Semiautomatisk nedlukning er det rigtige

De udskældte regler for automatisk nedlukning er blevet lempet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener borgmestre.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Hernings borgmester Lars Krarup (V) blev stoppet lidt oftere på gågaden, end han er vant til, da et sogn i Herning Kommune i april var ramt af automatisk nedlukning. For logikken var svær at få øje på for borgerne i Herning. Nedlukningen ramte nemlig blandt andet Midtjyllands Kristne Friskole, hvor ingen af eleverne var smittet med coronavirus, og en erhvervsskole med to afdelinger, hvor den ene afdeling blev ramt af nedlukning, fordi skolens matrikel var delt af en vej – og en sognegrænse. 

– Når man går gennem gågaden i Herning som borgmester i sådan en periode, så bliver man stoppet på gaden af folk, der ikke kan forstå den slags beslutninger. Derfor har jeg og vi fra kommunens side også hele tiden gjort klart, at det var noget, der var dikteret fra statens side, for ellers ville vi stå og se dumme ud, siger Lars Krarup.

På Facebook beskrev Herning-borgmesteren modellen for den automatiske nedlukning som ”Good on paper – shit on grass” – en reference hentet fra fodboldens verden brugt til at beskrive en plan, der var god på papiret, men viser sig at fungere rigtig dårligt ude på fodboldbanen. Derfor glæder det også Lars Krarup, at modellen for automatisk nedlukning nu er blevet justeret. 

– Jeg synes klart, det er et skridt i den rigtige retning. Men den konkrete administrative udførelse må vise, om det er nok. Det håber jeg meget på, for det er nødvendigt for, at vi kan bibeholde borgernes tillid til de beslutninger, vi som myndigheder træffer, at de er også fornuftsbetonet, siger Lars Krarup og tilføjer: 

– Når man, som vi har i Herning, har haft nedlukninger af skoler med nul smittede, mens de skoler, hvor der er smittede, ikke skal lukke, så er det jo, fordi man ikke har lyttet til de lokale kompetencer – altså kommunerne og i og for sig også ledelserne på de enkelte skoler. Derfor er det rigtig godt, at man nu har besluttet at lytte mere til de lokale kompetencer.

Han understreger dog, at reglerne nu også skal følges op i virkeligheden, så kommunerne rent faktisk får indflydelse på, hvor det giver mening at lukke ned. 

– Jeg tror faktisk meget på modellen med at lukke mindre områder ned og arbejde med små afgrænsninger. Det synes jeg, der er noget rigtigt i. Men det er klart, at det ikke kan stå selv, og når en kommune siger: ”Hey, udviklingen i det her sogn er forårsaget af en bestemt befolkningsgruppe”, så skal man lytte til det, ellers giver det frustrationer og manglende forståelse, siger Lars Krarup og fortsætter:

– Med de nedlukninger, der har været i Herning, har vi jo forsøgt at sige til Styrelsen for Patientsikkerhed, at det var det forkerte, de gjorde. Men de ville ikke lytte. Men hvis man begynder at lytte til de lokale kompetencer, så er vi nået et pænt stykke.  

##ContentBoxStart##263361##ContentBoxEnd##

Fleksibilitet er nøglen

Liselott Blixt (DF), der er folketingsmedlem og sundhedsordfører, mener, at den nye model for automatisk nedlukning giver kommunerne mere fleksibilitet, og at justeringerne er et udtryk for, at der er blevet lyttet til kritikken. 

– Jeg synes, man har lyttet og sagt: Kommunerne er dem, der kender forholdene bedst. Det kan en fra staten ikke sidde og bedømme, hvis de ikke kender området og ved, hvordan det hænger sammen. Det, vi har taget med, er, at kommunerne kan tale med Styrelsen for Patientsikkerhed og sikre, at det ikke er hele sogne, der lukker ned, men at der er institutioner i sognet, der kan holde åbent, hvis man kan vise, at der ikke er smitte eller risiko ved det, siger hun.

Ifølge Liselott Blixt har det været en svær balancegang, men hun er tilfreds med, hvor det er landet nu.

– Der er ikke nogen af os, der har prøvet det her før. Vi har aldrig nogensinde været i en situation, hvor vi skulle lukke ned lokalt, og det er vi jo nødt til at gøre for at hindre smittespredningen og kunne holde fast i et åbent samfund. Derfor lavede vi en sognemodel, men jeg kan godt se, at noget af det har været lidt ulogisk. Derfor er jeg glad for, der nu bliver mere fleksibilitet for kommunerne, og de kommer meget mere ind over, så man ikke får de her ulogiske nedlukninger, siger sundhedsordføreren.

I Jammerbugt Kommune blev en skole, to daginstitutioner, dagplejere, Fjerritslev Gymnasium og en sosu-uddannelse lukket ved en automatisk nedlukning af et sogn i Jammerbugt Kommune, selvom et lokalt smitteudbrud kunne spores tilbage til en fest på et kollegie, der ligger i forbindelse med Fjerritslev Gymnasium. Derfor glæder borgmester Mogens Gade (V) sig over, at der er kommet mere fornuft ind i modellen for automatisk nedlukning. Og det er nødvendigt for at kunne forsvare det over for borgerne, mener han. 

– Det er svært at forklare og forsvare, og borgerne ender jo ved kommunen, selvom det er en statslig myndighed, der træffer de beslutninger. Jeg tror, vi er nået dertil med danskernes tålmodighed, at vi ikke lader os spise af med hvad som helst. Vi er stadig medgørlige, men vi skal kunne forklare og forsvare hver ting, vi gør. Derfor er jeg glad for, der er blevet lyttet til os, siger Mogens Gade, der ligesom sin borgmesterkollega Lars Krarup kalder justeringerne i modellen for et skridt i den rigtige retning. 

– Der er lidt mere fornuft i det nu. Vi skal stadig agere ansvarligt, men det gør man altså i højere grad gennem dialog end gennem diktat, siger Mogens Gade. • antj@kl.dk