
Alternativist finder ro som frigænger på land
tekst Frederikke Stoustrup
##ContentBoxStart##262658##ContentBoxEnd##
Byrådsmedlem Niels Aalbæk Jensen har været igennem en længere politisk stoledans. Han startede oprindeligt i kommunalpolitik som medlem af Alternativet. Det var især tendensen mod en globalpolitisk højredrejning, der fik ham til at sige: Nok er nok.
– Jeg gik ind i lokalpolitik på grund af en voksende nationalkonservatisme, der stak sit grimme ansigt frem tilbage i 2016. Jeg tænkte, at det måtte have noget modstand, og så startede jeg Alternativet op i Sorø, fortæller han.
Et par år inde i sin første periode kunne Niels Aalbæk Jensen dog ikke længere identificere sig med den politiske linje, der blev lagt i Alternativet, og i 2019 besluttede han sig for at melde sig ud.
– Alternativet var et nystartet parti, og der kom folk fra alle partier, som ville være med. Jeg kom selv fra Radikale, og nogle kom fra Venstre, men langt den overvejende del kom fra venstrefløjen, og de trak partiet længere og længere ud mod sådan en traditionel venstrefløjspolitik. Så forsvandt hele iværksætteriet og de innovative politiske løsninger, og man lagde sig i slipstrømmen af Enhedslisten inde på Christiansborg. Så var det slut for mig, fortæller han.
Siden kommunalvalget i 2017 har 11 ud af de oprindeligt 20 byrådsmedlemmer for Alternativet meldt sig ud af partiet. Ifølge Niels Aalbæk Jensen skyldes det til dels en mangel på ordentlig ledelse.
– Vi med lidt liberalt blod i årerne gik inden nedsmeltningen, fordi vi godt kunne se, hvor det bar henad. Så vi smuttede ud ad bagdøren. Enhver kan regne ud, at hvis et parti har 11.000 medlemmer, og alle har en idé om, at alles stemmer er lige vigtige, så bliver det jo aldrig til noget. Mange har spurgt mig om, hvad jeg synes om topstyringen i Alternativet, og jeg svarer altid, at jeg er ked af, at der ikke var nogen.
Radikalt baghold
Niels Aalbæk Jensen skiftede fra Alternativet til Radikale Venstre. Med en fortid som medlem og i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Radikale virkede det som et naturligt valg at vende tilbage til partiet, men allerede året efter var der problemer for Niels Aalbæk Jensen.
– I 2019 meldte jeg mig sammen med Pia Hvid fra byrådet i Sorø ud af Radikale, og det gjorde vi simpelthen på grund af et regulært bagholdsangreb fra bestyrelsens side. De rottede sig sammen om at få pillet Pia Hvid af. Hun sad i byrådet som spidskandidat og havde sagt ja til at tage en periode mere, men på opstillingsmødet fik Radikale så en ny spidskandidat ind, som kun havde fået 17 stemmer ved sidste kommunalvalg, og så smed man Pia Hvid ud. Der sagde jeg, at jeg ville bakke Pia Hvid op. Jeg foreslog også, at vi kunne danne en form for duo, hvor hun kunne være nummer et og jeg nummer to ved næste valg. Vi havde jo omkring 340 stemmer imellem os, men det valgte Radikale altså at smide ud med badevandet.
Fra løsgænger til frigænger
##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##
Efter episoden i Radikale Venstre troede Niels Aalbæk Jensen, at hans tid i lokalpolitik var ovre. Han syntes ikke, at det gav mening længere og ville ikke stille op igen til kommunalvalget i 2021. Men hans kone fik ham på andre tanker.
– Jeg havde det jo sådan lidt: ”Been there, done that, got the t-shirt”. Men så spurgte min kone mig om, hvorfor jeg stoppede, og så lige pludselig kom det der ord ”frigænger” ind i mit hoved. Det kommer fra det maritime liv, og der er man stadig om bord på skibet, men man er ikke en del af vagtplanen. Det passede mig godt, for efter det, jeg havde oplevet, var jeg egentlig bare røvtræt af alt det uden om politik, siger han og fortsætter:
– Jeg synes, at de Radikale har den rigtige politik, men hold kæft, hvor kan jeg ikke holde de Radikale ud. Hele det der partiapparat, hvor man bliver stukket i ryggen og skal sætte sig ned på bageste række. Og den frihed, som der var i Alternativet, er der i hvert fald ikke i et traditionelt parti som de Radikale. Så jeg havde slet ikke lyst til hele det der partiapparat længere. Men så fandt vi jo ud af, at vi bare kunne droppe det.
Niels Aalbæk Jensen valgte derfor sammen med Pia Hvid at droppe partiapparatet og stifte lokallisten Frigængerne i 2020, hvor kandidaterne er fritstillet og kun skal forsvare deres egne holdninger.
– Jeg kan egentlig godt lide idéen om, at dem, der sidder i et byråd, bare er valgt personligt. Jeg synes, at det er latterligt at se de søløver, der bare sidder og klapper. Vores plan i Frigængerne er at være dem, vi er. Vi står på mål for vores egne holdninger og ikke nødvendigvis hinandens. Vi skal ikke havde nogen medlemmer eller bestyrelser, der kan ”back stabbe” – vi skal være en lokalliste, hvor alle er velkomne, så længe de er politisk midtsøgende, siger han.
Niels Aalbæk Jensen mener altså, at han har skiftet stol for sidste gang i sin politiske karriere. Hans politiske mærkesager har dog stadig ikke ændret sig, og dem skal han nu selv stå på mål for som Frigænger ved KV21.
– Mine mærkesager har ikke ændret sig, siden jeg blev valgt ind første gang. Jeg er den samme. Jeg mener, at vi skal satse på og investere massivt i kultur. Jeg kalder det en investering, og afkastet skal være øget bosætning, at tiltrække erhverv og turisme og ikke mindst at øge livsglæden for beboerne i kommunen. Det der med at være købstad og en handelskommune, det er dødt – slut. •