Dansk digitalisering burde være en forretning i verdensklasse
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Danskerne bevæger sig let og elegant rundt mellem offentlige myndigheder på nettet. De swiper deres NemID, og vupti har de adgang til deres selvangivelse, sundhedsoplysninger, børnenes skole og parkeringslicens. Alligevel tænker og tror mange, at offentlige it-projekter er noget skidt. Men vi burde tænke om igen, for i virkeligheden sidder vi på en guldgrube af viden, vi kunne sælge til resten af verden.
Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Hans speciale er algoritmer og AI – kunstig intelligens. Han er også succesfuld iværksætter. Tilbage i 2015 var han med til at sælge en virksomhed han grundlagde i 2003 til den nette sum af 750 millioner kroner.
Han har gennem årene brugt meget energi på at tale offentlige it-projekter op.
– Den offentlige it i Danmark er meget, meget god. Der begynder at være en smule anerkendelse, men der har desværre været en slags hetz mod offentlige it-projekter, der er helt ved siden af. Jeg plejer at sige, at de der journalister, der kritiserer dansk offentlig it, burde tvangsforflyttes til Tyskland eller Sverige i seks måneder. Er du folkeskolelærer i Tyskland, skal du nærmest have en revisor til at lave din skat. Og der er en god grund til, PostNord lever i bedste velgående i Sverige, siger Stephen Alstrup.
Han er med i en gruppe på 28 personer, der repræsenterer erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og førende eksperter, der går under navnet digitaliseringspartnerskabet. Gruppen blev nedsat af regeringen i foråret, og tanken er, at de skal komme med anbefalinger til regeringens kommende digitaliseringsstrategi.
Kommunerne er repræsenteret ved KL’s formand, Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S). Formand for digitaliseringspartnerskabet er Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesformand i A.P. Møller Mærsk og bestyrelsesformand i Siemens AG. Officielt er der ingen udmeldinger fra gruppen endnu, og Stephen Alstrup understreger, at han i denne sammenhæng udtaler sig på egne vegne og ikke på digitaliseringspartnerskabets vegne.
Negativ effekt af brok
Ifølge Stephen Alstrup har brokkeriet over offentlige it-projekter negative konsekvenser.
– Når befolkningen tror, at offentlig it er så skidt, så har det nogle afledte negative effekter. Vi burde jo sælge vores offentlige it-løsninger til resten af verden i langt højere udstrækning, end vi gør. Det er jo svært at sælge, når ens referencegruppe står og råber og skriger og brokker sig. Og det er svært at tiltrække god arbejdskraft til en sektor, når folk tror, det er dårligt. Det bliver en selvopfyldende profeti, siger han.
At der er mange millioner at tjener på dansk datalogi-knowhow, er Stephen Alstrup selv et godt eksempel på. Tilbage i nullerne grundlagde han og en partner virksomheden Octoshape, der er specialiseret i teknologi til streaming. Anekdoten er, at de fik ideen, da de stod i Skotland og ville se landskamp mellem Danmark og Norge og blev irriterede over den dårlige streaming på daværende tidspunkt. I 2015 blev virksomheden solgt for 750 millioner. Da ejede han og partneren 10 procent. I dag er han udover at være professor også direktør i virksomheden SupWiz, som han har været med til at grundlægge. SupWiz er en platform for anvendelse af kunstig intelligens til borger og kundeservice og roses blandt andet af Amazon.
Ifølge Stephen Alstrup er der god grund til, at vi bør begynde at tænke anderledes, når det handler om offentlig it. Han peger på et andet problem.
– Offentlige it-projekter får ofte skæld ud for at overskride budgettet. Så kommer de i tv-Avisen. Sagen er, at private it-projekter overskrider budgetterne meget mere end offentlige. Det er der en god grund til, for der er en særlig dynamik i den slags projekter. Det er ikke det samme som at bygge en bro. Hvis man undervejs finder ud af, at man får et højere afkast på investeringen, hvis man lægger 10 procent oveni, så gør man det, siger professoren.
– Grunden, til at man faktisk er god til at overholde budgetterne i offentlige it-projekter, er, at man får så mange tæv af politikerne og pressen, hvis man ikke gør det. Det kan så have den konsekvens, at projekterne ikke har den gevinstrealisering, som de kunne have haft. Der burde være nogle rammer, der gjorde, at man kunne agere mere dynamisk, siger Stephen Alstrup.
##ContentBoxStart##263594##ContentBoxEnd##
Vi var de første
Ifølge Stephen Alstrup har Danmark haft et gigantisk digitaliseringsforspring. Det skyldes blandt andet, at man i 1970’erne etablerede nogle datalogiske institutter på universiteterne, hvor man skabte forskningsmiljøer i topklasse. I den internationale ranking af universiteter ligger danske universiteter helt i top indenfor de fleste discipliner i datalogien.
– Vi var meget tidligt ude. Vi var og er stadig førende i verden. Vi ligger i top 10 på det meste og sågar på fjerdepladsen indenfor nogle discipliner blandt alle universiteter i verden. Det er helt oppe og ringe, siger Stephen Alstrup.
Det har gennem tiden ført til meget udviklingsarbejde.
– Vi lavede piccoliner i gamle dage. Sådan nogle små datamaskiner. Vi kunne have været Lenovo. Altså forstå mig ret. Vi var helt fremme i udviklingen af bærbare computere, siger han begejstret.
Og så var Danmark i front, når det handler om at udvikle og bruge internettet.
