
Det er vores største økonomiske udfordring
tekst Anna Törnqvist Jensen
Det seneste år har det meste stået i coronaens tegn. Men under normale omstændigheder er Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S), ikke i tvivl om, hvilket politikområde han bruger mest tid på.
– Det er socialområdet, jeg får allerflest henvendelser om fra borgere, som ikke kan forstå eller er utilfredse med en afgørelse, og det er den største enkeltstående økonomiske udfordring, vi har. Alt, hvad der hedder budgetlægning, kan vi godt glemme at komme i gang med, hvis vi ikke kender udviklingen på det specialiserede socialområde, fordi det fylder så meget, siger Hans Stavnsager.
Ad tre omgange har Faaborg-Midtfyn i budgetaftalerne vedtaget økonomiske indsprøjtninger, og de seneste tre år er der tilført i alt 58,2 millioner kroner til det specialiserede voksenområde. Det svarer til, at budgettet på området er øget med 23,8 procent. Men millioner er nødvendige for at holde status quo.
– Vi har lavet nogle enkelte nye initiativer, men i langt overvejende grad skyldes det, at antallet af særligt unge, som har brug for ret dyre indsatser, er vokset ret betydeligt. Jeg er nervøs for, hvis udviklingen fortsætter, at vi kun har de andre store velfærdsområder tilbage at tage fra, siger Hans Stavnsager.
Ifølge vicekommunaldirektør Siggi W. Kristoffersen har Faaborg-Midtfyn særligt over de seneste to-tre år oplevet en stigning i antallet af borgere, som har brug for hjælp.
– Vi ser tre lige store grupper: En tredjedel fra børneområdet, en tredjedel, hvis behov opstår i ungeårene, og endelig en tredjedel, som kommer direkte fra arbejdsmarkedet, hvor de bliver ramt af de skærpede krav, der er der, fortæller Siggi W. Kristoffersen.
Mens kommunen kan følge børnene, er det sværere at være forberedt på tilgangen af borgere fra de to andre grupper. Derfor har Faaborg-Midtfyn også besluttet at prioritere en del af de tilførte millioner på forebyggelse og tidlige indsatser. Det kommer 0-6-årsområdet til gavn. Pengene tages fra de 15-18-årige.
– Man er ret bevidst om at sige, at når et barn bliver 15 år og ikke selv ønsker at være anbragt mere, vil man bruge færre kræfter på at fastholde det i anbringelse for i stedet at bruge en del ressourcer tidligere på at prøve at motivere barnet.
Borgmester Hans Stavnsager forsikrer, at omprioriteringen ikke går ud over de unge.
– Vi tror på, at jo tidligere indsats vi laver, jo større chance er der for, at vi om nogle år vil tage toppen af stigningen. Jeg synes bare, man skal være glad, hvis der er færre borgere, der har behov for indsatser, og hvis det samtidig giver os en økonomisk gevinst på sigt, siger borgmesteren.
Større forventninger
Faaborg-Midtfyn har ikke kun konstateret, at antallet af borgere, der har brug for ydelser under serviceloven, stiger. Der er også flere forventninger til kommunen end tidligere.
– Der er ingen tvivl om, at der er et forventningspres i øjeblikket. Det kommer nok flere steder fra – både fra borgerne selv og deres pårørende og organisationerne, og så er Christiansborg også med til at fra tid til anden at skrue forventningerne op, når man går ind
i enkeltsager, siger Hans Stavnsager, mens Siggi W. Kristoffersen supplerer:
– For 10-20 år siden var der nok nogle andre forventninger. Der var det mere forventningen, at vi som kommune kom og afleverede servicen. I dag vil flere borgere og pårørende helt naturligt gerne være med i drøftelsen af, hvad der er det mest rigtige for den enkelte. Der ligger en særlig opgave for os i forhold til at få skabt et tillidsfuldt rum, siger Siggi W. Kristoffersen.
Både han og borgmesteren oplever desuden, at den såkaldte ”tørresnor”, som danmarkskortet over Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet kaldes, er med til at fastholde et dårligt indtryk af kommunernes håndtering af området.
– Så er den næste konklusion, der bliver draget, at det også er, fordi vi har skåret ned på området. Det er ikke tilfældet, siger Hans Stavnsager.
I 2019 afgjorde Ankestyrelsen 73 sager fra Faaborg-Midtfyn. 40 af sagerne blev enten ændret eller ophævet eller hjemsendt, hvilket giver en omgørelsesprocent på 55. Men danmarkskortet er kun med til at gøre debatten skinger, siger Siggi W. Kristoffersen.
– Det er et meget lille antal sager, vi overhovedet har fået behandlet, af de over 1.000 sager, vi har i løbet af et år. Man blander meget sammen, når man offentliggør den forkætrede procentdel, for det siger jo ikke noget om, hvordan det forholder sig med alle de sager, som ikke er blevet behandlet i Ankestyrelsen. Det er min helt klare forventning, at det gør det ikke, og man kommer altså til at lave et meget fordrejet billede af kvaliteten i sagsbehandlingen med det kort. Den nationale debat om kvaliteten og retssikkerheden er fin at have, men det fundament, det er skabt på, bliver for skingert.
Det helt afgørende er ifølge Siggi W. Kristoffersen, at økonomien følger med, så kommunerne kan møde forventningerne på socialområdet.
– Uden økonomi er det vanskeligt at møde forventningerne til et endnu højere serviceniveau. Den økonomi, vi allerede har taget ud til socialområdet, er taget fra andre kommunale områder, og der er ret snævre grænser for, hvor meget mere økonomi vi kan kanalisere over i det område, siger han, mens Hans Stavnsager supplerer:
– Hvis Christiansborg synes, det er så problematisk, kan de jo bare lave en refusionsreform. Så er det ikke økonomi, det handler om, og så slipper vi for den diskussion. Det bliver lidt for let for Folketinget at sige, at vi bare skal bruge flere penge. Så bliver næste udfald, at vi bruger for få penge på de ældre. • antj@kl.dk