
KL foreslår treårig milliardplan på socialområdet
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Der er bred enighed om, at socialområdet bør løftes – både i forhold til kvalitet og økonomi. KL vil derfor bruge årets økonomiforhandlinger til at lave en treårsplan for socialområdet og prioritere området med op mod 5,5 milliarder kroner.
Den plan har de med under armen, når de på onsdag 18. maj starter årets økonomiforhandlinger med regeringen, er det med en plan under armen.
– Når man lytter til den politiske debat, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at der er et stort ønske fra regeringen og Folketinget om at løfte socialområdet og dermed skabe en bedre hverdag for vores udsatte borgere. Og det ønske deler vi til fulde. Vi står dog også i en økonomisk virkelighed ude lokalt, hvor de midler, regeringen tillader os at bruge, ikke matcher de løfter, regeringen giver befolkningen. Dén balance skal vi i fællesskab have rykket, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).
Imødegår kritik
Kommunerne har på det seneste været genstand for massiv kritik af håndteringen af socialområdet, hvor flere enkeltsager har fyldt i pressen, og et borgerforslag om helt at fjerne handicapområdet fra kommunerne er nået Folketinget. Mens der ikke var politisk flertal for borgerforslaget, er både ordførere og socialminister Astrid Krag (S) klare i mælet om, at der skal ske forandringer på handicapområdet, og at der sker for mange fejl i dag.
I kommunerne kan man dog ikke genkende det negative billede, der tegnes af kommunernes håndtering af socialområdet af Folketinget og brugerorganisationer. KL påpeger, at kommunerne ønsker at prioritere socialområdet og har i flere år brugt flere og flere midler på det. Men den samlede ramme for, hvad kommunerne må bruge på velfærd, er defineret af regeringen, og når der også skal være plads til andre velfærdsområder som ældre, børn og folkeskole, er midlerne til socialområdet ikke uendelige.
– Vi vil bruge økonomiforhandlingerne til at sætte en fælles retning for, hvad vi vil med socialområdet. Og med de meldinger vi løbende ser i medierne fra Folketingets politikere og regeringen om behovet for et markant løft til området, ser vi det som en formssag, at regeringen også afsætter de nødvendige ressourcer til at indfri de store ambitioner, siger Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s Socialudvalg.
KL-formand Jacob Bundsgaard har tidligere over for Nyhedsmagasinet Danske Kommune formuleret det som et krav.
– Det koster penge, hvis vi skal løfte niveauet, og det vurderer vi, er helt nødvendigt at gøre. Derfor rejser vi det her som et krav i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. Forudsætningen for, at vi kan give det her løft, uden det går ud over vores skoler, daginstitutioner og vores ældrepleje, hvor der også er brug for at arbejde med kvaliteten, er, at der skal flere ressourcer til. Og dem er regeringen nødt til at komme med, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).
Krag: Ekstremt krav
Socialminister Astrid Krag (S) deler KL’s ambition, men i et skriftligt svar til Politiken mandag tager hun forbehold.
– Kommunernes ønske til yderligere økonomisk løft er til gengæld ekstremt stort, skriver hun til Politiken.
Ifølge socialministeren handler det også om, at kommunerne skal prioritere de 51 milliarder kroner, de på nuværende tidspunkt bruger på socialområdet. Astrid Krag påpeger, at regeringen i den forbindelse har igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde, der skal diskuteres til efteråret. tkn@kl.dk
Treårsplanen
KL foreslår 3 overordnede temaer, som kan indgå i treårsplanen, og som vil give kommunerne mulighed for at udvikle socialområdet:
• En styrkelse af sagsbehandlingen, så samarbejdet mellem borger og sagsbehandler styrkes gennem mere tid, større fleksibilitet og styrket faglig kvalitet.
• En styrkelse af kvalitet, kapacitet og specialisering i indsatser og tilbud, så forudsætninger for både tidlige og mere indgribende hjælp på socialområdet kan styrkes.
• En styrkelse af forskning og viden, så der kan udvikles bedre viden om effekten af indsatser, og den tilgængelig viden kan udbredes til gavn for medarbejdere og borgere.
Afhængig af ambitionsniveauet forudsætter planen ifølge KL et beløb omkring 5 milliarder kroner. Og for at sikre en realistisk implementering, vil initiativerne skulle realiseres over en årrække.