– Da man havde opfundet internettet, var der sådan et høne-og-ægget-problem. Ingen gad gøre det tilgængeligt og der var intet indhold. Medieselskaber gad ikke lægge data ud, for der var ikke nogen brugere. Internetejere gad ikke rulle det ud, for der var ikke indhold. Genistregen i Danmark, Norge og Sverige var, at man gjorde det gratis at udveksle data. DR for eksempel kunne lægge indhold ud gratis. Som konsekvens var vi nogle af de første til at udbrede og udvikle internettet. Så er der nogle, der siger, skal vi ikke Skype og så videre. Det kommer der firmaer ud af det. Vi bliver den mest internetificerede befolkning. Så kom Digitaliseringsstyrelsen, NemID og e-Boks og flere andre genistreger, siger Stephen Alstrup.
Mister forspringet
Stephen Alstrup mener, at den største fejl er, at vi ikke har haft fokus på at sælge succesen. Han hiver et eksempel frem. Siden 2005 har elektronisk fakturering været standard for alle offentlige myndigheder i Danmark.
– De, der lavede e-fakturering, gik ud og lavede et selskab, der er blevet en stor unicorn (en startup-virksomhed, som er vokset til en milliardvirksomhed, red.). De sælger elektronisk fakturering til hele verden i dag, inklusiv til det offentlige system i Kina. Det er et godt eksempel på, at vi udvikler noget i Danmark og så går vi ud og sælger det bagefter. Det er fantastisk. Det er bare ærgerligt, at vi ikke gør det mere, for vi har været på forkant med rigtig meget, siger Stephen Alstrup og fortsætter.
– Det er, som om vi i Danmark først og fremmest ser it som et redskab og ikke en forretning. Og de sidste år har vi hvilet på laurbærrene, mens resten af verden stormer frem. Vi kommer med et gigantisk forspring, men det er ved at blive spist. Andre lande har set det, og de begynder at give os baghjul. England var bagud men indførte datalogi fra børnehaveklassen og op for ni år siden. Norge gjorde det også. Resten af verden tager digitalisering meget mere seriøst end Danmark, siger Stephen Alstrup.
Haltende kompetencer
Stephen Alstrup kan blive ved med at hive eksempler op af hatten på,, hvor meget i front vi har været.
– Man opfandt i Norden den brugerinddragende udviklingsmetode, der viste sig at være rigtig god. Den er helt unik og er blevet udbredt til hele verden. Det kan vi takke it-folk, der støttede arbejderklassen for. De var tidligt på barrikaderne, da man begyndte at digitalisere. De sagde, vi skal have typograferne med ind i udviklingen og så videre. I USA har man oprindeligt haft en anden it-udviklingstradition. Her har man anvendt en maskinel bruger, den såkaldte stimilus-respons-model. Over hele linjen har vi været megameget i front, fortæller han.
En af hans hovedpointer er, at vi skal have flere folk med skarpe it-kompetencer ind i ledelserne, både i det offentlige og det private. Specielt det offentlige halter efter her. F.eks. har vi et dataetisk råd helt uden uddannet it-folk. Det vil være som et økonomisk råd uden økonomer.
Det fører så til spørgsmålet om rekruttering.
– Helt grundlæggende så er der kæmpemangel på it-kompetencer i hele verden. Flere skal uddanne sig. Innovationsfondens opgørelse sagde, at vi mangler mellem 20.000 til 80.000 med skarpe it-kompetencer indenfor en kort årrække. Det er voldsomme tal, siger Stephen Alstrup.
Man siger, at halvdelen af det arbejde, der laves i dag skal digitaliseres og automatiseres indenfor kort tid.
– Hvis du kigger på din lønseddel og tænker, den ene halvdel af beløbet får du. Den anden halvdel får du kun, hvis du vinder digitaliseringskapløbet. Der er et enormt internationalt kapløb for rekruttering af it-folk, siger Stephen Alstrup.
Men hvordan udvikler man de rette kompetencer?
– Vi kan holde op med at afvise højt kvalificerede unge til studierne. Flere universiteter afviser folk med ni i snit. Det er ikke smart. Uddannelsessektoren afspejler ikke behovet fra erhvervslivet. Der er også de almene kompetencer indenfor en række fag. En undersøgelse viste, at lidt under halvdelen af danskerne mente, de havde tilstrækkelige it-kvalifikationer til at løse det job, de havde nu. Der mangler efteruddannelse, siger Stephen Alstrup.
De svigtede børn
Han mener også, at vi mangler at sætte ind i folkeskolen, som man har gjort i andre lande.
– Børnene bliver digitale analfabeter. Det er ikke, fordi de alle skal være it-eksperter, men de skal forstå den verden, de skal agere i. Grafen over, hvor mange børn der gør skade på sig selv, og grafen over, hvor meget internettet bruges, korrelerer på uhyggelig vis, siger Stephen Alstrup. Vi har lavet et gigantisk omsorgssvigt og forsømt at lære vores børn at leve i den digitale verden.
Professoren mener, det går for langsomt med faget ”teknologiforståelse”.
– Man har lavet et forsøg. Tager man England og Norge, har man været i gang et årti med datalogi fra børnehaven og op. Nu er vi virkelig bagud, og det er trist. Socialt velstillede sørger for, at deres børn får de kvalifikationer. De sociale skel bliver også her tydelige. Taberne bliver de dårligt stillede, siger han dystert.
Men måske er digitaliseringspartnerskabet et signal om en ny vilje til handling.
– Det virker, som om at der i det ligger en dyb forståelse for, hvor vigtig digitaliseringen bliver for samfundet, og der er en reel interesse. I mange år var det, som om at hver gang en politiker gik på tv, så sagde vedkommende: ”Jeg forstår det ikke”. It og digitalisering har virket til at være en frustration for politikerne. Nu vil man gerne forstå det, siger Stephen Alstrup forhåbningsfuldt. • tkn@kl.dk