Et juridisk skoleridt
tekst Mads Brandsen
”Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. En kommune kan således som udgangspunkt ikke engagere sig i erhvervsmæssige aktiviteter.”
Sådan lød det i en forhåndsudtalelse, hvor det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen tog stilling til, om Frederiksberg Kommune kan engagere sig i opsætning af ladestandere til elbiler. Henvisninger til juridisk litteratur vil ikke være helt ukendt for trofaste læsere af Tilsynets udtalelser. De er faktisk strøet ud med særdeles løs hånd, og Frederiksberg får da også en henvisning til en bog om kommunalfuldmagten med i købet.
Eksempler som det fra Frederiksberg får Pernille Svindt Lentfer til at ryste lidt på hovedet. Hun er chef for byrådssekretariat og jura i Sønderborg Kommune og kan, som hun siger, godt finde ud af at læse i en juridisk lærebog.
– Det svære er at omsætte det hele til praksis. Loven passer ikke altid til de rammer, vi arbejder med. Jeg anerkender, at Tilsynet skal forholde sig til loven og intentionen bag, men jeg kunne godt ønske mig, at vi bliver inddraget noget mere. Vi har fået afgørelser, der er svære at efterleve, og man kan godt spørge sig selv, om Tilsynet helt er klar over, hvordan en hverdag i en kommune fungerer, siger hun.
Det handler om jura
##ContentBoxStart##263343##ContentBoxEnd##
Men at der er masser af henvisninger til den kommenterede styrelseslov og andre juridiske værker, kan dårligt være anderledes, fastslår ankechef i Tilsynet, Anne Birgitte Hassing.
– Vi er et juridisk tilsyn, der har til opgave at dykke ned i loven og vejlede kommunerne om, hvor grænserne går i de konkrete situationer, de står i. Hvis kommunerne har behov for, at grænserne går et andet sted, vil det være naturligt at tage det op politisk med henblik på at ændre loven, siger hun og fortsætter:
– Når vi bliver præsenteret for et problem, en kommune har, eller selv indleder en sag, dykker vi ned i juraen. Vi kigger også på andre udtalelser, eksempelvis fra Indenrigs- og Boligministeriet, men også på vores egne udtalelser. Det kan godt være, vi ikke så tit citerer vores egne udtalelser. Men det kan ikke blive andet end et juridisk skoleridt, når vi afgør en sag, siger hun. • mdbr@kl.dk