Borgerenergifællesskaber kan sikre borgernes opbakning til den grønne energiomstilling
Inden for den grønne energiomstilling opleves i øjeblikket et paradigmeskifte, og det drives ikke af staten men af kommuner og aktører som Realdania. Staten er bagud, og resultaterne skabes af kommunerne.
Det betyder samtidig, at kommunerne har et meget stort ansvar for at inddrage borgerne for at undgå modstand mod lokale energiprojekter.
Danskerne bakker op
Udgangspunktet er, at borgerne ikke er modstandere af den grønne omstilling. EU-barometermålinger viser, at danskerne støtter op om vedvarende energi – faktisk mere end 85 procent af de adspurgte. Ergo må der ske noget, der vender stemningen, når projekterne konkretiserer sig i form af vindmølle- og solcelleparker.
De fleste teknik- og miljøforvaltninger ved, at planlægning af VE-anlæg (Vedvarende Energi-anlæg) i det åbne land betyder et væsentligt ressourceforbrug: Der skal inddrages kompetencer fra forskellige fagområder, og samtidig betyder henvendelser fra bekymrede borgere et stort ressourcetræk sammenlignet med andre plansager.
Forskningsresultater peger på tre områder, der med fordel kan fokuseres på for at sikre en mere gnidningsfri proces: Tillid, gennemskuelighed og fordelingsmæssig retfærdighed.
Tillid: Selvom det er lokale lodsejere, der lægger jord til, er det næsten altid udefrakommende energiselskaber, der udvikler projekterne. Denne udefrakommende aktør, som ofte er store energiselskaber, er de lokale ikke trygge ved, når man spørger dem ad.
Gennemskuelighed: De lokale er ofte dem, der hører om planerne sidst, og de har en opfattelse af, at beslutningerne allerede er taget på det tidspunkt. Hvis kommunen strengt holder sig til bureaukratiske spilleregler og holder borgermøder sent i processen, skærper det mistilliden. Samtidig oplever borgerne en mangelfuld kommunikation fra kommunens side, hvilket ofte fører til, at de søger oplysninger på sociale medier, som ikke nødvendigvis er objektive.
Retfærdighed: Der opstår en stærk følelse af uretfærdighed, når en lodsejer kan tjene stort på et VE-anlæg, og energiselskabet samtidig trækker en betydelig profit ud af lokalområdet.
En uhensigtsmæssig håndtering af disse forhold gør, at borgerne klager over sagsbehandlingen og bliver til aktive modstandere. For eksempel tager det ikke mange minutter for en vred borger at oprette en Facebookside, som hurtig kan udvikle sig til en larmende og besværlig stemme mod specifikke planer om VE-projekter.
Med den viden i bagagen mener vi, det er muligt for kommunerne at være mere proaktive med at inddrage borgerne og skabe et medejerskab i den grønne omstilling. Faktisk er vi i Danmark slet ikke ukendte med borgerinddragelse omkring lokale infrastruktur projekter – tænk bare på vandværker og fjernvarmeværker, som jo er forbrugerejede og ofte med et større engagement fra kommunens side.
Borgerenergifællesskaber
Et nyt begreb er ved at finde indpas i den grønne energiomstilling, nemlig borgerenergifællesskaber. Det skal ses som modtræk mod udefrakommende udviklere, der etablerer VE-projekter i samarbejde med lokale lodsejere.
Borgerenergifællesskaberne har til formål at samle borgere, lokale virksomheder og kommuner i et fællesskab om lokale initiativer i den grønne omstilling. Det kan for eksempel være produktion og deling af grøn energi fra lokalt ejede solceller og vindmøller, opførelse af opladningsinfrastruktur til elbiler, varmepumper og så videre. Disse fællesskaber opstår sjældent af sig selv, og her er det vigtigt, at kommunen tager et initiativ og proaktivt inddrager borgerne.
Borgerinddragelse er traditionelt designet, så deltagerne hurtigt ledes frem mod et bestemt svar, der kan sikre accept af en plan, der allerede er lavet. I stedet foreslår vi at vende processen på hovedet og tage udgangspunkt i mennesker, deres værdier og omgivelser for derigennem at få større succes med at forstå og planlægge for grøn energi i lokalområdet.
Hvordan gør man så det? Vi har beskrevet et konkret forslag i modellen på billedet.
##ContentBoxStart##263410##ContentBoxEnd##
Ren vind-win
Lykkes denne proces, vinder alle på det – vind-win. Byrådet sikrer en systematisk og tidlig inddragelse lokalt i forbindelse med grøn omstilling og planlægning af VE-anlæg. Borgerne i lokalsamfundet bidrager selv til en løsning, fremfor at de oplever, at kommunen trækker noget uønsket ned over hovedet på dem. Forvaltningen får færre krav om aktindsigt, færre klagesager og færre sager, der skal gå om. Lodsejere og energiudviklere får en større sandsynlighed for, at projektet bliver godkendt, når det bakkes op af et flertal i lokalområdet. Og endelig får borgerne del i den grønne værdi, som kan geninvesteres i bedre lokal infrastruktur, skoler og handelsliv. •