Hvad stiller man så op med al den frihed?

Esbjerg valgte at få frihed for lovgivning og dokumentationskrav på skoleområdet i tre år. Frihed forpligter, og kommunen satte gang i en lynhurtig proces, der førte til, at også lokalpolitikerne slipper tøjlerne og lader den enkelte skole bestemme, om de vil droppe nationale test, have kortere skoledage og på andre måder slå gækken løs.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

En søndag i oktober tog Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) telefonen. Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der spurgte, om han ville være med til noget vildt. Hun var ude og lede efter kommuner, der ville være med til at slå gækken løs og fravige alle regler, lovgivning og dokumentationskrav på enten folkeskoleområdet, dagtilbudsområdet eller ældreområdet.

Jesper Frost Rasmussen tænkte hurtigt og kom frem til, at det var et tilbud, han ikke kunne afslå. Og han vidste også hurtigt, hvilket område kommunen skulle byde ind på.

– Folkeskolen var det område, jeg synes, vi havde noget at byde ind med. I vores visionsplan har vi sagt, at vi gerne vil have Danmarks bedste folkeskole. Vi har tidligere været pionerer, for eksempel med udeskole. Der var mange, der rejste til Esbjerg for at se, hvordan vi gjorde det. Nu er det med skolereformen blevet noget, alle gør, siger Jesper Frost Rasmussen. 

##ContentBoxStart##262699##ContentBoxEnd##

Frihed forpligter

De syv kommuner, der er med i de nye frihedsforsøg, har fået stor frihed med meget få bindinger. Der er øjensynligt endnu større frihed end i de tidligere frikommuneforsøg. Men friheden forpligter også. Nu hviler Christiansborg og de øvrige kommuners øjne på Esbjerg og de øvrige seks kommuner med forventning om, at de leverer nogle resultater, der kan bruges til noget.

Esbjerg skulle meget hurtigt finde ud af, hvad de skulle stille op med al den frihed. En folkeskole er en supertanker, man ikke lige vender på en uge. Samtidig skulle der hurtigt være en plan klar for processen, for skolerne skal til at planlægge det kommende skoleår.

Ligesom Folketinget har sluppet styringen, så besluttede Esbjerg Byråd, at friheden skulle ud på den enkelte skole.

Områdechef for kultur og skole Ulla Visbech har ledet processen. I starten blev der knoklet med at få det politiske spor på plads, så skolerne vidste, hvad de havde at rette sig efter. På byrådsmødet i februar besluttede man rammerne. Man har sat nogle få hegnspæle, men kommunens skoler får udpræget frihed til selv at bestemme.

– På Christiansborg har man fastholdt formålsparagraffen for folkeskoleloven som værditekst. Der valgte vi at holde fast i visionen i børne- og ungepolitikken og bruge den som overligger. Kulturpolitikken er også fastholdt. Man har også fastholdt den vedtagne indsats for udsatte børn og en stor ordblindeindsats, der kører på andet år. Derudover kan skolerne selv bestemme. Jeg synes, politikere går op i, at det her går ud på at sætte de fagprofessionelle fri, siger Ulla Visbech. 

Fingrene væk

Det betyder så også, at man politisk har accepteret, at skolerne kan gå i mange forskellige retninger, og at man ikke får et ensartet skolevæsen. Nogle skoler vil måske droppe nationale test, andre ikke. Nogle skoler vil måske lave kortere skoledag, andre ikke.

Det bekymrer ikke borgmesteren.

##ContentBoxStart##262700##ContentBoxEnd##

– Det er jo hele ideen, at de selv skal kunne bestemme. Vi har i forvejen arbejdet med profilskoler, hvor man toner linjer, så nogle skoler særligt går op i science eller e-sport. Den slags ting er tit noget, ildsjæle på de enkelte skoler bærer frem. Den slags kommer det her også til at understøtte. Vi kan da have bekymringer med hensyn til om en skole bliver særligt attraktiv, og søgningen bliver stor. Hvordan håndterer vi frit skolevalg i den forbindelse? Men der har vi også fastholdt principperne for skolevalg. Man kan komme ind, hvis der er plads, men vi opretter ikke nye klasser som følge af frit skolevalg. Ellers er det svært at styre økonomisk, siger Jesper Frost Rasmussen.

Borgmesteren tror, at politikerne er indforståede med, at de ikke skal blande sig. Men det er jo valgår.

– Politikerne er meget bevidste om at slippe hænderne fra rattet og ikke gøre det til en politisk kampplads. Det her sker i et år med kommunalvalg. Politikerne er orienterede på temamøder. Det hjælper på forståelsen, når skoleledere siger, vi har spurgt lærerne og forældrene, og de siger sådan og sådan. Det er jo svært at være klogere end dem, der er så tæt på. Men til valget er der jo en lang række kandidater, der ikke sidder i byrådet. De vil måske mene noget om det. Der er behov for, at de også kender rammerne, siger Jesper Frost Rasmussen. 

Hvad kan vi nå?

Nu er der en proces i gang ude på skolerne, hvor man skal finde ud af, hvad man vil bruge friheden til.

– Jeg har prøvet at sige, at det ikke bare handler om at blive fri for noget. Det handler om at ville noget. Hvad vil I opnå? Hvad giver det af perspektiver og mening, hvis man laver kortere skoledage, dropper elevplaner og nationale test og så videre, siger Ulla Visbech.

Spørgsmålet er, hvad man kan forvente at opnå på tre år.

– Det at lave skole er et rimelig langsigtet projekt. Det er jo ikke sådan, at man om tre år kan sige, nu er alle børn i Esbjerg blevet bedre til matematik. Det er for kort tid at måle på. Jeg tænker, at vi skal prøve at vise veje og konturer af noget, der kunne være godt at gå med. Vores politikere har også været tydelige med at understrege, at det er et forsøg, og når man laver forsøg, så må man også begå fejl. Vi skal tage læring af det, og vi er nødt til at være risikovillige. Når det så er sagt, så er der samtidig børn, der naturligvis skal have en god skole, siger Ulla Visbech.

Hun har dog et personligt håb til projektet.

– Jeg håber, vi kan vise en model for en skole, hvor alle børn kan lykkes. Det er for mig at se kvalitet. Vi har alt for mange børn, der ret tidligt i deres skoleforløb føler, de ikke slår til. Det er jo ikke kun en udfordring i Esbjerg. Det er en ret forfærdelig følelse. Det håber jeg, vi kan være med til løse, siger Ulla Visbech. tkn@kl.dk