Flere bryder med beredskabet

Adskillige kommuner er brudt ud af det beredskab, de indgik i for fem år siden. I både Helsingør og Vejle skyldes det uenighed om økonomien. Men de to store partier i Folketinget mener, at beredskabsreformen fra 2016 er en succes – og der er ingen appetit på at pille mere ved organiseringen.

tekst Mads Brandsen

Ved årsskiftet skete det igen. 

To kommuner brød ud af det store beredskab, de var en del af siden 2016, hvor den nuværende struktur blev til. Denne gang var det Lejre og Sorø, der forlod Vestsjællands Brandvæsen, som nu tæller Holbæk, Kalundborg og Odsherred. 

For Lejres vedkommende skete det, efter at en analyse kunne påvise, at det ville koste det samme eller mindre at bryde ud af samarbejdet og lave sit eget brandvæsen. 

Og så var der ikke noget at betænke sig på. Som Lejres borgmester Carsten Rasmussen (S) formulerede det i en pressemeddelelse: 

– I det lys har der været et politisk ønske om at forankre brandvæsenet lokalt. Der er flere fordele ved at have vores eget brandvæsen. Først og fremmest kan vi selv beslutte, hvilke opgaver vi ønsker, at brandvæsenet påtager sig. Desuden får vi bedre økonomisk kontrol med udgifter og indtægter. 

##ContentBoxStart##262442##ContentBoxEnd##

Win-win i Helsingør

Ambitionerne om at skabe et både stærkere og billigere beredskab var ellers bagtæppet, da den den daværende SR-regering sammen med KL aftalte den nye struktur tilbage i 2014. Når de 87 daværende beredskaber blev til 20, ville det spare kommunerne i alt 175 millioner kroner, viste beregningerne. 

Men siden har flere kommuner vristet sig fri af samarbejderne med nabokommunerne – og Lejre er ikke det eneste sted, det er sket uden merudgifter.

– Vi har fået bedre service for samme penge. Vores responstider er blevet bedre, og samtidig har det været en stor fordel som borgmester og byråd at have beredskabet tættere på. Det gælder både, når der er storme og her i pandemitiden, siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

Helsingør Kommune forlod efter et års tid Nordsjællands Brandvæsen efter en strid om brandstationen i Tikøb. Den skulle lukke som følge en ny plan for dimensioneringen, mente de øvrige kommuner – men det vidste Benedikte Kiær, at byrådet aldrig ville gå med til. Derfor var beslutningen sådan set meget enkel. 

– Det har været ren win-win for os. Vi har haft lettere ved at rekruttere deltidsbrandmænd, og vi oplever også, at nærheden betyder meget i det forebyggende arbejde, brandvæsenet laver, siger hun. 

Eksemplet fra Helsingør står i kontrast til en af målsætningerne bag beredskabsreformen – nemlig at spare penge.

– Der var måske lidt for meget regneark over den reform, lyder det fra Benedikte Kiær. 

##ContentBoxStart##262444##ContentBoxEnd##

V: Ingen lavthængende frugter

Sådan lyder Peter Juel-Jensens konklusion også. Han er beredskabsordfører for Venstre, der var i opposition, da reformen blev til. 

– Jeg har lært, at man skal være meget godt inde i sagerne, hvis man skal finde besparelser på beredskabet. Det er sådan noget, der kan ske, når man har ordførere, der ikke har faglig indsigt og kun kigger på tallene. Realiteten er, at der ikke er nogen lavthængende frugter at plukke. Vi har et af de billigste beredskaber i Europa, siger han. 

Som så mange andre steder var det også økonomien, der delte vandene, da Vejle Byråd besluttede at udtræde af Trekantbrand med virkning fra 1. januar næste år. Derefter dækker beredskabet Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner. 

– Vi har været godt tilfredse med kvaliteten, Trekantbrand har leveret. Men vi har ikke kunnet finde enighed om afregningen. Jeg troede egentlig, vi kunne forhandle længere, men byrådet mistede tålmodigheden, hvilket er fair nok, siger Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V).

En del af den økonomiske præmis for etableringen af Trekantbrand var, at der kunne hentes en effektiviseringsgevinst. Den er imidlertid aldrig kommet. Og måske var selve etableringen noget forhastet. 

– Jeg skal ikke kunne sige definitivt, om det er gået for stærkt. Men når man etablerer et fælleskommunalt selskab, skal man virkelig have tænkt på alle scenarier, siger Jens Ejner Christensen. 

På Christiansborg er Socialdemokratiets beredskabsordfører Jan Johansen godt tilfreds med det nuværende danmarkskort med beredskaber, selv om det indeholder en håndfuld flere end oprindeligt planlagt. Han er også præsident for Beredskabsforbundet, der organiserer de frivillige brandmænd.

– Det er godt, der blev slået hul i, at der skulle være 87 beredskaber. Det er ret mange, hvis de alle har en stigevogn til flere millioner kroner, som de kun bruger sjældent. Vi har fået nogle meget mere robuste beredskaber, der også er blevet meget bedre til at arbejde sammen på tværs, konstaterer han.

Det kunne ikke være sket ad frivillighedens vej, vurderer han.

##ContentBoxStart##262443##ContentBoxEnd##

– Det måtte tvinges igennem politisk, og det har medført nogle sværdslag og oprør undervejs, men man har fundet en vej nu, og jeg mener i hvert fald ikke, vi har brug for at justere yderligere på organiseringen, siger han.

Hans ordførerkollega fra Venstre, Peter Juel-Jensen, noterer sig også, at de nuværende beredskaber fungerer godt. Han har derfor heller ingen ambitioner om at pille mere ved organiseringen. Han har dog et enkelt ønske for fremtiden.

– Jeg kunne godt ønske mig et bedre samarbejde mellem statens og kommunernes beredskaber. Fælles øvelser, fælles uddannelser og kurser. Det kan formentlig også gøre det lettere at finde deltidsbrandmænd, fordi nogle af de værnepligtige kan snuse til, hvad det vil sige at være frivillig brandmand, siger han. • mdbr@kl.dk