Davids kamp mod storbanker og sexannoncer
tekst Thomas Kokholm Nielsen
David Zepernick er en mand på en mission. Han er drevet af indignation og kæmper mod kvindehandel og hvidvask. Han var initiativtager til, at Frederiksberg Kommune for et par år siden underskrev charter for skattelyfri-kommuner som organisationen Oxfam IBIS har udformet. 14 kommuner og to regioner har underskrevet charteret, der fungerer som et politisk signal til samarbejdspartnere og forretningsforbindelser. Med det i hånden stillede David Zepernick forslag om, at Frederiksberg Kommune droppede Danske Bank på baggrund af hvidvaskskandalen i Estland og i stedet samlede kommunens bankforretninger i Nordea. Det blev enstemmigt vedtaget i kommunalbestyrelsen og blev en realitet for et års tid siden.
Men som nogle måske har bemærket i flere medier i februar, så er den gal igen. Det er nemlig faldet David Zepernick for brystet, at Nordea har samlet forretningen med at håndtere Ekstra Bladets sexannoncer op, efter at Danske Bank i maj 2020 ikke længere ville stå for den del af forretningen i JP/Politikens Hus. Det skete, efter at Danske Banks hvidvasketiske komite, der er nedsat for at rydde op i bankens forretninger, vurderede, at det ikke var en passende forretning for banken.
– Danske Bank smider nogle forretninger med henvisning til, at de er hvidvasketisk problematiske. Så samler Nordea dem op. Frederiksberg opsagde Danske Bank til fordel for Nordea, og så viser det sig efterfølgende, at Nordea åbenbart har en lavere hvidvasketisk standarder. Så er vi jo lige vidt, siger David Zepernick.
Et ultimatum
Det har nu fået De radikale og SF på Frederiksberg til at stille et forslag, der skal lægge pres på Nordea. Enten stopper banken forretningen relateret til Ekstra Bladets sexannoncer, ellers skal Frederiksberg Kommune finde en ny bank.
Forslaget var til behandling på det lukkede magistratsmøde mandag 1. marts, hvor det blev forkastet af flertallet bestående af Konservative og Venstre. Nikolaj Bøgh, der er konservativ rådmand forklarer:
– Der foreligger ikke nogen dom, eller noget håndfast omkring de forhold, der nævnes. På den baggrund kan vi ikke begynde at opsige samarbejdet med en leverandør. Det ville være usagligt efter vores vurdering, siger han.
Selvom der ikke er påvist ulovligheder ved en domstol, kan der vel godt være etiske spørgsmål?
– Jo, der kan man have forskellige vurderinger. Men for os er det vigtigt at have noget håndfast. Etik er svært at sætte på formel. Som kommune er vi nødt til at agere rationelt. Var der påvisninger af ulovligheder, ville det nok være en anden sag, siger han.
Hvad er forskellen på dengang i skilte jer af med Danske Bank og den nuværende sag med Nordea?
– Dengang havde vi underskrevet charteret om skattelyfri-kommune. Der lå jo forhold omkring Danske Bank, der var mere håndfaste. Nu er det bare avisskriverier om Nordea. Det er ikke vores rolle at agere smagsdommer på baggrund af det. De store banker har forskellige udfordringer med etikken. Men det er kun banker af en vis størrelse, der kan håndtere en kommune af Frederiksbergs størrelse. Vi kan ikke opsige alle samarbejder. Kommer der noget mere håndfast, må vi se på det, siger Nikolaj Bøgh.
David Zepernick er selvsagt ikke enig. Nu kommer forslaget til behandling i kommunalbestyrelsen 15. marts. Det ændrer nok ikke resultatet, men så får man debatten. Han håber, at andre kommunalpolitikere vil samle forslaget op og stille det i deres kommunalbestyrelser.
– Det er jo lige til at kopiere. Jeg tænker, at det især er relevant for de kommuner, der har underskrevet charteret og har Nordea som bank, siger han.
Endnu en omgang
Det er langt fra første gang, at David Zepernick formår at skabe offentlig debat om det etisk forsvarlige i Ekstra Bladets annoncer. Han har i 11 år været frivillig formand for den humanitære fond Safe and Alive, der arbejder for at stoppe handel med kvinder.
Han fik brændstof til endnu en omgang, da Danske Bank opsagde samarbejdet med JP/Politikens Hus, og da Politikens egen journalist Olav Hergel i efteråret 2020 satte sig for at undersøge, hvad der lå bag annoncerne. I artiklen ”Bag massageannoncerne i Ekstra Bladet gemmer der sig klamme huse, mug og menneskehandel” påviste han forbindelsen til international kriminalitet, hvidvask og handel med kvinder.
