I en coronatid kan alt lade sig gøre

Efter 200 telefonopkald lykkedes det Hillerød Kommune at arrangere vaccinationer til 134 borgere i kommunens eget pop-up vaccinationscenter på blot en uge. Og i en tid, hvor opgaverne er mange og nye, og tingene skal gå hurtigt, lader det til, at alt kan lade sig gøre.

tekst Anna Törnqvist Jensen

Taxaer, sygetransporter og handicapbusser holder side om side på parkeringspladsen foran GrønnegadeCentret i Hillerød. I et år har GrønnegadeCentret, som er et aktivitetscenter for seniorer, været lukket, men i dag er der masser af liv og spænding, håndsprit og mundbind i centret. 134 borgere skal nemlig have første stik i Hillerød Kommunes pop-up vaccinationscenter, og allerede inden sprøjterne er fundet frem, sidder de første borgere klar i ventesalen. 

– Folk er i meget god tid, men det er jo også en glædens dag, og der er mange, der er spændte, siger Hella Obel, der er afdelingschef for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune. 

Hun har sammen med sit team stået for at stable pop-up vaccinationscentret på benene, og den seneste uge er udover de praktiske foranstaltninger gået med at ringe rundt til alle borgere over 65 år, der modtager hjælp i hjemmet (gruppe 2), og borgere over 85 år (gruppe 3), som er blevet tilbudt en vaccine, men ikke har fået booket en tid. I alt 200 borgere har fået et opkald fra Hillerød Kommune og ud af dem sidder nu 134 klar til at blive vaccineret. De resterende 66 borgere er enten selv lykkedes med at booke en tid eller har takket nej til vaccinen.

– De fleste bliver vildt glade, når vi ringer til dem. De har jo typisk selv prøvet at booke en tid og har ikke haft held med det eller har siddet i telefonrådgivningen i lang tid – i timer. Når de så er kommet igennem, er de måske blevet tilbudt en tid langt væk fra hjemmet, som de slet ikke kunne overskue, hvordan de skulle løse praktisk. Derfor bliver de glade, når vi ringer og kan tilbyde en tid her i Hillerød og hjælpe dem med at booke en tid, arrangere transport, og hvad der ellers skal til, fortæller Christian Johansen, der til daglig er chefkonsulent i Hillerød Kommune. 

Han lægger ikke skjul på, at mens han har nydt kontakten med kommunens ældre borgere, så er det også en tidskrævende opgave at nå gennem telefonopringningerne. 

– Det er klart, at der er nogle, som er mere kognitivt udfordrede end andre, og der er nogle, som har lettere ved at forstå end andre. Men alt i alt synes jeg, vi er blevet taget godt imod, og vi skal bare selv huske at tale højt og tydeligt, fortæller Christian Johansen og bemærker med et smil:

– Mine børn har da siddet og grinet af mig ind i mellem, når jeg har siddet og råbt ind i telefonen. Men det gør vi gerne. 

Det er denne vej

Også Perle MacDonald har til daglig titel af konsulent i Hillerød Kommune, men i dag udgør hun velkomstkomitéen ved vaccinationscentret. 

– Det er denne vej, guider Perle MacDonald venligt, hver gang en ny borger ankommer til GrønnegadeCentret.

Op til i dag har hun ligeledes hængt i telefonen og talt med adskillige ældre borgere, og hun kan ligesom sin kollega skrive under på, at det er en tidskrævende opgave. 

– Det er mit indtryk, at en stor del har levet isoleret det seneste år, og det er klart, at de så også kan have behov for at tale og dele nogle ting. I det tilfælde afslutter man jo ikke bare samtalen. Så lytter man selvfølgelig, og det er jo også et dejligt budskab, vi ringer med, så det er i mange tilfælde glade mennesker, vi taler med, siger hun, inden hun bliver afbrudt af en af de første færdigvaccinerede, som nu er klar til at komme hjem. 

Borgeren skal med en sygetransport hjem, men der er ikke umiddelbart nogen bil at se. Hurtigt får Perle MacDonald sammen med handicaptransporternes chauffører gelejdet manden ind i en anden sygetransport, som netop er ankommet med endnu en vaccinationsparat borger, og problemet er løst. 

– Det er mange forskellige opgaver, vi løser på sådan en dag, konstaterer hun med et smil og fortsætter med at fortælle:

– Da vi først fik opgaven med at skulle ringe rundt, undrede vi os lidt, for det er en stor opgave, men nu kan jeg godt se logikken i, at vi, der er tæt på som kommune, tager den opgave, siger hun.

