Socialområdet skal i top
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
For stor forskel på borgernes forventninger og den kommunale service og for få penge til at betale for de løfter, som Christiansborg udsteder. Nogenlunde sådan beskriver et flertal af landets borgmestre det specialiserede socialområde i en rundspørge, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget.
– Vi er prisgivet. Der er et tårnhøjt forventningsniveau hos borgerne, godt hjulpet på vej af Folketingets socialordførere og en socialminister, der ikke er bleg for at sige, at kommunerne har fået masser af penge til at løse opgaven. Samtidig er der skabt en opfattelse af, at der skal være en nulfejlskultur på det specialiserede socialområde, hvor vores medarbejdere bliver hængt til tørre, hvis de begår en eneste fejl. Så vi har ikke en chance for at gøre noget som helst rigtigt på det her område, siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør.
Hun oplever, at kommunerne løser opgaven og leverer service på det specialiserede socialområde med de penge, de nu engang har. Og hun peger på, at Helsingør ud af tusindvis af sager hvert år kun har 16 sager, der bliver påklaget til Ankestyrelsen. Og otte af dem bliver hjemvist eller omgjort.
– Er det virkelig tal, som viser, at kommunerne synder, og at det hele sejler? Det synes jeg ikke, man kan sige, siger Benedikte Kiær.
Men forventningsniveauet hos borgerne matcher bare ikke det serviceniveau, der er penge til, forklarer hun. Og derfor bør socialområdet være et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger Benedikte Kiær.
Høje forventninger
Den holdning deler et stort flertal af de borgmestre, der har svaret på Nyhedsmagasinet Danske Kommuners rundspørge. 36 ud af 42 borgmestre svarer, at der i lav eller meget lav grad er overensstemmelse mellem borgernes forventninger til serviceniveauet og de økonomiske rammer, som kommunerne har til at levere service på det specialiserede socialområde.
Eller med andre ord: Borgerne forventer mere, end kommuner mener, at de har penge til.
Meldingen fra borgmestrene kommer samtidig med, at KL og regeringen har taget hul på de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi næste år. Her er KL troppet op med et forslag i milliardklassen. Mere præcist skal der over tre år tilføres 5,5 milliarder til det specialiserede socialområde, mener KL. Det er nemlig det, det koster at balancere forventninger og muligheder på området, argumenterer KL for.
Og borgmestrene i rundspørgen er i stort tal enige om, at årets økonomiforhandlinger på en eller anden måde skal tage livtag med udfordringerne på det specialiserede socialområde. 35 ud af 42 borgmestre svarer i rundspørgen, at socialområdet bør været et højt prioriteret tema i forhandlingerne.
Udhuler økonomien
For Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød, er der to veje ud af den klemme, som Benedikte Kiær beskriver.
– Enten skal de krav og forventninger, man har fra Folketinget, skrives ind i årets kommuneaftale, eller også skal man fra Christiansborg lade være med at tale forventningerne til serviceniveauet op. For man kan ikke underfinansiere det specialiserede socialområde og samtidig forvente både et højt serviceniveau på området og sige, at almenområdet ikke må holde for. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger han og fortsætter:
– Det er den enkeltpost, der i allerhøjest grad har udhulet kommunernes økonomi gennem det sidste årti, og det har betydet, at vi har måttet skære ned på almenområdet for at finde penge til de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Har tilført over 100 millioner
I Nordjylland er der hos Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), en snert af frustration at spore over tingenes tilstand. Han fortæller, at Hjørring, siden han blev borgmester i 2010, har tilført det specialiserede socialområde på den gode side af 100 millioner kroner. Og resten af velfærdsområderne har måttet betale prisen, forklarer han.
– Vi har lukket folkeskoler. Og vi har lukket mange folkeskoler. Vi har lukket plejehjemspladser. Vi har jo måttet finde pengene et sted, siger Arne Boelt.
Frustrationen er nået til et niveau, hvor han lufter tanken om, at det specialiserede socialområde slet ikke skal ligge hos kommunerne.
– Vi har løst opgaven i forhold til de rammer, vi har fået stillet til rådighed. Man har jo gang på gang skrevet ind i økonomiaftalerne, at vi skal effektivisere og bruge pengene bedre på området. Og så har vi jo i kommunerne gjort som aftalt. Men så oplever vi et Folketing, som nu siger: ”Nu er der sparet for meget, og nu stopper I satanrendemig”. Så mister vi jo tilliden hos befolkningen. For det, der bliver lovet fra Christiansborg, kan vi jo under ingen omstændigheder levere. Og så er det måske bedre at få nogle andre til at løse opgaven. Vi er i hvert fald en del, der er ved at sige, at nu er det ikke sjovt længere, siger Arne Boelt.
Han peger dog også på, at der er et massivt efterslæb på området. Og det vil, uanset hvor opgaven ligger, skulle finansieres.
##ContentBoxStart##263582##ContentBoxEnd##
Mangler fælles forståelse
I KL, der i disse dage forhandler med regeringen om næste års kommunale økonomi, er der forståelse for borgmestrenes frustration. Formand Jacob Bundsgaard (S) peger på, at socialområdet er højt prioriteret både i KL og i kommunerne.
– Kommunerne har i en årrække kanaliseret flere midler til det specialiserede socialområde. Jeg tror ikke, du kan finde én kommunalpolitiker, som ikke brænder for at skabe gode livsbetingelser for alle borgere – og især også dem, der lever med et handicap eller har sociale, psykiske og fysiske udfordringer. Vi har et ønske om, at området nu får et gedigent løft, så vi kan sikre den kvalitet og det omfang i tilbuddene, som både Folketinget, brugerorganisationerne og vi selv ønsker, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
– Forudsætningen, for at det kan lade sig gøre, er, at vi har økonomien og ressourcerne til rådighed. Det er derfor, at vi nu foreslår, at vi bruger økonomiforhandlingerne til i fællesskab med regeringen at lægge en plan for over en årrække at lave en markant opgradering af indsatsen på socialområdet.
Den snak skal gerne tage udgangspunkt i KL’s milliardstore treårsplan, der ifølge KL-formanden vil være med til at løfte socialområdet.
– Det ser vi meget frem til at drøfte med regeringen i de kommende uger. Det handler rigtig meget om, at vi og regeringen skal have en fælles forståelse af, hvor vi skal hen med socialområdet. Og at vi også i fællesskab står på mål for den forståelse. Det betyder også, at regeringen skal sørge for, at der er balance mellem de økonomiske rammer og de løfter, de udsteder til borgerne.
Regeringen og KL mødes efter planen igen til forhandlinger torsdag den 27. maj. Forventningen er, at der lander en aftale inden grundlovsdag den 5. juni. • jki@kl.dk, antj@kl.dk