– Det er en dobbelt indignation. Den ene kvindehandelssporet. Det forkastelige i, at Danmarks største mediehus og Nordens største bank holder hånden under den forretning, der skummer fløden på de kvinders ulykke. Den anden er motiveret i velfærdssporet og hvidvask. Jeg synes ikke, at man kan være leverandør til en kommune eller anden skattefinansieret virksomhed og samtidig medvirke til skatteunddragelse. I den her konkrete sag flyder de to ting sammen. Det handler om de ulovlige forretninger bag prostitutionen. Det er jo det, Politikens journalist har afdækket, mener David Zepernick.
David mod Goliat
Denne gang har han rettet skytset mod topledelsen og bestyrelsen i JP/Politikens Hus. Især mod bestyrelsesformand Lars Munch. Han er samtidig formand for SOS Børnebyerne Danmark. Dem skrev Zepernick et brev til og spurgte, hvordan de kunne have en formand, der var ansvarlig for den slags forretninger.
– De andre gange har det været Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der er gået ud og har forsvaret forretningen. Men han er jo i virkeligheden bare sendt ud for at tage kuglerne for de virkelige ansvarlige i JP/Politikens Hus. Så denne gang gik jeg efter toppen, siger David Zepernick.
Og reaktionen udeblev ikke. Den kom i form af breve fra to advokatfirmaer på vegne af JP/Politikens Hus og Lars Munch. Det ene brev var fra DLA Piper og var stilet til Frederiksberg Kommune og de fire kommunalpolitikere, der havde stillet forslaget.
– Det var egentlig formuleret meget civiliseret. De ville gerne gøre indsigelser mod formuleringer i forlaget om kvindehandel, hvidvask og kriminalitet. Det førte ikke til nogen ændringer, siger David Zepernick.
Det andet brev var fra advokatfirmaet Kromann Reumert på vegne af Lars Munch. Det var noget skarpere i tonen. Her lod man Zepernick forstå, at hans udtalelser var imod injurielovgivningen. David Zepernick opfattede det klart som et forsøg på at lukke munden på ham. Effekten blev dog den modsatte.
– Det er sådan en strongarm strategi. Man prøver at tryne den anden, ved at sende en dyr advokat efter ham. Det er en velkendt strategi, der står på side ét i advokathåndbogen. Havde jeg været en anden, så havde jeg måske rystet i bukserne. På den måde kan man få truet folk til tavshed, selvom man har en dårlig sag, siger David Zepernick.
Han var allerede i dialog med journalister på Berlingske om sagen, og her øjnede man naturligvis en god historie om konkurrenten.
– Det gav det jo sådan en David mod Goliat dimension. Lokalpolitiker og NGO’er skal trynes af dyre advokater. Set fra en journalistvinkel gjorde det ikke historien dårligere. Det var dumt. Nu ved Lars Munch, at hvis han trykker på mig, så trykker jeg igen, og jeg kan få historien på forsiden af et landsdækkende medie, siger David Zepernick, der ikke frygter noget retsligt efterspil.
Mangler fortsat svar
I JP/Politikens Hus har man ikke tænkt sig at droppe annoncerne. Her påpeger man som tidligere, at der er tale om lovlige erhverv og lovlig annoncering. Overfor Berlingske forklarer Lars Munch, at fordi det er et annonceområde, der ofte problematiseres af andre medier, diskuteres det også løbende i bestyrelsen.
– Vi overvåger området tæt, og der er løbende kontrol af indbetalinger. I det omfang, der er ulovligheder hos vores annoncører, uanset kundetype, anser vi det for at være myndighedernes opgave at håndtere det. Vi bistår selvsagt myndighederne med de oplysninger, vi har lov til at udlevere, sagde Lars Munch til Berlingske i den forbindelse.
David Zepernick har også været i dialog med ledelsen i Nordea om emnet. Men i banken vil man ikke kommentere på konkrete kundeforhold. I et skriftlig svar til Berlingske understreger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder hos Nordea, at banken undersøger alle kunder grundigt.
”Vi har en omfattende procedure til at beskytte mod enhver form for eksisterende eller potentiel økonomisk kriminalitet”, skriver han blandt andet til avisen.
David Zepernick mener dog fortsat ikke, Nordea kan vige udenom at svare.
– Hvorfor samlede de ukritisk en forretning op, som Danske Bank løb skrigende væk fra? Et nærliggende svar er jo, at de blev trukket til truget af den store kunde. Jeg tror, det var en kamel, der skulle sluges, og så håbede de, at de kunne undgå den store opmærksomhed. Men nu er det bare ikke kun en lille lokalpolitiker, der stiller spørgsmål, men også etablerede erhvervskommentatorer. Hvad forklarer det forskellige syn på kundeforholdet i de to banker? spørger David Zepernick. • tkn@kl.dk
##ContentBoxStart##262397##ContentBoxEnd##