##ContentBoxStart##262682##ContentBoxEnd##

Jeg skal bare låne en skulder

Hella Obel medgiver, at forståelsen hos Hillerød Kommune lå på et lille sted, da kommunen i første omgang blev stillet over for at skulle ringe alle borgere, der havde fået tilbud om vaccine og ikke havde booket tid inden for de første tre dage efter det, op. Det blev dog efterfølgende ændret, så kommunen altså kun skulle ringe til borgere i denne målgruppe, som ikke har haft held med selv at booke en tid, og efter arbejdet er kommet i gang, kan hun se en god synergi i det. 

– Vi er jo dem, der er tættest på, og vi er dem, der kender borgerne bedst. Vi ved, om det er demente borgere, og hvis det er det, er det vores demenskoordinatorer, der ringer, som kender borgeren og ved, hvordan man bedst går til den opgave. I andre tilfælde er det os andre, men der kan vi alliere os med hjemmeplejen, hvis det er en borger, der får hjemmepleje, og aftale, at hjemmeplejen lige følger op og er orienteret om, at borgeren er blevet tilbudt vaccine eller skal huske, at det er den og den dag, den pågældende borger skal vaccineres, fortæller hun.

To praktiserende læger forestår dagens vaccinationer, og i en lind strøm er borgerne begyndt at komme fra venteværelset ud i efter-venteværelset, hvor de skal sidde et kvarter, inden de må begive sig hjemad. Det er Hella Obel og hendes kollegaer, der holder styr på, hvornår de enkelte borgere kommer ud, og hvor længe de skal blive. Imens bliver de tilbudt en juice eller et glas vand, mens de kommer sig. 

I vaccinationslokalet ser det lille prik legende let ud. 

– Goddag hr., jeg skal bare låne en skulder, lyder det fra lægen, som krænger skjorten af skulderen på en mand, desinficerer et lille område på armen og giver et prik med den lille sprøjte, der indeholder de – i disse tider – næsten gyldne dråber. 

– Det var ikke så galt, konstaterer patienten, inden han med sin stok bliver hjulpet ud for at sidde stille de obligatoriske 15 minutter. 

– Du kom ud 15.50, så du skal blive her til 16.05, oplyser Hella Obel ham, mens hun skeler til uret og bliver afbrudt af en, der er parat til at komme hjem. 

– Har du siddet et kvarter? vil Hella Obel vide.

– Jaja, jeg må altså gerne gå, forsikrer manden, inden han bliver sendt på vej med et smil og et lille prik i armen rigere. 

##ContentBoxStart##262683##ContentBoxEnd##

Ikke så meget bureaukrati

Mens Hella Obel uddeler juicebrikker og udlåner en arm til en besværet borger, lægger hun ikke skjul på, at hun er stolt af sine medarbejdere. 

– Det her kan kun lykkes, fordi vi gør det som team, og generelt oplever jeg bare en kæmpe vilje fra alle til at få løst opgaverne, siger hun.

Både internt i kommunen oplever hun, at de mange coronaopgaver har fået kommunens ansatte til at rykke tættere sammen og løse opgaver lynhurtigt og kreativt. Samme oplevelse har hun med de øvrige nordsjællandske kommuner, som Hillerød Kommune har møde med hver fredag, hvor de drøfter løst og fast. 

– Her har vi mulighed for at vende det, hvis vi står med konkrete udfordringer, og udveksle erfaringer. Det kan være, der er nogle, som står med et smitteudbrud og efterlyser løsninger på, hvad de kan gøre, og også omkring de her vaccinationscentre, som vi jo er flere, der har stablet på benene, har vi udvekslet erfaringer, fortæller Hella Obel.

– Hvis man overhovedet kan sige noget godt om denne her coronatid, er det, at alt kan lade sig gøre. Der er ikke så meget bureaukrati, og noget, der før kunne tage enormt lang tid, løser vi bare lynhurtigt nu, fordi vi skal. Det er virkelig fedt at opleve. Der er selvfølgelig også en masse andre opgaver, som hober sig op, og det begynder vi virkelig at mærke nu, hvor der er gået et år, men denne her kreativitet og vilje til bare at løse tingene tror jeg godt, vi kunne lære noget af, siger hun. • antj@kl.dk