Hårdt møde med den økonomiske virkelighed

Ashil Farokh (S) blev blot tre måneder inde i sin kommunalpolitiske karriere mødt af en kæmpe spareopgave. Det var hårdt og træls, men gav også blod på tanden, fortæller byrådsmedlemmet fra Assens.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

##ContentBoxStart##263619##ContentBoxEnd##

– Jeg kom med ambitioner om at udvikle politik og være med til at prioritere ressourcerne i kommunen. Men så blev jeg ramt af den økonomiske virkelighed. 

Sådan beskriver Ashil Farokh (S) de første måneder af 2018, hvor han fik sin debut i lokalpolitik i Assens. Her var han flyttet til tre år forinden efter at have læst statskundskab i Odense og været aktiv i kommunens mangfoldighedsråd og integrationsråd.

På mange måder en klassisk vej ind i lokalpolitik. Og så alligevel ikke. For hans historie afviger ganske radikalt fra de fleste andre lokalpolitikeres. 

Ashil Farokh blev født i Afghanistan i 1976. Hans far var landskendt skuespiller og teaterchef. Farfar stod bag en række musikskoler i landet. Og han selv nåede at spille teaterskuespil i sin ungdom. Gennem kulturen var familien aktiv i politik, så Ashil Farokh fik det så at sige ind med modermælken.

I 1992 blev det hele dog vendt på hovedet. De religiøse mujahedinere tog magten i det meste af Afghanistan, der blev kastet ud i borgerkrig, og hans familie, der var i opposition til det religiøse regime, måtte flygte. Først til det nordlige Afghanistan og siden videre ud i verden. For at gøre en lang historie kort, som Ashil Farokh siger, så endte han som 25-årig i 2001 i Danmark og fik politisk asyl. Her skulle han tage en svær beslutning.

– Jeg skulle vælge mellem at fortsætte med skuespillet eller lave noget andet. Jeg kunne jo ikke sproget, da jeg kom hertil, og jeg havde ikke det samme netværk. Så det var tvivlsomt, om jeg kunne forsørge mig selv som skuespiller, fortæller han. 

Træls opgave

Ashil valgte politikkens vej og læste statskundskab. Og da han så var flyttet til Tommerup i Assens Kommune med sin kone Anja og deres to piger, var det oplagt at engagere sig endnu mere i politikken.

– Jeg har haft politik tæt inde på kroppen hele livet, og jeg har en interesse for mit lokalsamfund og vil gerne gøre en forskel. Så jeg syntes, det var oplagt at stille op, fortæller han.

Her tænkte han, at han kunne bidrage med et bredt perspektiv på en landkommunes udfordringer med bosætning og udvikling af den kommunale service. Og han ville også arbejde med unge- og uddannelsespolitik. Og han kunne se udviklingspotentiale i integrationsindsatsen i kommunen.

Men efter tre måneder som byrådspolitiker så opgaven noget anderledes ud.

– Jeg vidste jo godt, at Assens er en landkommune med nogle udfordringer. Befolkningstilvæksten var kun gået en vej i årene op til 2018, og der er både mange kilometer kommunal vej og nogle centerbyer, der skal vedligeholdes. Men jeg blev meget overrasket, da vi tre måneder inde i valgperioden blev præsenteret for et underskud på 50-60 millioner kroner, som vi så måtte finde i kommunens budget, siger Ashil Farokh.

Var det lidt en skuffelse at møde den ”økonomiske virkelighed”?

– Det kom ikke bag på mig, at økonomien var stram. Men størrelsen af underskuddet kom som en overraskelse. At der var så stor en økonomisk udfordring. Det var noget træls noget. Jeg ville gerne tale om, hvilke områder der skulle prioriteres midler til. I stedet var der kun plads til at skære ned. Det var ikke sjovt at stå med den udfordring især på børne- og ældreområdet, fortæller Ashil Farokh. 

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Drømmer om mere

Men træls opgave eller ej, så fik det ikke Ashil Farokh til at opgive engagementet i lokalpolitik. Tværtimod faktisk.

– Det gav jo også nogle muligheder for at tænke nyt. At blive bedre til at fremtidssikre budgetterne på baggrund af de analyser, vi har til rådighed. Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan verden udvikler sig, men vi kan godt blive bedre til for eksempel at bruge befolkningsprognoser til at give et bud på, hvor mange børn og hvor mange ældre der vil være i kommunen om fem og 10 år. Og vi blev også nødt til at nytænke nogle politikområder. Så det var en hård opgave, men bestemt ikke nogen kedelig opgave, siger Ashil Farokh.

Lysten til at engagere sig endnu mere er stadig hos Ashil Farokh, godt tre år efter det store sparekrav landede på kommunalpolitikernes bord. Så pladsen som nummer seks på Socialdemokratiets liste blev i 2020 vekslet til et spidskandidatur, så han kunne lede kampen om at vinde borgmesterposten tilbage til Socialdemokratiet. Den post måtte han dog opgive af personlige årsager, da hans far blev syg og døde. 

Men det betyder ikke, at ambitionerne om en form for karriere i politik er forduftet.

– Lige nu tager jeg det stille og roligt. Og så måske en dag skal jeg forsøge mig som spidskandidat i Assens. Eller måske kunne det være landspolitik, jeg skulle engagere mig i. Jeg vil ikke udelukke nogen muligheder, siger han. • jki@kl.dk