den bold. Jeg kan dårligt forestille mig, at det er aktuelt nogle steder. Man rammer langt ved siden af målet, siger han.
Borgmesteren har også svært ved at genkende, at borgerne skulle have en oplevelse af, at der er langt til rådhuset.
– Det kan godt give lidt udfordringer med to købstæder, men det synes jeg nu også, vi er kommet på den rigtige side af.
Den perfekte kommune findes ikke
Hillerød blev ved strukturreformen lagt sammen med den tidligere Skævinge, og i storkommunen trives mange mindre by- og lokalsamfund, mener borgmester Kirsten Jensen (S).
– Jeg er en lille smule vaccineret mod at elske strukturforandringer, konstaterer hun og fortsætter:
– Jeg skal ikke udelukke, at der er nogle kommuner rundt omkring, der tænker, at det her ville løse vores problemer, men i vores tilfælde har jeg svært ved at se det, for vi har brug for den fælles økonomi for at kunne klare hverdagen.
Overvejelserne om de økonomiske konsekvenser gør Rudersdals borgmester Jens Ive (V) sig også.
– Vi har jo identificeret synergier på over 400 millioner kroner i årlig drift, så hvis vi skulle skilles igen, måtte det være fordi, vi blev kompenseret en-til-en for vores udgifter. Derudover står vi jo i en situation, hvor kommunerne skal bære en større del af sundhedsvæsnet, og det vil kræve væsentligt større muskler. Derfor tænker jeg snarere, at man skal kigge på, om der er nogle kommuner, der stadig er for små til at bære den opgave. Det her hænger slet ikke sammen, siger Jens Ive, der heller ikke kan genkende, at der er forsvundet lokale kræfter fra kommunalbestyrelsen.
– Sammensætningen i kommunalbestyrelsen afspejler rigtig godt geografien i Rudersdal Kommune, og det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem vil jo stadig kæmpe for sit lokalområde uanset, hvor stor kommunen er. Dermed opnår man det demokratiske bindeled, der skal være, slår han fast.
I Assens Kommune er syv centerbyer samlet i en kommune. Det får borgmester Søren Steen Andersen (V) til at bryde ud i latter ved tanken om, at kommunen jo så kunne deles op i syv kommuner.
– Jeg kan i den grad undre mig over, at man kommer med sådan en melding nu. Når det kun er 15 år siden, at man har lavet en kommunalreform, ville det være helt tosset at lave en ny igen. Hvis man synes, man vil spare penge på konsulenter, er en kommunalreform lige netop sådan noget, man skal holde sig fra. Hvis der er noget, man får mere af ved endnu en reform, er det flere konsulenter og mere administrativ tid, siger Søren Steen Andersen og opfordrer til at give kommunerne tid.
– Det næste, der tager lang tid, er at høste frugten af alle de ting, man har lavet. Jeg anerkender, at den perfekte kommune ikke findes, men jeg synes, ministeren skal bruge tiden på noget andet. antj@kl.dk, mdbr@kl.dk