Frederiksbergs ældre skal på badevægten
tekst Gitte Johansen
Mens mange danskere kæmper for at holde vægten nede, har svækkede ældre ofte det modsatte problem. Manglende appetit, ensomhed og synkebesvær resulterer i uønskede vægttab, som påvirker de ældres helbred.
##ContentBoxStart##263388##ContentBoxEnd##
– Mange tænker: Hvor svært kan det være at få de ældre til at spise? Men det er en kæmpe udfordring, som vi har arbejdet med i mange år. Det er en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi samarbejder tværfagligt, siger Birthe Stenbæk Hansen, der er klinisk diætist, cand.scient. og ernæringsfaglig chefkonsulent i Frederiksberg Kommune.
Underernæring går ud over livskvaliteten og fører blandt andet til funktionstab og øget sygelighed. Sammen med Sønderborg, Greve og Aarhus Kommuner har Frederiksberg derfor i det seneste år arbejdet for at finde nye metoder, der skal forebygge uønskede vægttab hos de svageste ældre. Indsatsen er en del af programmet ”I sikre hænder”, og erfaringerne fra Frederiksberg er netop blevet fremhævet i et nyt læringskatalog fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
På Frederiksberg er badevægten hjørnestenen i indsatsen. Et begyndende vægttab skal nemlig opdages tidligt, og det kræver helt basalt, at de ældre regelmæssigt kommer en tur på vægten.
##ContentBoxStart##263389##ContentBoxEnd##
– Før i tiden kiggede vi på, om tøjet hang løst, men det er alt for sent. Når de ældre først har tabt sig så meget, har de allerede mistet sultfølelsen, og så er det meget svært at vende udviklingen. Tidlig opsporing er derfor en vigtig del af indsatsen, siger Birthe Stenbæk Hansen.
Muleposer med vægte
Problemet er særligt udbredt blandt ældre, som bor i plejebolig eller modtager hjemmepleje, og på Frederiksberg bliver de ældre i den gruppe derfor vejet en gang om måneden. På kommunens plejecentre er implementeringen gået forholdsvis gnidningsfrit, mens det har givet flere udfordringer at finde en brugbar arbejdsgang i hjemmeplejen.
– Man kan ikke bare sige til medarbejderne: Nu skal I veje de ældre hver måned. Det sker ikke. Man er nødt til at inddrage medarbejderne og finde ud af, hvordan det skal foregå rent praktisk. Man skal have respekt for, at implementeringen er vigtig og tager tid, siger Birthe Stenbæk Hansen.
På Frederiksberg afprøvede kommunen en række metoder, indtil man fandt en arbejdsgang, som fungerer i praksis. Der blev lavet en vejledning i korrekt vejning og dokumentationspraksis til at følge vægten, så alle medarbejdere præcis ved, hvad de skal gøre.
– Samtidig har hjemmeplejen afprøvet et tiltag, hvor en række muleposer med badevægte hænger under fokustavlerne i grupperummene. Det er en meget lavpraktisk løsning, som sikrer, at medarbejderne kan finde en vægt, de kan tage med ud til borgerne. Det gør opgaven synlig og er med til at holde fokus på vejningerne, siger Birthe Stenbæk Hansen.
Når der er styr på de kommunale arbejdsgange, skal man sikre sig, at de ældre er med på ideen.
– De fleste mennesker har et issue med vægt, og for mange er det at blive vejet noget privat. Derfor har vi udarbejdet en pjece, der forklarer borgerne, at vi vejer dem for at passe på dem og for at holde øje med ændringer i vægten. Det er ikke tallet, som interesserer os – men forandringer i vægten, siger hun.
##ContentBoxStart##263390##ContentBoxEnd##
Mangler appetit
Når de systematiske vejninger er på plads, er næste etape at reagere på eventuelle vægttab. Når en borger har tabt sig et kilo eller mere, skal der laves en ernæringsvurdering, som afdækker, hvorfor borgeren har tabt sig.
– Der er rigtig mange ting, der spiller ind, når ældre mennesker ikke får spist nok. Mange oplever, at det går støt og roligt ned ad bakke med appetitten, og efterhånden mister de sultfornemmelsen, og spiser bare en lille bitte smule, fordi de ved, de skal, forklarer Birthe Stenbæk Hansen.
Det kan være, appetitten er forsvundet, fordi de ældre døjer med kvalme eller forstoppelse. Det kan også være, at de får så meget medicin, at det tager appetitten. Eller det kan handle om, at man er alene og ikke længere har overskud til at købe ind og lave mad.
– Et studie viser, at hvis ældre borgere kommer hjem fra hospitalet til et tomt køleskab, så er der en øget risiko for, at de bliver genindlagt. Hvis der ikke er nogen, der hjælper med indkøb, er det rigtigt svært at få nok at spise, og maden bliver ofte meget ensformig. Derfor skal hjemmeplejen være ekstra opmærksom på maden hos borgere, som kommer hjem fra hospitalet, siger hun.
##ContentBoxStart##263392##ContentBoxEnd##
En anden gruppe, som der skal holdes særligt øje med, er de mange ældre med begyndende demens.
– Mange glemmer helt, at de skal spise for eksempel frokost. De skal guides og hjælpes. For nogle er det nok at få maden sat foran sig, mens andre glemmer at spise, hvis de ikke får hjælp under måltidet, siger hun.
##ContentBoxStart##263391##ContentBoxEnd##
Flæskesteg med værdighed
Og så skal det naturligvis sikres, at borgerne rent fysisk kan spise. Tænderne skal være i orden, og personalet skal sikre sig, at det ikke er synkebesvær, der er årsag til den manglende appetit.
– Man skal ikke blot lade stå til, hvis de ældre fejlsynker eller hoster gennem hele måltidet. Synkebesvær kan afhjælpes med den rigtige siddestilling og den rigtige konsistens af maden, forklarer Birthe Stenbæk Hansen.
For borgere med synkebesvær kan mad med modificeret konsistens være en løsning. Her er almindelig mad forarbejdet, så konsistensen er blød, mens maden stadig ligner og smager som almindelig mad. Den forarbejdede mad gør, at måltidet kan indtages med værdighed.
– Det er ikke værdigt at skulle sidde og spise en flæskesteg, som er svær at tygge og synke, hvis man hele tiden fejlsynker og får maden galt i halsen. Det bliver faktisk meget uværdigt, og så trækker man sig fra fællesskabet og bliver ensom, siger Birthe Stenbæk Hansen. • gij@kl.dk
##ContentBoxStart##263393##ContentBoxEnd##