Forskere opfordrer til en dyb indånding

Undersøgelser peger på betydelige effekter af mindfulness, men arbejdspladser skal tænke sig om, inden de tilbyder medarbejdere åndedrætsøvelser og nærværstænkning.

– Mental sundhed kan øge trivsel, evnen til at håndtere stress og nedsætte risikoen for sygdomme. Og mental sundhed kan trænes, ligesom vi træner fysisk sundhed. Mindfulness er et brugbart værktøj.

Så klart lyder budskabet fra Lone Overby Fjorback, centerleder, speciallæge og lektor ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.  Hun er i spidsen for en enhed, som både forsker i mindfulness og udbyder de programmer, der er videnskabeligt dokumenteret så som mindfulness-baseret stressreduktion til offentlige og private virksomheder. Universitetsafdelingen står bl.a. bag gennemanalyserede mindfulness-programmer til arbejdspladser, som dokumenterer forbedret præstationsevne, stresshåndtering og samarbejde.

– På arbejdspladsen er mindfulness meget ofte et hjælpsomt redskab, fordi det kan hjælpe den enkelte medarbejder til at have det godt med sig selv. Vi er i en konkurrencestat, og det betyder, at du meget nemt havner i en følelse af at være i konkurrence med sig selv og andre, siger Lone Overby Fjorback og uddyber: 

– I vores kultur er vi bange for ikke at være gode nok og gøre det godt nok. Med mindfulness kan du træne dit eget nærvær og dermed stå stærkere og være mere tilpas. 

De kritiske spørgsmål

Gennem de sidste 20 år er der kommet et utal af internationale publikationer, som påviser, at mindfulness mindsker stress, depression, angst og har betydelige effekter på alt fra PTSD-ramte til kræftpatienters sygdomsforløb og Alzheimers.

Men de gode resultater til trods, så rejser brugen af mindfulness på landets arbejdspladser også en række spørgsmål, som arbejdsgiverne er nødt til at adressere.

– En kritik, som ofte kommer frem, når mindfulness er på programmet, er, at det er et nyt påbud om, at man skal optimere sig selv, siger Jørn Borup, ph.d., lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, og fremhæver et centralt paradoks:

– Mindfulness kan være et instrument til afstressning, men brugt i en arbejdssammenhæng kan det tjene det formål, at du skal optimere dig selv. 

Antropolog kigger på

Marianne Viftrup Hedegaard, antropolog, afsluttede i 2020 en ph.d.-afhandling på Københavns Universitet, hvor hun har forsket i de dynamikker, som er på spil, når mindfulness implementeres på arbejdspladserne – med særligt fokus på medarbejdernes oplevelse heraf.

Hun har nærstuderet et mindfulnessforløb som medarbejdertilbud på et af landets universiteter og i en salgsafdeling i et dansk medicinalfirma.

– Overordnet set har medarbejderne udtrykt tilfredshed med forløbene og er glade for tilbuddet. Men det skal også siges, at jeg kun har talt med dem, som har taget imod mindfulness-tilbuddet, siger Marianne Viftrup Hedegaard, hvis forskningsmæssige drivkraft har været at kigge kvalitativt på, hvordan mindfulness udspiller sig i praksis.

I Hedegaards 37 kvalitative interviews blev det tydeligt, at mange medarbejdere oplever en gavnlig effekt af at lukke øjnene, mærke sig selv og deres åndedræt. Alligevel kræver det grundige overvejelser fra ledere,  at sætte mindfulness på dagsordenen.

– Jeg havde flere eksempler på medarbejdere, som beskrev, at nogle meditationer havde berørt dem meget og fået dem til at græde eksempelvis. I en arbejdssammenhæng kan det være ubehageligt at blotte sig selv på den måde. Derfor giver det også god mening, at mindfulness på arbejdspladsen ofte introduceres i et forholdsvis kort format med mindre dybdegående øvelser, siger Marianne Viftrup Hedegaard, som derfor også har klare opfordringer til lederne på de danske arbejdspladser:

– Det er vigtigt, at man finder en mindfulness-instruktør, som er sit etiske ansvar bevidst. Det må ikke blive et terapeutisk rum, da arbejdspladsen typisk ikke er gearet til at håndtere terapeutiske forløb.

I det hele taget er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle medarbejdere kan have det ubekvemt i mindfulness-rummet og føle sig blottede.

– Nogle kan føle, at de skal tage ’ja-hatten’ på, når ledelsen tilbyder det, og de har svært ved at sige nej. Her er det vigtigt, at man gør, hvad man kan for at understrege frivilligheden, siger Marianne Viftrup Hedegaard og kommer med en afsluttende bemærkning:

– Mindfulness kan være et hjælpsomt redskab på en arbejdsplads med høj puls, men mindfulness må aldrig bruges som et redskab, hvor man så lader være at kigge bagom og arbejde med de reelle problemer, som eksempelvis er stressudløsende. Lige så lidt som mindfulness må bruges som et medarbejdertilbud til stressramte, og hvor de står tilbage med en oplevelse af, at det nu er deres eget ansvar at komme på benene igen. • dk@kl.dk